29 jan. 2021
Nye IFRS-regler for klassifikation af gæld fra 2023

Nye IFRS-regler for klassifikation af gæld fra 2023

Af Christian Kjær

Associate Partner i EY’s nordiske IFRS Desk og i EY Danmarks afdeling for finansiel rapportering.

Statsautoriseret revisor med bred erfaringen som rådgiver inden for IFRS-rapportering, årsregnskabsloven og revision.

29 jan. 2021
Relaterede emner IFRS Assurance

IASB vedtog i januar 2020 en række ændringer til IAS 1 Præsentation af årsregnskaber vedrørende kravene til klassifikation af gæld som kort- eller langfristet.

Opsummering: 
  • Ændringerne præciserer bl.a., at retten til at udskyde indfrielse af gælden skal eksistere på balancedagen, uanset om overholdelse af lånebetingelserne først testes efter balancedagen.
  • Ændringerne præciserer bl.a., at ledelsens hensigter og intention om at udnytte retten til at udskyde indfrielse eller forventning om at indfri før tid ikke påvirker klassifikationen.

IASB vedtog i januar 2020 en række ændringer til IAS 1 Præsentation af årsregnskaber vedrørende kravene til klassifikation af gæld som kort- eller langfristet. Ændringerne er efterfølgende behandlet af IFRS Interpretations Committee (IFRS IC), i forventning om, at der kommer spørgsmål vedrørende den praktiske anvendelse af de nye regler i IAS 1. IFRS IC staff paper kan findes ved at anvende dette link (Staff Paper).

Ændringerne til IAS 1 har effekt for regnskabsår, der starter 1. januar 2023 eller senere. Ændringerne får regnskabsmæssig effekt med tilbagevirkende kraft, og førtidsimplementering vil være tilladt, når ændringen er godkendt til brug i EU.

Der er overordnet foretaget følgende præciseringer i forhold til klassifikation af gæld i IAS 1:

  • Retten til at udskyde indfrielse af gælden i 12 måneder eller mere
  • Retten til at udskyde indfrielse af gælden skal eksistere på balancedagen
  • Klassifikationen af gældsforpligtelser er uafhængig af ledelsens hensigter og intentioner
  • Indfrielse af gældsforpligtelser med egne kapitalandele

Retten til at udskyde indfrielse af gælden i 12 måneder eller mere

Der er foretaget præcisering af retten til at udskyde indfrielse, hvor IAS 1.69 tidligere stillede krav om, at virksomheden skulle have en ubetinget ret til udskydelse i 12 måneder eller mere fra balancetidspunktet. Ordet "ubetinget" er nu fjernet. Baggrunden er, at IASB har vurderet, at en ret sjældent er ubetinget, fordi retten kun eksisterer, hvis de øvrige betingelser, der er tilknyttet lånet, er overholdt. Formuleringen er derfor ændret til, at hvis en virksomheds ret til at udskyde indfrielse er betinget af, at virksomheden overholder specifikke betingelser, har en virksomhed alene ret til at udskyde indfrielse, hvis den opfylder disse specifikke betingelser på balancedagen.

Denne ændring af IAS 1.69 forventes ikke at få væsentlig praktisk betydning for klassifikation af gældsforpligtelser.

Retten til at udskyde indfrielse af gælden skal eksistere på balancedagen

Ændringerne præciserer også, at kravet, om at retten til at udskyde indfrielse af gælden i 12 måneder eller mere skal eksistere på balancedagen, gælder, uanset om virksomheden gennemfører sin test af, om eventuelle lånebetingelser (covenants) er overholdt på balancedagen, eller om testen først gennemføres efter balancedagen.

I de tilfælde, hvor eventuelle lånebetingelser er akkumulerende, det vil sige, at betingelserne fx knytter sig til et resultatmål eller et nøgletal for en periode, der rækker ud over balancedagen, skal virksomheden foretage en skønsmæssig vurdering af resultatmålet for hele den periode, som lånebetingelsen knytter sig. Dette med henblik på at opnå sammenlignelighed for at kunne vurdere, om lånebetingelserne er overholdt på balancedagen. Der er ikke indarbejdet et forslag til en specifik metode i IAS 1, som kan anvendes af virksomheder til at skabe sammenlignelighed mellem resultatmål og lånebetingelser i sådanne situationer. IFRS IC har ved deres møde i december 2020 udarbejdet eksempler på, hvordan de nye regler skal anvendes i praksis og har ved mødet præsenteret tre eksempler til forklaring af de nye regler (eksempel 4, 5 og 6 nedenfor).

I praksis kan denne ændring til IAS 1 få stor betydning for mange virksomheder, fordi der i praksis antages at være forskellige tilgange til at foretage test af akkumulerende lånebetingelser.

