4 minutters læsetid 4 dec. 2019
Sådan får du startup-energien tilbage

Sådan får du startup-energien tilbage

Af

EY Danmark

EY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning.

4 minutters læsetid 4 dec. 2019

Der er fuld fart på landets vækstvirksomheder, men kan de holde dampen oppe og bevare et forspring? 

Blandt vækstvirksomhederne i EY Entrepreneur Of The Year er der nogle, der kan føre deres historie 20 år, 50 år – ja for nogle endda 100 år eller over 150 år tilbage. Virksomhedens alder afgør ikke succes eller fiasko – men betyder heller ikke, at man kan bevare en førerposition.

”Etablerede virksomheder med vækst har typisk rigtig godt styr på driften. Det virker, og de er gode til det, de gør. Spørgsmålet er, om de er klar den dag, de skal reagere på forandring, eller skal forandre markedet?” siger Rasmus Calmann-Hinke, Associate Partner i EYBOX. Og fortsætter:

”Ingen kan se ind i fremtiden, men man kan blive dygtig til at agere hurtigt på det, man ser, og bruge det til at tænke nyt. Mange etablerede virksomheder søger at finde ind til den energi, tempo og fleksibilitet, som virksomheder har i en startup fase. Det kræver, at de tænker strategi og innovation på en ny måde.”

Forandringer i højt tempo

47 pct. af vækstvirksomhederne, ser ’i meget høj grad’ eller ’i høj grad’ forandringer i deres branche. For 45 pct. er det kun ’i nogen grad’, mens det for 8 pct. er ’i lav grad’ eller ’i meget lav grad’.

Teknologi og digitalisering er blandt de forandringer, som flest ser kan ændre konkurrencebetingelserne. For 39 pct. i meget høj grad eller i høj grad, for 32 pct. i nogen grad, mens det for 29 pct. er i lav grad eller meget lav grad.

Herefter ser de ændret kunde- og forbrugeradfærd og fx ændrede indkøbsmønstre som væsentlig faktor. Her svarer 36 pct. ’i meget høj grad’ eller ’i høj grad’, 35 pct. ’i nogen grad’, og 28 pct. svarer ’i lav grad’ eller ’i meget lav grad’.

Ganske mange ser reelt en risiko for brancheglidning. For 20 pct. ’i meget høj grad’ eller i ’høj grad’, 36 pct. ’i nogen grad’ og 44 pct. ’i lav grad’ eller ’i meget lav grad’.

5 råd, der gør virksomheden fremtidsrelevant og mere innovativ

  1. Tænk ud af boksen – og bliv langsigtet, og ofte bredere, i den måde som du definerer jeres virksomhed, forretningsområde og formål på
  2. Skab fast plads til innovation og kreativitet i dine ledermøder – så innovation ikke blot er et ad-hoc emne, som du har på agendaen en gang imellem
  3. Få plads i din strategi til at skabe nye vækstlokomotiver – din virksomhed ”2.0”
  4. Flyt rundt på dine investeringer og bedste talenter – så dine primære ressourcer og talenter ikke blot anvendes på din nuværende kerneforretning
  5. Bryd siloerne ned – og driv din innovationsagenda som en række start-up initiativer, der går på tværs af din organisation og tænker i nye samlede løsninger! 

Kilde: Rasmus Calmann-Hinke, EYBOX.

Strategi bliver i stadig mindre udstrækning en fast størrelse og en lineær proces, men mere levende og noget, der udvikles og udfordres undervejs. Ingen kan se ind i fremtiden, men man kan blive dygtig til at agere hurtigt på det, man ser, og bruge det til at tænke nyt.
Rasmus Calmann-Hinke
Associate Partner i EYBOX, som rådgiver virksomheder om strategy og innovation

Sammendrag

Mange etablerede virksomheder kan på trods af stor succes have behov for at finde nye måder at tænke strategi og innovation for at forberede sig på en ukendt fremtid. Du kan gøre din virksomhed mere fremtidsrelevant ved at tænke ud af boksen, give plads til innovation og strategi, flytte rundt på investeringer og talenter, og ved at bryde siloerne ned.

Om denne artikel

Af

EY Danmark

EY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning.