30 apr. 2020
Effektiviseringspotentiale i fjernvarmesektoren

Effektiviseringspotentiale i fjernvarmesektoren

Forfattere

Finn Thomassen

EY Danmark, Energi og forsyning, Associate Partner

Statsaut. revisor inden for energi- og forsyningsområdet, foredragsholder og forfatter om sektorspecifikke forhold. Optimist, glad for god mad og hygge med familien.

René Lønne Ventzel

EY Danmark, Energi og forsyning, Business Tax Services, Senior Tax Manager

Dedikeret skatterådgiver. Sektorfokus: forsyning og infrastruktur. TED Talk fan og festivalgænger.

30 apr. 2020
Relaterede emner Energi og forsyning

Effektivisering af fjernvarmesektoren har været på det politiske tegnebræt i mange år. 

I 2015 udkom ’Ib-Larsen-rapporten’, som kom frem til et årligt effektiviseringspotentiale på 1,5 mia. kr. I 2016 kom ‘McKinsey-rapporten’, hvori der indgik et årligt effektiviseringspotentiale på 2,3 mia. kr. Nu er der kommet en analyse fra Forsyningstilsynet, der viser et årligt effektiviseringspotentiale på ca. 1,1 mia. kr.

I denne artikel redegør vi kort for indholdet af analysen og dens anbefalinger til fremtidig regulering af fjernvarmesektoren.

Det bemærkes indledningsvist, at analysen ikke forholder sig til potentialet i varmeproduktion i forbindelse med affaldsforbrænding, idet den del blev anset for at være for usikker. Hvorvidt der pågår selvstændig analyse af affaldsforbrændingsområdet, er uvist.

Potentialet

I analysen opgøres det samlede effektiviseringspotentiale for produktion og transport af fjernvarme fordelt på tre effekter:

  • Individuelt effektiviseringskrav
    • Effekten af at de mindre effektive fjernvarmevirksomheder kan blive lige så effektive som de mest effektive fjernvarmevirksomheder.
  • Generelt effektiviseringskrav
    • Effekten af at fjernvarmesektoren generelt kan følge med produktivitetsudviklingen i konkurrenceintensive sektorer.
  • Et effektiviseringsefterslæb
    • Effekten af, at fjernvarmesektoren igennem længere tid har været afskærmet for krav til effektivisering og derfor forventes at have et catch-up potentiale i forhold til øvrige sektorer.

Det årlige individuelle effektivitetspotentiale udgør ifølge analysen 390-650 mio. kr., hvilket udgøres af 100-160 mio. kr. for fjernvarmetransport og 290-490 mio. kr. til fjernvarmeproduktion. Det er altså den effektivitet, Forsyningstilsynet mener kan indhentes, ved at alle opnår samme effektivitet som de mest effektive.

Udover det individuelle effektiviseringskrav forventer Forsyningstilsynet, at der kan opnås et generelt effektiviseringskrav på 0,5-1 % årligt. Det generelle effektiviseringspotentiale er i analysen opgjort til 430–870 mio. kr. årligt fra 2022 til 2030, som kan indfries gradvist med generelle effektiviseringskrav. Det generelle effektiviseringspotentiale udgør 360–730 mio. kr. med hensyn til produktionen af fjernvarme og 70–140 mio. kr. i forhold til transporten af fjernvarme i perioden 2022-2030.

Det bemærkes at investeringsefterslæbet ikke er medtaget i Forsyningstilsynets analyse, ligesom der ikke har været fokus på potentielle konsolideringsbesparelser.  

Konklusionen er, at det er muligt at stille samlede årlige effektiviseringskrav for i alt 820 mio. kr. til 1,52 mia. kr. til fjernvarmevirksomhederne fra 2022-2030. De samlede forbrugergevinster udgør således 4-7,5 mia. kr. for perioden fra 2022 til 2030.

