Seks danske vækstvirksomheder kan nu kalde sig regionale vindere af EY Entrepreneur Of The Year 2020. Ved en virtuel event onsdag aften blev de seks bedste vækstskabere i regionerne kåret, og de er nu klar til at dyste i landsfinalen den 18. marts 2021 (ny dato).
De seks regionale vindere blev i år for første gang fundet ved én samlet, virtuel kåring, som samlede en bred kreds af nominerede, dommere og andre med interesse for entrepreneurskab og vækstvirksomheder.
Her kunne den uafhængige regionale jury i konkurrencen kåre de bedste i et stærkt felt af virksomheder, der ikke blot lever op til de skrappe vækstkrav i konkurrencen, men som også vurderes på andre vigtige parametre bl.a. værdier, ledelse og samfundsengagement.
”Det er en grundig gennemgang og lange diskussioner i den uafhængige jury, der ligger bag kåringen af både finalister og vindere. I hele landet er der dygtige virksomhedsejere, som gør en forskel, og vi ser frem til en rigtig spændende landsfinale, der samler de bedste,” siger Søren Smedegaard Hvid, partner i EY og direktør for EY Entrepreneur Of The Year i Danmark.
Se de regionale vindere og finalister i EY Entrepreneur Of The Year 2020 her:
Regionale finalister i Nordjylland:
Regionale finalister i Midtjylland:
Regionale finalister i Syd- og Sønderjylland:
Regionale finalister på Fyn:
Regionale finalister i København:
Regionale finalister på Sjælland:
Næste skridt i konkurrencen er landskåringen, der afholdes den 18. marts 2021 (ny dato). Her skal de regionale vindere dyste om at blive dette års EY Entrepreneur Of The Year i Danmark, som dermed også skal repræsentere Danmark i EY World Entrepreneur Of The Year. Alle finalisterne er i spil til at vinde kategorierne Innovation, Sustainability og Muligheder i modgang. Ved landskåringen findes også vinderne i specialkategorierne Start-up, Social Entrepreneurship – Future Impact og Life Sciences.