EKF Danmarks Eksportkredit bliver fra i år en del af vækstkonkurrencen EY Entrepreneur of The Year, som hylder Danmarks dygtigste og mest innovative vækstskabere. Over de kommende måneder samler konkurrencen succesfulde entrepreneurer og virksomhedsejere i hele landet.
Som ny samarbejdspartner i EY Entrepreneur Of The Year er EKF med til at synliggøre og fejre de danske virksomheder, der med succes udvikler deres forretning, skaber innovation, vækst og arbejdspladser. Konkurrencen har eksisteret i 23 år herhjemme og er verdens største af sin slags, der internationalt samler de bedste vækstvirksomheder fra flere end 60 lande hvert år.
”Vi glæder os meget over vores nye status som partnere i EY Entrepreneur Of The Year. Vi ser frem til at være med til at fejre og anerkende nogle af de helt fantastiske virksomheder, som er med i konkurrencen. De skaber vækst og fremgang i Danmark. Samtidig er EY Entrepreneur Of The Year et godt forum for EKF at gøre opmærksom på os selv i. Vækst går meget tit hånd i hånd med eksport og internationalisering, og vi vil gerne minde virksomhederne om, at EKF er der til at hjælpe dem på deres vej ud i verden,” siger Tine Lundegaard, chief commercial officer i EKF.
Fremtidens danske eksportsucceser
Partnerskabet betyder bl.a., at EKF Danmarks Eksportkredit sammen med EY og de øvrige samarbejdspartnere kommer i tæt dialog med de deltagende virksomheder i konkurrencen og også bliver en del af de regionale finaler og den nationale finale. Ud over prisen i hovedkonkurrencen er der også et særligt fokus på startup-virksomheder, på life sciences og på socialt entrepreneurskab.
”Vi er glade for, at EKF Danmarks Eksportkredit er med som ny partner til at bakke op om entrepreneurskab og vækst i Danmark. EKF hjælper danske virksomheder sikkert ud i verden, og netop emner som internationalisering og eksportmuligheder fylder meget for mange af deltagerne – og ikke mindre i denne tid med mange nye udfordringer,” siger Søren Smedegaard Hvid, partner i EY og direktør for EY Entrepreneur Of The Year i Danmark.
Kontakt:
Søren Weber Stendal, senior kommunikationskonsulent, EKF Danmarks Eksportkredit, tlf. 2019 4521, sws@ekf.dk
Søren Smedegaard Hvid, partner i EY og direktør for EY Entrepreneur Of The Year, tlf. 2529 4073
Om EKF Danmarks Eksportkredit
I 2019 var EKF med til at finansiere og risikoafdække eksport og internationalisering hos over 700 danske eksportører. Det skete med nye garantier, lån og kautioner for samlet 17,8 mia. kr. Det var med til at skabe og fastholde 7.200 arbejdspladser i små og store danske eksportvirksomheder.
EKF er en selvstændig offentlig virksomhed. EKF er ejet og garanteret af den danske stat og hører under Erhvervsministeriet, men ledes af en selvstændig bestyrelse med udgangspunkt i lov om EKF Danmarks Eksportkredit.