Efterslæb i ikke-effektive selskaber jf. benchmarkingmodellen
Effektiviseringspotentialet er opgjort som forskellen mellem vandselskabernes økonomiske rammer og det beregnede effektive niveau jf. benchmarkingmodellen. Dette potentiale vil vandselskaberne skulle indhente ved at blive lige så effektive, som de mest effektive vandselskaber udpeget i benchmarkingmodellen.
Opgørelsen af ”efterslæbet” er behæftet med usikkerhed. Da vandselskabernes faktiske omkostninger til drift og investering ikke nødvendigvis svarer nøjagtigt til vandselskabernes økonomiske rammer, er det opgjorte effektiviseringspotentiale således heller ikke nødvendigvis udtryk for et faktisk effektiviseringspotentiale. For nogle af vandselskaberne medfører potentialet et mindre omfang af reelt effektiviseringskrav, idet potentialet indeholder ”luft”, som består af positiv forskel mellem den økonomiske ramme og selskabets faktiske udgifter. For andre vandselskaber er potentialet et reelt effektiviseringskrav ligesom der vil være vandselskaber, for hvilke potentialet er endnu højere end opgjort i analysen, idet vandselskabets faktiske udgifter overstiger indtægtsrammen.
Potentiale ved konsolidering
Analysen viser en statistisk sammenhæng mellem vandselskabers størrelse og enhedsomkostningen for levering af drikkevand eller håndtering af spildevand. Effektiviseringspotentialet forbundet med konsolidering i perioden er fastsat ved på baggrund af den statistiske model at beregne vandselskabernes enhedsomkostning, såfremt vandselskabernes vandmængder fordobles. Altså forventes der at være færre vandselskaber ved udgangen af 2030, og de tilbageværende vandselskaber vil gennemsnitligt håndtere dobbelt så store vandmængder til en lavere enhedspris.
Løn ned til konkurrenceudsat niveau
Effektiviseringspotentialet fra denne kilde er næsten ubetydeligt set i forhold til de andre kilder. Effektiviseringspotentialet er baseret på analyser af lønudgift i forhold til antal medarbejdere sammenholdt med en branche i international konkurrence (møbelindustrien) og medianbranchen. Der er ikke indarbejdet særlige hensyn i analysen. Herunder fx krav til kompetencer, uddannelse eller en mulig effekt af vagtordning eller rådighedsvagt.
Potentiale ved eksisterende teknologiudvikling i aktiver
For drikkevandsselskaber er potentialet opgjort på baggrund af teknologikataloget. Derved består potentialet af forskellen mellem den mest effektive teknologi jf. teknologikataloget og selskabets faktiske udgift. Forsyningssekretariatet har opgjort potentialet til 300 mio. kr. svarende til 21 % af drikkevandsselskabernes årlige afskrivninger. Da det ikke vil være effektivt at udskifte anlæg før udløb af levetiden, er potentialet reduceret skønnet til 50 mio. kr. for den givne periode i analysen.
Der eksisterer ikke et tilsvarende teknologikatalog for spildevandssektoren. Forsyningssekretariatet har i stedet skønnet effektiviseringspotentialet ved at anvende det relative effektiviseringspotentiale for drikkevand på spildevandssektorens samlede årlige afskrivninger. Da spildevandsselskabernes årlige afskrivninger er godt fem gange højere end drikkevandsselskabernes, bliver effektiviseringspotentialet 250 mio. kr.
Produktivitetsudvikling frem til 2030
Vandsektoren forventes ud over de potentialer, som er angivet ovenfor at kunne effektivisere produktionen svarende til den produktivitetsudvikling, som industrien gennemsnitligt har realiseret i perioden 2007-2016 svarende til 1,4 %.