RegnskabsNyt holder dig ajour med væsentlig ny lovgivning, nye standarder og praksis inden for årsregnskabsloven, IFRS, revision og selskabsret samt vores aktuelle publikationer og begivenheder.
Indhold i denne udgave:
Coronavirus og regnskabsmæssige overvejelser
EY's nye publikation om coronovirussen adresserer regnskabsmæssige overvejelser, som virksomhederne skal være opmærksomme på ved udarbejdelsen af årsrapporter og delårsrapporter, herunder:
- Begivenheder efter balancedagen
- Going concern
- Dagsværdimåling
- Vurdering af forventet kredittab
- Nedskrivning af aktiver
- Andre oplysningskrav og regnskabsmæssige skøn.
Publikationen er lavet med udgangspunkt i kravene i IFRS-standarderne, men tilsvarende overvejelser kan være relevante ved aflæggelse af årsrapport efter årsregnskabsloven.
Læs mere om "IFRS accounting considerations of the Coronavirus outbreak".
Ny publikation: IFRS-delårsrapport 2020
EY's illustrative IFRS-delårsrapport 2020 ligger nu klar til brug som et praktisk opslagsværk og en inspirationskilde til brug for udarbejdelsen af delårsrapporter i henhold til IAS 34. Delårsrapporten er ajourført med de nye krav for 2020. Download publikationen.
Tjekliste til IAS 34 delårsrapporter i 2020
Vi har opdateret EY's tjekliste til udarbejdelse af delårsregnskab efter IAS 34 og yderligere danske krav for ikke-finansielle virksomheder. Tjeklisten dækker kravene til delårsrapporter for 2020. Download tjeklisten.
EY's International GAAP® 2020 er nu på gaden
2020-versionen af EY's International GAAP® er nu offentliggjort. Den er blevet ajourført af regnskabsfaglige specialister i EY's International Financial Reporting Group.
International GAAP® 2020 er et væsentligt IFRS-referenceværktøj, som indeholder praktiske eksempler og masser af illustrationer, der behandler og kommer med løsningsforslag til komplekse regnskabstekniske udfordringer.