Nedenfor er indarbejdet flere illustrative eksempler. Eksemplerne er baseret på vores umiddelbare vurdering af de nye regler i IAS 1. Hvis der kommer ny fortolkning på området, kan dette medføre ændringer i vores vurderinger. 

  • Eksempel 1

    Faktiske forhold

    Virksomhed A har en gældsforpligtelse, som långiver kan kræve indfriet, hvis Virksomhed A’s forhold mellem gæld/egenkapital falder under 30 %. Virksomhed A skal teste for overholdelse af lånebetingelserne hvert andet år i december. Virksomhed A har balancedag 31. december.

    I december 2020 er Virksomhed A's forhold mellem gæld/egenkapital på 25 %, men Virksomhed A og långiver har inden balancedagen indgået aftale om, at der ikke skal testes for overholdelse af lånebetingelserne pr. 31 december 2020. Der aftales i stedet krav om gennemførelse af en ny test pr. 31. december 2022.

    I dette scenarie skal Virksomhed A ifølge den nye aftale med långiver ikke teste for overholdelse af lånebetingelsen før om 24 måneder. Spørgsmålet er, om dette giver ret til klassifikation af gældsforpligtelsen som langfristet, eller om Virksomhed A skal foretage en skønsmæssig vurdering af resultatet for de næste 24 måneder, og kun hvis dette medfører, at virksomheden kan overholde et gæld/egenkapital forhold på 30 %, kan Virksomhed A klassificere gælden som langfristet.

    Løsning

    Virksomhed A kan tidligst blive krævet at indfri gældsforpligtelsen 24 måneder efter balancedagen. Derfor skal Virksomhed A klassificere gælden som langfristet.

  • Eksempel 2

    Faktiske forhold

    Virksomhed A har en gældsforpligtelse, som långiver kan kræve indfriet, hvis Virksomhed A's forhold mellem gæld/egenkapital falder under 30 %. Virksomhed A skal teste for overholdelse af lånebetingelserne hver sjette måned (december og juni). Virksomhed A har regnskabsafslutning 31. december.

    Pr. 31 december 2020 er Virksomhed A's forhold mellem gæld/egenkapital på 33 %, og Virksomhed A overholder dermed lånebetingelserne pr. 31. december 2020. Ifølge låneaftalen, skal forholdet mellem gæld/egenkapital stige over tid, og næste gang Virksomhed A skal teste for overholdelse af lånebetingelserne i juni 2021, skal forholdet mellem gæld/egenkapital som minimum udgøre 35 %.

    Spørgsmålet er nu, om Virksomhed A skal klassificere gælden som kortfristet, fordi Virksomhed A, på trods af overholdelse af lånebetingelserne pr. balancedagen, skal klassificere gælden som kortfristet, fordi Virksomhed A ikke forventes at overholde en lånebetingelse, der ligger 6 måneder frem i tid, eller om Virksomhed A skal foretage en skønsmæssig vurdering af resultatet for den fremtidige 6-måneders periode og klassificere gældsforpligtelsen afhængigt af, hvad denne vurdering konkluderer.

    Løsning

    Virksomhed A overholder lånebetingelserne på balancedagen. Ændringen i lånebetingelserne, som kræver, at Virksomhed A's forhold mellem gæld/egenkapital minimum skal udgøre 35 %, vil først være gældende fra juni 2021, og Virksomhed A skal derfor klassificere gældsforpligtelsen som langfristet pr. 31. december 2020.

  • Eksempel 3

    Faktiske forhold

    Virksomhed A har en gældsforpligtelse, som långiver kan kræve indfriet, hvis Virksomhed A's forhold mellem gæld/egenkapital falder under 30 %. I tilfælde af at Virksomhed A identificerer en opkøbsmulighed, vil kravet til forholdet mellem gæld/egenkapital falde til 20 % ved gennemførsel af transaktionen (långiver anerkender således behovet for yderligere finansiering til Virksomhed A's vækststrategi). Virksomhed A skal teste for overholdelse af lånebetingelserne hvert halve år (december og juni). Virksomhed A har regnskabsafslutning 31. december.

    Pr. 31. december 2020 har Virksomhed A identificeret en opkøbsmulighed, og købet er aftalt kontraktuelt, men transaktionen gennemføres først i juni 2021. Spørgsmålet er nu, om Virksomhed A skal tage hensyn til denne potentielle transaktion ved vurdering af, om lånebetingelserne er overholdt pr. 31. december 2020.

    Løsning

    Virksomhed A skal ikke tage hensyn til transaktionen, som først forventes gennemført i juni 2021, ved vurdering af, om forholdet mellem gæld/egenkapital er overholdt pr. 31. december 2020.

