11 maj 2020
Effektiviseringspotentiale i vandsektoren

Forsyningssekretariatets analyse af effektiviseringspotentialet i vandsektoren for 2020-2030

Af

Ulrik Vangsø Ørts

EY Danmark, Energi og forsyning, Revision, Associate Partner

Revisor og rådgiver for virksomheder i energi- og forsyningssektoren. Passion for cykling og løb.

11 maj 2020
Relaterede emner Energi og forsyning

Forsyningssekretariatet opgør effektiviseringspotentialet til i alt 3,9 mia. kr. for perioden 2020-2030.

Effektiviseringspotentialet fordeler sig med 3,1 mia. kr. på spildevandssektoren og 0,8 mia. kr. for vandsektoren. Selskaber i spildevands- og vandsektoren betegnes nedenfor ”vandselskaber”.

Anbefaling om strengere regulering

Forsyningssekretariatet vurderer, at den nuværende regulering af vandsektoren kan sikre, at størstedelen af effektiviseringspotentialet indhentes. Heri indgår den forventede effekt af de justeringer, som forventes indført fra 2022 bestående af, at der fremadrettet også stilles individuelle effektiviseringskrav til vandselskaber med en vandmængde på mellem 200.000 og 800.000 m3 årligt, introduktion af fleksible indtægtsrammer og introduktion af forrentningsrammer og WACC i reguleringen.

Skal hele effektiviseringspotentialet indhentes, anbefaler Forsyningssekretariatet imidlertid yderligere fire tiltag i reguleringen.

De fire tiltag som forsyningssekretariatet anbefaler, at der indarbejdes i reguleringen er:

  • Nye og stærkere incitamenter til konsolidering. Som et element heri skal kommuner forpligtes til at undersøge mulige gevinster og omkostninger ved konsolideringer af kommunale vandselskaber.
  • Et højere loft for effektiviseringskrav. Den nuværende regel om at det årlige individuelle effektiviseringskrav maksimalt kan udgøre 2 % af den økonomiske ramme skal forhøjes.
  • Bedre mulighed for at undgå krydssubsidiering og for høje afregninger. Kompetence til at kontrollere transaktioner med tilknyttede virksomheder i koncerner og med ejerkommuner skal samles hos én myndighed samtidig med, at myndigheden ved indførelse af klarer regler skal have den nødvendige adgang til at indhente alle nødvendige oplysninger.
  • Effektivitet i forbrugerejede vandværker. Der skal laves en simpel reguleringsmodel for alle forbrugerejede vandværker, som ikke er underlagt vandsektorlovens økonomiske regulering. Reguleringsmodellen kan bestå af et generelt effektiviseringskrav for alle.

Den sidste anbefaling om indførelse af en reguleringsmodel for alle forbrugerejede vandværker er overraskende, idet forbrugerejede vandværker med en årlig vandmængde på mellem 200.000 m3 og 800.000 m3 stort set lige, og efter flere års kamp, har fået mulighed for at udtræde af den økonomiske regulering, der følger af vandsektorloven.

Tiltaget må anses som et forsøg på at få alle forbrugerejede vandværker omfattet af en ny og mere streng regulering end det generelle hvile-i-sig-selv princip.

Hvor kommer effektiviseringspotentialet fra?

Forsyningssekretariatets opgjorte effektiviseringspotentialer fordeler sig på følgende kilder:

Efterslæb i ikke-effektive selskaber jf. benchmarkingmodellen

Effektiviseringspotentialet er opgjort som forskellen mellem vandselskabernes økonomiske rammer og det beregnede effektive niveau jf. benchmarkingmodellen. Dette potentiale vil vandselskaberne skulle indhente ved at blive lige så effektive, som de mest effektive vandselskaber udpeget i benchmarkingmodellen.

