3 minutters læsetid 26 aug. 2019
Water treatment plant

Forbrugerejede vandværksselskaber kan udtræde af økonomisk regulering og skattepligt

Forfattere

René Lønne Ventzel

EY Danmark, Energi og forsyning, Business Tax Services, Senior Tax Manager

Dedikeret skatterådgiver. Sektorfokus: forsyning og infrastruktur. TED Talk fan og festivalgænger.

Ulrik Vangsø Ørts

EY Danmark, Energi og forsyning, Revision, Associate Partner

Revisor og rådgiver for virksomheder i energi- og forsyningssektoren. Passion for cykling og løb.

3 minutters læsetid 26 aug. 2019
Relaterede emner Energi og forsyning

Deludmøntningen af den politiske aftale af 22. november 2018 om justeret økonomisk regulering af vandsektoren er sendt i høring 23. august 2019 med forventet ikrafttræden 1. januar 2020.

Det forventes ifølge lovudkastet, at den resterende del af den politiske aftale gennemføres ved et lovforslag, der træder i kraft 1. januar 2022.

Udtræden af den økonomiske regulering

Forbrugerejede vandselskaber med en årlig vandmængde på under 800.000 m3 får med lovudkastet mulighed for at træde ud af den økonomiske regulering som følger af vandsektorloven. Som ventet kræver muligheden for udtræden, at det besluttes af vandselskabets forbrugere på vandselskabets generalforsamling eller repræsentantskabsmøde afhængigt af vandselskabets organisering. Beslutningen skal vedtages efter de regler, der gælder for ændring af vandselskabets vedtægter.

Beslutning om udtræden kræver derudover, at bestyrelsen for vandselskabet oplyser forbrugerne om, hvilken betydning det har for vandselskabet at udtræde af den økonomiske regulering, vandselskabets nuværende økonomi samt de forventede økonomiske og administrative konsekvenser af udtræden. Oplysningerne skal bestyrelsen give forbrugerne senest 14 dage inden generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet. Lovudkastet indeholder endvidere mulighed for, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om grundlaget for en beslutning om udtræden.  

Det er Forsyningssekretariatet, der træffer afgørelsen om vandselskabets udtræden på baggrund af vandselskabets dokumentation for opfyldelse af kravene.

Muligheden for udtræden gælder tilsvarende for vandselskaber, som ikke direkte er ejet af forbrugere, men hvor vandselskabet alene er ejet af forbrugerejede vandselskaber. Muligheden gælder således for fælles produktionsvandselskaber, hvor ejerkredsen alene består af forbrugerejede vandselskaber. Muligheden for udtræden kræver i dette tilfælde, at det er forbrugerne i de respektive ejervandselskaber, der beslutter udtræden.

I lovudkastet lægges der op til, at der kan ansøges hos Forsyningssekretariatet om udtræden efter lovens ikrafttræden 1. januar 2020. Anmodning skal umiddelbart ske inden 1. april 2020 for at få virkning fra 2021, idet udtræden gælder fra første hele kalenderår efter modtaget afgørelse. Efter 1. april 2020 vil der umiddelbart være en årlig frist 1. marts ifølge lovudkastet.

For de fleste forbrugerejede vandselskaber kræver beslutning om vedtægtsændringer, at mindst 2/3 af de stemmeberettigede er til stede på generalforsamlingen, og at mindst 2/3 stemmer for. Såfremt ikke 2/3 af de stemmeberettigede møder op, kan vedtægtsændringen vedtages på en ekstraordinær generalforsamling eller på næste års ordinære generalforsamling med 2/3 af de afgivne stemmer, uanset antallet af fremmødte. I praksis vil dette betyde, at forbrugerejede vandselskaber, som har muligheden for at udtræde, formentlig skal igennem to generalforsamlinger for at have opfyldt kravet til beslutningen.

Dette synes sammen med ovenstående frister noget uhensigtsmæssigt, idet forbrugerejede vandselskabers ordinære generalforsamlinger og repræsentantskabsmøder ofte finder sted i perioden frem til ultimo april. For at give vandselskaberne mulighed for at have afholdt både en ordinær og ekstraordinær generalforsamling, inden anmodning om udtræden skal sendes til Forsyningssekretariatet, kan fristen dermed med fordel foreslås flyttet til 1. maj eller 1. juni.

Forbrugerejede vandselskaber som undtages fra den økonomiske regulering i vandsektorloven vil herefter fortsat være underlagt det generelle hvile-i-sig-selv princip.