Ovenstående eksempler er relativt klare, og fortolkning af de nye regler i IAS 1 giver ikke i de skitserede eksempler særlige udfordringer. Flere stakeholders har derimod udtrykt uvished om fortolkning af reglerne, når virksomheden modtager en waiver, som gælder pr. balancedagen, men hvor virksomheden inden for de kommende 12 måneder skal foretage test af, om lånebetingelserne er overholdt igen. IFRIC IC har i december 2020 offentliggjort en agenda decision vedrørende de nye regler om klassifikation af gæld, som indeholder 3 illustrative cases om netop dette. 

  • Eksempel 4

    Faktiske forhold

    Virksomhed A har en gældsforpligtelse, der forfalder til indfrielse 31. december 2025. Ifølge lånebetingelserne skal virksomheden 4 gange årligt (31. marts, 30. juni, 30. september og 31. december) gennemføre test af, at forholdet mellem virksomhedens kortfristede aktiver og kortfristede forpligtelser overstiger 1,0. Gælden forfalder til indfrielse, hvis ikke betingelserne er overholdt på ovenstående datoer. Virksomhed A har regnskabsafslutning 31. december.

    Pr. 31. december har Virksomhed A et forhold mellem kortfristede aktiver og kortfristede forpligtelser på 0,9, men virksomheden modtager inden balancedagen en waiver for bruddet på lånebetingelserne pr. 31. december, hvorefter Virksomhed A først skal foretage test af overholdelse af lånebetingelser 3 måneder senere (pr. 31. marts 2021). Virksomhed A forventer, at lånebetingelserne pr. 31. marts 2021 igen er overholdt.

    Løsning

    Virksomhed A overholder ikke lånebetingelserne pr. 31. december 2020, fordi forholdet mellem kortfristede aktiver og kortfristede forpligtelser udgør 0,9. Selvom Virksomhed A modtager en waiver for bruddet pr. 31. december 2020, gælder waiveren kun i 3 måneder (indtil 31. marts 2021). For at Virksomhed A har retten til at udskyde indfrielse af gælden med 12 måneder eller mere, skal Virksomhed A overholde lånebetingelserne for minimum de kommende 12 måneder pr. 31. december 2020. Dette opfylder Virksomhed A ikke, fordi forholdet mellem kortfristede aktiver og kortfristede forpligtelser udgør 0,9, hvilket er under det krævede forhold på 1,0 pr. 31. marts 2021.

  • Eksempel 5

    Faktiske forhold

    Virksomhed A har en gældsforpligtelse, der forfalder til indfrielse 31. december 2025. Ifølge lånebetingelserne skal virksomheden 1 gang årligt (31. marts) gennemføre en test af at forholdet mellem virksomhedens kortfristede aktiver og kortfristede forpligtelser overstiger 1,0. Gælden forfalder til indfrielse, hvis ikke betingelsen er overholdt pr. 31. marts. Virksomhed A har regnskabsafslutning 31. december.

    Pr. 31. december har Virksomhed A et forhold mellem kortfristede aktiver og kortfristede forpligtelser på 0,9, men virksomhed A forventer, at lånebetingelserne pr. 31. marts 2021 igen er overholdt.

    Løsning

    Virksomhed A skal ikke foretage test af lånebetingelserne pr. 31. december 2020, men Virksomhed A skal i stedet foretage en vurdering af, om virksomheden overholder lånebetingelserne inden for de kommende 12 måneder. Lånebetingelserne kræver, at forholdet mellem kortfristede aktiver og kortfristede forpligtelser udgør 1,0 pr. 31. marts 2021, hvilket Virksomhed A ikke opfylder pr. 31. december 2020. Derfor skal gælden klassificeres som kortfristet, fordi Virksomhed A ikke har retten til at udskyde indfrielse af gælden med 12 måneder eller mere.

  • Eksempel 6

    Faktiske forhold

    Virksomhed A har en gældsforpligtelse, der forfalder til indfrielse 31. december 2025. Ifølge lånebetingelserne skal virksomhedens forhold mellem kortfristede aktiver og kortfristede forpligtelser overstige 1.0 pr. 31. december 2020 og overstige 1.1 pr. 30. juni 2021. Gælden forfalder til indfrielse, hvis ikke betingelserne er overholdt på ovenstående datoer. Virksomhed A har regnskabsafslutning 31. december.

    Pr. 31. december har Virksomhed A et forhold mellem kortfristede aktiver og kortfristede forpligtelser på 1.05, og virksomheden forventer, at forholdet mellem kortfristede aktiver og kortfristede forpligtelser vil overstige 1.1 pr. 30. juni 2021.

