Pressemeddelelse

24 nov. 2022 København, DK

Cirkulær affaldshåndtering sikrede bæredygtighedspris i vækstkonkurrence

Combineering Holding vinder EY Entrepreneur Of The Year 2022 i kategorien Sustainability.

Pressekontakter
Søren Smedegaard Hvid

Statsautoriseret revisor og Partner i EY. Direktør for EY Entrepreneur Of The Year, Danmark.

Revisor, Partner og direktør for EY Entrepreneur Of The Year, Danmark. Højt energiniveau, nytænkende, relationsskabende og familiefar. Top dedikeret, vellidt og professionel i alt han foretager sig.

Jakob Wandel

Nordic Head of PR, EY

Spinder den røde tråd, der binder de strategiske PR-aktiviteter sammen i forlængelse af EY's forretningsmæssige mål. Far til to piger.

Relaterede emner EY Entrepreneur Of The Year

Combineering Holding vinder EY Entrepreneur Of The Year 2022 i kategorien Sustainability. Juryen fremhæver virksomhedens fokus på at gøre affald til en ressource.

Det er tredje gang, der ved EY Entrepreneur Of The Year uddeles en pris for Sustainability, hvor fokus er på vækstvirksomheder med bæredygtighed som en integreret del af virksomhedens forretning og af særlig betydning for dens udvikling og vækstskabelse.

Og i år var det altså den såkaldte ’green tech’-virksomhed Combineering Holding ved Lars Vedel Jørgensen, Carsten Park Andreasen, Kim Bjørn Christensen, der kunne modtage Sustainability-prisen, da Danmarks bedste vækstskabere blev hyldet i Lokomotivværkstedet i København.  

Hjælper andre med at blive grønnere

Combineering Holding har over fire årtier udviklet mere end 500 kundetilpassede løsninger indenfor cirkulær affaldshåndtering. Med nyudviklede og specialiserede genanvendelsesmetoder reduceres virksomheders affald og CO2-udledning.

De hjælper altså andre med at blive grønnere via deres restprodukter, hvilket har imponeret den enige jury, fortæller Søren Smedegaard Hvid, Partner i EY og direktør for EY Entrepreneur Of The Year:

”Juryen var begejstret over, at Combineering omdanner enorme mængder af affald til anvendelige ressourcer. Det gør de ud fra devisen ’Making waste our infinite ressource’, der taler ind i en vigtig global sustainabilitydagsorden. De er altså relevante som aldrig før,” siger han og fortæller videre, at juryen derudover lagde vægt på, at virksomheden udvikler innovative løsninger, og at de har skabt en imponerende vækst.

Kandidaterne til EY Entrepreneur Of the Years kategorier findes blandt de regionale finalister, som blev fundet i slutningen af 2021. Her var Combineering Holding finalist i regionen Sjælland.

Ud over Combineering Holding pegede landsjuryen på Viegand Maagøe og Meldgaard Recycling  som finalister i kategorien Sustainability.

Om EY Entrepreneur Of The Year

EY Entrepreneur Of The Year er Danmarks og verdens mest anerkendte vækstskaberkonkurrence, der finder sted i flere end 60 lande. I år markerer 25-året for, at danske vækstvirksomheder og de entrepreneurer, der opbygger og driver dem, bliver hyldet ved EY Entrepreneur Of The Year.

Der er blevet kåret seks regionale vindere, og den 24. november blev kategorivinderne samt hovedvinderen udråbt ved et stort show i København. Hovedvinderen deltager i den internationale finale, der finder sted juni 2023 i Monaco.

Der blev fundet vindere i følgende kategorier:

  • Export and Globalization​
  • Sustainability​
  • Innovation​
  • Start-up/Scaleup​
  • Life Sciences​
  • Social Entrepreneurship - Future Impact