Udtræden af skattepligt

Ifølge lovudkastet vil udtræden af den økonomiske regulering, jf. ovenfor, samtidig medføre udtræden af skattepligtsbestemmelsen for vandselskaber. Herefter vil vandværket enten overgå til

  • Skattefrihed, som følge af den efter lovudkastet udvidede skattefritagelsesbestemmelse, eller til
  • Foreningsbeskatning, som følge af at betingelserne for skattefrihed ikke er opfyldt

Begge dele medfører ophørsbeskatning, hvilket lovgiver umiddelbart er opmærksom på, idet udfordringen herved bemærkes i lovforarbejderne. Ikke desto mindre indføres der ikke en overgangsregel, hvorefter ophørsbeskatning kan undgås, som det ellers var tilfældet, da bl.a. mindre vandværker med solceller blev fritaget for beskatning. Det strider i og for sig med formålet med den politiske aftale, hvilket forventes at blive en del af høringsprocessen.

Fritagelsen gælder som sagt for de vandværker, der fravælger dele af den økonomiske regulering. Vandværker, som ser ind i en ikke ubetydelig ophørsbeskatning, kan således være tvunget til enten at lade skatten påvirke vandtaksterne eller at blive i både skattepligt og i den økonomiske regulering. Denne kobling synes uhensigtsmæssig.

Det nævnes i lovudkastet, at der skal anvendes samme værdiansættelsesmetode ved udtræden af skattepligt som ved indtræden. Om det betyder, at de vandværker, som ikke har anvendt POLKA-værdier, kan anvende Skattestyrelsens tillempede DCF-model, er uvist. Det kan ikke udelukkes, at dette kan være en fordel for det enkelte vandværk.

Skattefriheden forudsætter bl.a. at der ikke udøves sideordnede aktiviteter. Sideordnede aktiviteter kan dog med lovudkastet udføres i et skattepligtigt datterselskab, uden at skattefritagelsen fortabes. Denne løsning er kendt fra varmeværker og volder i praksis udfordringer bl.a. i forhold til ansættelse af medarbejdere mellem vandværket og datterselskabet, hvilket vandværker bør være opmærksomme på.

Andre ændringer i lovudkastet

Ud over ovenstående indeholder lovudkastet andre mindre forslag. Blandt disse en tilpasning af reglerne for, hvornår vandselskaber omfattes af vandsektorloven, så grænserne på henholdsvis 200.000 m3 og 800.000 m3 fremadrettet skal være overskredet i to på hinanden følgende år, førend vandselskaber omfattes af vandsektorloven. Derudover gives mulighed for, at Forsyningssekretariatet kan indhente data hos vandselskaberne til brug for udarbejdelse af analyser og mulighed for, at vandselskaber skal indberette andre oplysninger end de nuværende med henblik på, at Forsyningssekretariatet kan fastsætte andre indtægtsrammer allerede fra 2022. I forlængelse heraf tilpasses regulerings- og kontrolperioder i den nuværende regulering, så der ikke fastsættes indtægtsrammer efter de nugældende regler for perioder efter 2021.

EY's Energi & Forsyning vender tilbage med en nærmere vurdering af reglerne, når lovudkastet gøres endeligt, ligesom vi normalt bidrager i høringsprocessen med branchens interessenter. Vi vil arbejde på en model for vurdering af konsekvenserne ved udtræden, som kan anvendes til vandværkers generalforsamlinger.

Vi er naturligvis til rådighed for en drøftelse af ovenstående og den konkrete påvirkning for jer.

Sammendrag

Forbrugerejede vandselskaber med en årlig vandmængde på under 800.000 m3 får med lovudkastet mulighed for at træde ud af den økonomiske regulering som følger af vandsektorloven. Det er Forsyningssekretariatet, der træffer afgørelsen om vandselskabets udtræden på baggrund af vandselskabets dokumentation for opfyldelse af kravene.

Om denne artikel

Forfattere

René Lønne Ventzel

EY Danmark, Energi og forsyning, Business Tax Services, Senior Tax Manager

Dedikeret skatterådgiver. Sektorfokus: forsyning og infrastruktur. TED Talk fan og festivalgænger.

Ulrik Vangsø Ørts

EY Danmark, Energi og forsyning, Revision, Associate Partner

Revisor og rådgiver for virksomheder i energi- og forsyningssektoren. Passion for cykling og løb.

Relaterede emner Energi og forsyning