Hvordan kommer man bedst gennem en krisetid, og hvad venter på den anden side? Erfaringerne fra finanskrisen peger på, at kapitalfonde kan finde gode opkøbsemner til reduceret værdiansættelse, og at de bedste afkast historisk følger i kølvandet på en krise.
Vi var på et rekordniveau for opkøb og investeringer, og hvor der trods usikkerhed og geopolitisk ustabilitet var økonomisk fremgang. Den uvished er nu øget betragteligt – tilmed med udsigt til økonomisk opbremsning for en tid. Det kalder på forsigtighed, men åbner også muligheder i markedet. For kapitalfonde peger erfaringer fra finanskrisen på, at der gennem en krise og ikke mindst i årene, der følger, er muligheder for gode investeringer.
”Under finanskrisen havde kapitalfonde fokus på at hjælpe deres eksisterende portefølje, mens de holdt igen med nye investeringer. Mellem 2007 og 2009 faldt investeringer fra kapitalfonde fra 800 mia. USD til 170 mia. USD. Set i bakspejlet gik mange glip af muligheden for at erhverve gode opkøbsemner til reduceret værdiansættelse,” siger Peter Vejlgaard, Partner i EY.
Det bedste afkast følger recession
Den pointe bakkes op af en analyse af historiske investeringer og afkast. Både under dot.com krisen ved årtusindskiftet og i endnu større grad under finanskrisen fra 2007-2009 faldt investeringerne, men vejen ud af og efterfølgende krisen viser større afkast på den investerede kapital.