Pressemeddelelse

7 dec. 2020 København, DK

Nu kan chefen kræve en COVID-19 test

Arbejdsgivere kan nu pålægge medarbejdere en COVID-19 test og med trussel om en advarsel eller en fyreseddel, hvis de ikke accepterer.

Pressekontakt
Julie Gerdes

Head of employment & labor law, EY Law, EY Danmark

Specialist i ansættelses-, arbejdsret og persondataret. Kompetent rådgiver med et stort drive, og som hjælper både virksomheder og organisationer. Ofte benyttet foredragsholder og fast klummeskribent.

Relaterede emner COVID-19 Law

Arbejdsgivere kan nu pålægge medarbejdere en COVID-19 test og med trussel om en advarsel eller en fyreseddel, hvis de ikke accepterer. Det er konsekvensen af en hastelov vedtaget i Folketinget. Der er dog særlige krav, som arbejdsgiverne skal have styr på.

Ny lovgivning skal begrænse smittespredning på arbejdspladser, og giver nu arbejdsgivere mulighed for at kræve, at medarbejdere COVID-19 testes. Inden arbejdsgivere pålægger medarbejdere en test, skal de dog være opmærksomme på en række krav:

  • Krav om test skal være sagligt begrundet i hensynet til at begrænse smittespredningen, fx ud fra arbejdsmiljøhensyn eller driftsmæssige hensyn hos virksomheden.
  • Arbejdsgiveren skal skriftligt informere medarbejderen om, at denne nu pålægges at blive COVID-19 testet og angive en begrundelse.
  • Der skal være et formål med testen, og den må ikke være mere omfattende end nødvendigt eller til unødig ulempe for medarbejderen.
  • Testen skal så vidt muligt gennemføres inden for den normale arbejdstid. Hvis ikke, skal arbejdsgiveren kompensere medarbejderen økonomisk.
  • Medarbejderne skal oplyses om, at COVID-19 data er følsomme personoplysninger og om, hvor længe oplysningerne opbevares, før de slettes, og arbejdsgiverne skal sikre dokumentation for, at reglerne efterleves.

”Det er stadig muligt at vælge en frivillig løsning, hvor medarbejdernes opfordres til at blive testet, og det har flere steder været udbredt med lyntest eller temperaturmåling. Nu får arbejdsgiverne dog lovgivningen i ryggen, hvis de vil stille krav,” forklarer Julie Gerdes, leder af arbejds- og ansættelsesret i EY, og fortsætter:

”Lønmodtagerne kan tilkendes en godtgørelse, hvis lovens krav ikke overholdes, så arbejdsgiverne skal være opmærksomme på reglerne, også kravet om skriftlig information. Arbejdsgiveren skal også fastsætte slettefrister for behandling af oplysningerne.”

Datatilsynet har ikke taget stilling til en konkret fastsat periode for slettefrister. Det er den enkelte arbejdsgiver, som konkret må vurdere længden af opbevaringsperioden henset til nødvendigheden af at have testresultaterne som led i smitteopsporingsarbejdet.

Loven gælder frem til 1. juli 2021, hvor den ophæves.