Forsyningstilsynet har ifølge rapporten arbejdet ud fra et forsigtighedshensyn, og samtidig taget højde for en række fejlkilder. Endvidere fremgår det, at Forsyningstilsynet har taget branchens kritik af tidligere analyser til efterretning. De indrømmer dog også, at rapporten er udarbejdet under tidspres, hvilket har begrænset adgangen til data m.v., men pointerer samtidigt at brancheorganisationerne er blevet inddraget. Fra analysen:  

”Det er Forsyningstilsynets samlede vurdering, at når der tages hensyn til usikkerhed i data og de udviklede modeller, er det muligt at påvise, at der et betydeligt effektiviseringspotentiale i fjernvarmesektoren, som betyder, at nogle virksomheder og husholdninger umiddelbart betaler for meget for deres forbrug af fjernvarme”

Det konkluderes dernæst, at den nuværende økonomiske regulering ikke giver fjernvarmeselskaberne incitament til at realisere effektiviseringspotentialerne, ligesom der kan være forhindringer i den gældende sektorregulering for at realisere potentialerne.

Forsyningstilsynet bemærker, at nogle fjernvarmeselskaber kan have incitament til at nedbringe omkostninger, idet de er forbrugerejede. Derudover bemærkes, at fjernvarmesektoren allerede er underlagt et vist konkurrencepres fra andre produktionsformer, herunder varmepumper som kan give incitament til at nedbringe omkostningerne. Sidstnævnte har dog ingen effekt ifølge Forsyningstilsynet med henvisning til ’Konkurrenceanalyse af fjernvarmesektoren’ fra 2017. Forsyningstilsynet konkluderer, at det er usikkert hvorvidt hvile-i-sig-selv princippet vil medføre effektiviseringer, og at de derfor ikke kan opdele effektivitetspotentialet i hvilken del, som kan indfries under den nuværende regulering og hvilken, der kræver en ny regulering.   

Anbefalingerne

Forsyningstilsynet anbefaler, at der udarbejdes en ny økonomisk regulering, der styrker incitamenterne til effektivisering og understøtter den grønne omstilling. En af de væsentligste anbefalinger i forhold til at indføre nye tiltag i den økonomiske regulering er at erstatte hvile-i-sig-selv reguleringen med en incitamentsbaseret indtægtsrammeregulering med effektiviseringskrav.

For at realisere det identificerede effektiviseringspotentiale anbefaler Forsyningstilsynet følgende tiltag:

  • Den nuværende hvile-i-sig-selv-regulering erstattes for de største fjernvarmevirksomheder af indtægtsrammeregulering, fx som det i dag er tilfældet i reguleringen af el-netsektoren.
  • Indtægtsrammereguleringen skal indebære individuelle og generelle effektiviseringskrav, så fjernvarmeforbrugere oplever en gevinst i form af lavere priser fremadrettet.
  • Reguleringen udformes så fjernvarmeselskaberne kan opnå en økonomisk fordel ved at realisere større effektiviseringer end indtægtsrammen dikterer, og dermed opstår der et yderligere incitamentet til effektiviseringer.
  • Indtægtsrammereguleringen kan indeholde et element i form af tillæg til finansiering af grønne aktiviteter og investeringer til understøttelse af en effektiv grøn omstilling fremadrettet.

En ny økonomisk regulering af fjernvarmesektoren skal herudover understøtte, at fjernvarmevirksomhederne fortsat har en høj forsyningssikkerhed, høj kundeservice og teknologiudvikling, hvilket ligeledes kan ske med en nuanceret regulering, som bygger på oplysninger og data fra virksomhederne.

For at sikre disse hensyn kan reguleringen med fordel udvikles med udgangspunkt i de økonomiske reguleringer af henholdsvis el-net- og vandsektoren, hvor det hidtil har været muligt at fastsætte effektiviseringskrav, uden at det har haft en uhensigtsmæssig effekt på driften af forsyningerne - ifølge Forsyningstilsynet,

Det er imidlertid ikke, hvad der er brug for, lyder det fra Dansk Fjernvarme, der i stedet efterlyser debat om hvilke virkemidler, der skal til for at sikre mere effektive selskaber, der samtidig kan levere den grønne omstilling, som Folketinget og selskabernes kunder efterlyser. Dansk Fjernvarme pointerer, at omkostningsforskellene (som det individuelle effektiviseringspotentiale består af) kan forklares af at selskaberne er underlagt forskellige krav med hensyn til samproduktion og brændselsbindinger, og at selskaberne anvender forskellige regnskabsmetoder, henlæggelser, afskrivningsperioder og omkostningsfordeling ved samproduktion m.v.