Opgørelsen af ”efterslæbet” er behæftet med usikkerhed. Da vandselskabernes faktiske omkostninger til drift og investering ikke nødvendigvis svarer nøjagtigt til vandselskabernes økonomiske rammer, er det opgjorte effektiviseringspotentiale således heller ikke nødvendigvis udtryk for et faktisk effektiviseringspotentiale. For nogle af vandselskaberne medfører potentialet et mindre omfang af reelt effektiviseringskrav, idet potentialet indeholder ”luft”, som består af positiv forskel mellem den økonomiske ramme og selskabets faktiske udgifter. For andre vandselskaber er potentialet et reelt effektiviseringskrav ligesom der vil være vandselskaber, for hvilke potentialet er endnu højere end opgjort i analysen, idet vandselskabets faktiske udgifter overstiger indtægtsrammen.  

Potentiale ved konsolidering

Analysen viser en statistisk sammenhæng mellem vandselskabers størrelse og enhedsomkostningen for levering af drikkevand eller håndtering af spildevand. Effektiviseringspotentialet forbundet med konsolidering i perioden er fastsat ved på baggrund af den statistiske model at beregne vandselskabernes enhedsomkostning, såfremt vandselskabernes vandmængder fordobles. Altså forventes der at være færre vandselskaber ved udgangen af 2030, og de tilbageværende vandselskaber vil gennemsnitligt håndtere dobbelt så store vandmængder til en lavere enhedspris.

Løn ned til konkurrenceudsat niveau

Effektiviseringspotentialet fra denne kilde er næsten ubetydeligt set i forhold til de andre kilder. Effektiviseringspotentialet er baseret på analyser af lønudgift i forhold til antal medarbejdere sammenholdt med en branche i international konkurrence (møbelindustrien) og medianbranchen. Der er ikke indarbejdet særlige hensyn i analysen. Herunder fx krav til kompetencer, uddannelse eller en mulig effekt af vagtordning eller rådighedsvagt.

Potentiale ved eksisterende teknologiudvikling i aktiver

For drikkevandsselskaber er potentialet opgjort på baggrund af teknologikataloget. Derved består potentialet af forskellen mellem den mest effektive teknologi jf. teknologikataloget og selskabets faktiske udgift. Forsyningssekretariatet har opgjort potentialet til 300 mio. kr. svarende til 21 % af drikkevandsselskabernes årlige afskrivninger. Da det ikke vil være effektivt at udskifte anlæg før udløb af levetiden, er potentialet reduceret skønnet til 50 mio. kr. for den givne periode i analysen.

Der eksisterer ikke et tilsvarende teknologikatalog for spildevandssektoren. Forsyningssekretariatet har i stedet skønnet effektiviseringspotentialet ved at anvende det relative effektiviseringspotentiale for drikkevand på spildevandssektorens samlede årlige afskrivninger. Da spildevandsselskabernes årlige afskrivninger er godt fem gange højere end drikkevandsselskabernes, bliver effektiviseringspotentialet 250 mio. kr.

Produktivitetsudvikling frem til 2030

Vandsektoren forventes ud over de potentialer, som er angivet ovenfor at kunne effektivisere produktionen svarende til den produktivitetsudvikling, som industrien gennemsnitligt har realiseret i perioden 2007-2016 svarende til 1,4 %.

Sammendrag

Forsyningssekretariatets analyse af effektiviseringspotentialer i vandsektoren er den seneste i rækken af analyser udarbejdet af eller på opfordring af myndighederne. Ud over at analyserne viser betydelige effektiviseringspotentialer synes pilen igen at pege mod, at myndighederne finder det nødvendigt at fastholde, og på nogle områder stramme, reguleringen for at sikre, at effektiviseringspotentialerne realiseres. 

Om denne artikel

Af

Ulrik Vangsø Ørts

EY Danmark, Energi og forsyning, Revision, Associate Partner

Revisor og rådgiver for virksomheder i energi- og forsyningssektoren. Passion for cykling og løb.

Relaterede emner Energi og forsyning