Pressemeddelelse

10 okt. 2019 København, DK

EY med flot placering på Universums Worlds Most Attractive Employers 2019

For fjerde år i træk udpeger studerende EY som den mest attraktive arbejdsgiver inden for ’professional services’ i Universums globale undersøgelse.

Pressekontakter

Torben Bender

EY Danmark, CEO, Country Manager, Partner

CEO og Country Managing Partner for EY i Danmark. Erfaren revisor og rådgiver. Cykelentusiast.

Michael Basland

Kommunikationschef i EY Danmark

Presse- og kommunikationschef med passion for ’thought leadership’ og den gode historie.

Relaterede emner Karriere

For fjerde år i træk udpeger studerende EY som den mest attraktive arbejdsgiver inden for ’professional services’ i Universums globale undersøgelse. Globalt er EY samlet nr. 2 efter Google.

Med en fremgang på en enkelt plads er EY nu en samlet nr. 2 på listen i Universums årlige undersøgelse “World’s Most Attractive Employers 2019” blandt ’business’-studerende. 2019 placeringerne er baseret på en undersøgelse blandt 247,235 studerende inden for ‘business’-, IT- og ingeniøruddannelser og på tværs af 12 af verdens største lande. 

EY udmærker sig særligt på professional træning og udvikling, mulighed for udfordrende opgaver og som en god reference for den videre karriere. I fire lande, Kina, Frankrig, Rusland og Indien er EY samlet placeret som nr. 1.

”Vi hjælper virksomheder og organisationer med at håndtere store udfordringer, skabe tillid og se nye muligheder fx inden for digital omstilling, dataanalyse, cybersikkerhed og meget andet. Det er det, der er udtrykt i vores globale purpose, Building a better working world, og vi oplever, at kommende medarbejdere og i høj grad studerende lægger vægt på et stærkt formål,” siger Torben Bender, CEO i EY Denmark. Han fortsætter:

”Anerkendelsen i Universums undersøgelse siger også noget om, at vi i EY arbejder målrettet på at skabe en kultur, hvor vi værdsætter diversitet, inklusion og samarbejde. Samtidig skal studerende se os, som et sted der kan tilbyde stærke karrieremuligheder.”

Et af de tiltag, EY har lanceret i Danmark og globalt, er et digtialt træningsprogram, EY Badges, der giver medarbejderne mulighed for at træne og udvikle viden og kompetencer om ny teknologi og innovation samt få indsigt i specifikke brancher. Det forløbne år er der globalt igangsat 50.000 ’badges’ og 10.000 er gennemført med data visualisering og RPA (robotic process automation) som de mest populære.

EY har over 284,000 ansatte globalt og omsatte i seneste regskabsår for 36.4 mia. USD. Universums danske undersøgelse indgår ikke i den globale ranking. Her er EY placeret som nr. 13.

Læs mere: Worlds Most Attractive Employers 2019.