Forsyningstilsynets analyse viser, at kvaliteten og omfanget af data om fjernvarmevirksomhederne er begrænsede, og Forsyningstilsynet vurderer, at der med fordel kan indføres yderligere standardisering af data, som kan understøtte en mere præcis benchmarking og ligeledes en mere nuanceret regulering, som blandt andet kan tage højde for høj forsyningssikkerhed og en effektiv grøn omstilling.

For at understøtte effektiviseringerne og den grønne omstilling anbefaler Forsyningstilsynet endvidere:

  • Frit brændselsvalg
    • For at virksomheder kan konvertere fra fx gas til et ’grønt’ brændsel, hvilket kan understøtte valg om totaløkonomisk optimalt brændsel.
  • Fjernelse af kraftvarmekravet
    • Så værker med dette krav ikke altid skal producere varme sammen med el, hvilket giver større fleksibilitet for virksomhederne og dermed mulighed for økonomisk optimering i forhold til fx el-spotmarkedet.
  • Fjernelse eller reduktion af overskudsvarmeafgiften
    • Så der er et større økonomisk incitament til at benytte overskudsvarme i distributionen af fjernvarme, hvilket kan sikre en billigere varmeproduktion i områder med overskudsvarme.
  • Fjernelse eller reduktion af elvarmeafgiften
    • For at skabe et større økonomisk incitament til investeringer i varmepumper hos fjernvarmevirksomhederne, hvilket kan sikre en mere optimal økonomisk planlægning i forhold til udnyttelse af el i varmepumper, når el-spotprisen tilsiger det.

Hvad med den grønne omstilling?

I analysen konkluderes det, at der ikke ses forskelle på effektiviteten hos fjernvarmeselskaber som anvender grønne produktionsformer og dem, som anvender fossile. Effektiviteten blandt de mest effektive virksomheder skyldes umiddelbart andre faktorer, og kan formentlig blandt andet tilskrives måden det enkelte fjernvarmeselskab drives på.

Forsyningstilsynet fremhæver, at det er væsentligt, at en ny regulering med indtægtsrammer understøtter den grønne omstilling, der forventes af fjernvarmesektoren. Dette kan blandt andet opnås ved at sikre finansiering af investeringer til grøn omstilling. Forsyningstilsynet offentliggør en analyse, ’Grøn omstilling og økonomisk regulering’, som handler om, hvordan økonomisk regulering kan understøtte den grønne omstilling. Analysen forventes offentliggjort ultimo april 2020. Læs mere her.

Webinar

Hos EY's Energi & Forsyning har vi stor erfaring med økonomisk regulering, herunder optimal overgang til ny økonomisk regulering med fokus på økonomi og skat. I anledning af Forsyningstilsynets analyse afholder vi et webinar om analysens indhold og giver vores bud på den fremtidige regulering, og hvordan fjernvarmeselskaberne allerede nu kan forberede sig. Læs mere om webinaret og tilmeld dig her.

Vi står naturligvis til rådighed ved spørgsmål og henviser i øvrigt til vores LinkedIn-gruppe ”EY Energi og Forsyning” for nyheder, diskussioner m.m.

Sammendrag

Analyse fra Forsyningstilsynet viser et årligt effektiviseringspotentiale på ca. 1,1 mia. kr. og giver anbefalinger til fremtidig regulering af fjernvarmesektoren. 

Om denne artikel

Forfattere

Finn Thomassen

EY Danmark, Energi og forsyning, Associate Partner

Statsaut. revisor inden for energi- og forsyningsområdet, foredragsholder og forfatter om sektorspecifikke forhold. Optimist, glad for god mad og hygge med familien.

René Lønne Ventzel

EY Danmark, Energi og forsyning, Business Tax Services, Senior Tax Manager

Dedikeret skatterådgiver. Sektorfokus: forsyning og infrastruktur. TED Talk fan og festivalgænger.

Relaterede emner Energi og forsyning