Pressemeddelelse

23 nov. 2021 København, DK

EY sætter omsætningsrekord og realiserer vækst på 11 %

Regnskabsåret 2021 redefinerede EY og fremtiden for virksomheden, der leverede en stærk vækst på 11 % til 2,3 mia. kroner og styrkede sin position i markedet markant.

Pressekontakter
Jan M. Huusmann

Leder af Tax & Law, Partner, EY Danmark

Passion for forretningsudvikling, skat og digital transformation. Far til to.

Jan C. Olsen

Adm. direktør og Country Managing Partner for EY Danmark og leder af Assurance i Danmark. Medlem af EY's Regional Leadership Team

Praktisk og løsningsorienteret revisor og rådgiver for danske og internationale kunder. Vil udvikle de bedste medarbejdere og styrke diversiteten.

Regnskabsåret 2021 redefinerede EY og fremtiden for virksomheden, der leverede en stærk vækst på 11 % til 2,3 mia. kroner og styrkede sin position i markedet markant.

Pandemien medførte enorme forandringer for mennesker, virksomheder og for samfundet. Ligesom alle andre måtte EY hurtigt omstille og tilpasse sig nye, omskiftelige og uforudsigelige vilkår. Helt afgørende for, at EY er kommet styrket gennem det seneste år, er virksomhedens 1.634 EY'ere i Danmark, som har støttet hinanden og kunderne gennem en meget udfordrende tid.

”Den imponerende omsætningsvækst på 11 % skyldes først og fremmest vores medarbejderes hårde arbejde, engagement og hurtige omstillingsevne,” siger Jan M. Huusmann, Adm. direktør og Country Managing Partner for EY i Danmark.

Under pandemien accelererede EY implementeringen af digitale løsninger med flere år, hvilket blandt andet banede vejen for nye måder at arbejde og samarbejde på – og for lanceringen af en ny, hybrid arbejdsmodel.

“I EY lytter vi til vores medarbejdere. Derfor lancerede vi EY Hybrid Model, der giver vores folk stor frihed og fleksibilitet i hverdagen og anerkender, at vi alle performer optimalt på forskellige måder, tider og steder,” siger Jan C. Olsen, CEO i EY Danmark. Han fortsætter:

”Det seneste år har også handlet om at investere i vores relationer. Vi har hjulpet vores kunder med at redefinere deres fremtid – ligesom vi har redefineret vores egen. Vi værdsætter det faktum, at 94 % af vores kunder har tillid til vores rådgivning og leverancer, at 93 % udtrykker, at vi lever op til deres forventninger eller overstiger dem, og at 95 % føler, at de har en stærk relation til os. Det viser, at vi er på rette spor, når det handler om vores kunderelationer.”

”Vi ser frem mod et nyt finansår med en robust balance og en stærk pipeline. Der er ingen tvivl om, at det nye år også vil byde på udfordringer, men vi er fulde af optimisme og tiltro til, at vores stærke vækst vil fortsætte,” slutter Jan M. Huusmann.

Læs EY’s Annual Review FY21 (pdf).

Læs Sustainability Report for EY Denmark FY21 (pdf).

Sådan fordeler omsætningen i FY21 sig på EY’s fire service lines:

  • Assurance: DKK 997 mio. (+ 4 %)
  • Consulting: DKK 416 mio. (+ 35 %)
  • Strategy & Transaction: DKK 329 mio. (+ 13 %)
  • Tax & Law: DKK 561 mio. (+ 7 %)
  • Totalt: DKK 2,3 mia. (+ 11 %)