    Løsning

    Virksomhed A overholder lånebetingelserne pr. 31. december 2020, fordi forholdet mellem kortfristede aktiver og kortfristede forpligtelser udgør 1,05 pr. 31. december. Virksomhedens ret til at udskyde indfrielse af lånet med 12 måned eller mere kræver, at virksomheden også overholder lånebetingelsen pr. 30. juni 2021, hvor forholdet mellem kortfristede aktiver og kortfristede forpligtelser skal udgøre 1,1 pr. 31. december 2020. Dette opfylder Virksomhed A ikke, hvorfor Virksomhed A pr. 31. december 2020 ikke har retten til at udskyde indfrielse af gælden med 12 måneder eller mere, og derfor skal gælden klassificeres som kortfristet pr. 31. december 2020.

Klassifikationen af gældsinstrumenter er uafhængig af ledelsens hensigter og intentioner

Der er i IAS 1.75A foretaget en ændring, der medfører, at klassifikationen af gældsforpligtelser skal være upåvirket af, om ledelsen forventer at udnytte en ret til at udskyde indfrielse af gælden i 12 måneder efter balancedagen, eller om ledelsen har forventninger til eventuelle fremtidige brud på specifikke lånebetingelser. Det vil sige, at hvis virksomheden har en ret til at udskyde indfrielse i 12 måneder eller mere efter balancedagen, skal gældsforpligtelsen klassificeres som langfristet, uanset om ledelsen forventer at udnytte retten til at udskyde indfrielse eller ikke, selv i de tilfælde, hvor ledelsen faktisk har indfriet gælden efter balancedagen, men inden aflæggelse af årsregnskabet. Det skal her bemærkes, at en sådan indfrielse efter balancedagen, typisk vil medføre krav om oplysninger i henhold til IAS 10.

Denne ændring af IAS 1 antages heller ikke at få væsentlig betydning i praksis, men der er tale om en hensigtsmæssig præcisering, der kan medføre højere grad af ensartethed.

Indfrielse af gældsforpligtelser med egne kapitalandele

Der er foretaget ændringer til IAS 1 med hensyn til, hvornår en gældsforpligtelse, der er tilknyttet en konverteringsret for långiver, skal klassificeres som henholdsvis kort- eller langfristet gæld. Ændringerne fremgår af IAS 1.76A og 76B. Ifølge ændringerne afhænger klassifikationen af en konvertibel gældsforpligtelse af, om konverteringsretten er regnskabsmæssigt udskilt og klassificeret som et egenkapitalinstrument i henhold til IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation.

I de tilfælde, hvor konverteringsretten opfylder betingelserne for at være et egenkapitalinstrument, skal gælden altid klassificeres som langfristet gæld, uanset om långiver har ret til at kræve gælden indfriet inden for en 12 måneders periode efter balancedagen, hvis indfrielsen af gældsforpligtelsen sker med vederlæggelse i egne kapitalandele.

I alle andre tilfælde, som omfatter de tilfælde, hvor konverteringsretten enten er klassificeret som et afledt finansielt gældsinstrument, eller hvor konverteringsretten regnskabsmæssigt ikke er udskilt fra gældsinstrumentet, vil en långivers ret til at kunne kræve gælden indfriet inden for en 12 måneders periode medføre, at gældsforpligtelsen skal præsenteres som kortfristet.

Denne ændring til IAS 1 kan få betydning i praksis, da den nuværende IAS 1 ikke tager specifik stilling til, om klassifikationen af en konverteringsret som egenkapitalinstrument har betydning for klassifikationen af et gældsinstrument.

Mange virksomheder vil allerede overholde ovenstående ændringer til IAS 1, men det bør overvejes, om særligt præciseringerne om at retten til at udskyde indfrielse af gælden skal eksistere på balancedagen kan give anledning til ændringer i virksomhedens nuværende praksis. Vi anbefaler, at virksomheder gennemgår deres lån og lånebetingelse for at finde ud af, om nogle af disse kan give udfordringer i forhold til klassifikation for at undgå, at lån, der nu klassificeres som langfristede, skal klassificeres som kortfristede efter de nye regler. Virksomheder bør desuden være opmærksom på, at ændringerne har bagudrettet effekt ved implementering. Om de nye ændringer kan få konsekvenser for regnskabsaflæggere som aflægger i overensstemmelse med årsregnskabsloven er endnu ikke afklaret. 

 

Sammendrag

Ændringerne kan potentielt få stor betydning for virksomheder, der har gældsforpligtelser med akkumulerende covenants. Ændringerne får effekt for regnskabsår, der starter 1. januar 2023 eller senere og implementeres med tilbagevirkende kraft, og førtidsimplementering vil være tilladt, når ændringen er godkendt til brug i EU. 

Om denne artikel

Af Christian Kjær

Associate Partner i EY’s nordiske IFRS Desk og i EY Danmarks afdeling for finansiel rapportering.

Statsautoriseret revisor med bred erfaringen som rådgiver inden for IFRS-rapportering, årsregnskabsloven og revision.

Related topics IFRS Assurance