I forbindelse med klima-, energi- og forsyningsministerens anmodning om effektiviseringsanalyser blev der endvidere anmodet om forslag til regulatoriske tiltag, der kan bidrage til at realisere (effektiviserings)potentialet under hensyntagen til den grønne omstilling.
I forbindelse med offentliggørelsen udtaler Forsyningstilsynet selv:
”En måde at sikre at den grønne omstilling bliver omkostningseffektiv er ved at stille konkrete krav til virksomhedernes grønne tiltag. For det første skal det dokumenteres, at tiltaget konkret bidrager til den grønne omstilling, for det andet, at tiltaget er klart nødvendigt og endelig, for det tredje, at investeringen er omkostningseffektiv i forhold til, hvad der ellers findes af løsninger på markedet,”
Vi gennemgår analysen i det følgende. Vi afholder endvidere et webinar om analysen samt effektiviseringsanalysen med fokus på den fremtidige regulering af fjernvarmesektoren.
De fremtidige investeringer
Som følge af 70 %-reduktionsmålet for Danmarks CO2-udledning er det uundgåeligt, at den danske forsyningssektor skal bidrage. Det kan eksempelvis ske gennem centrale varmepumper til produktion af fjernvarme eller investeringer i øget kapacitet i elnettet. Disse tiltag vil være forbundet med øgede omkostninger for forsyningsvirksomhederne set i forhold til situationen i dag. I Forsyningstilsynets analyse forudsættes det, at fjernvarmesektoren vil blive underlagt indtægtsrammer svarende til elnetsektoren. Det fremhæves, at øgede investeringer til grøn omstilling ikke lader sig gøre ved indtægtsregulering, da omkostningerne ikke kan indeholdes i økonomiske rammer baseret på historiske omkostninger.
Af analysen fremgår, at for fjernvarmesektoren betyder den grønne omstilling dels et skifte i opvarmningskilder, fra fossile brændsler til elektricitet fra vedværende energi, og dels en ekspansion af nettet som følge af nye forbrugere. Regeringens klimapartnerskaber skønner at udskiftning af kul, olie og naturgas som brændsler i fjernvarmen vil indebære merinvesteringer på 8-10 milliarder kroner hos de danske kraftvarmeværker i 2019-2030. Desuden estimerer de et øget investeringsbehov på 7-11 milliarder kroner hos fjernvarmedistributionsselskaber for udrulning af fjernvarmenet til nye forbrugere.
Øgede investeringer og indtægtsrammer
Forsyningstilsynet konkluderer, at økonomisk rammeregulering er med til at sikre omkostningseffektivitet, også for så vidt angår den grønne omstilling, og at den primære udfordring er behovet for tillæg i forbindelse med investeringerne.
For andre forsyningsarter underlagt indtægtsrammer sker forhøjelser primært på baggrund af automatiske indikatorer såsom inflationskorrektioner, eller gennem ansøgning om forhøjelse for specifikke tiltag, såsom klimatilpasning. Forsyningstilsynet fremhæver, at automatiske tillæg i forhold til den grønne omstilling ville forudsætte et komplekst og omfattende analysearbejde, der alligevel ikke nødvendigvis vil afspejle det enkelte varmeselskabs behov.
Ansøgningsbaserede tillæg kan både ske som ansøgning forud for investeringen og som en kontrol efterfølgende. Tillægget kan basere sig på faktiske og/eller budgetterede omkostninger, men kan også basere sig på standardiserede benchmarkede omkostninger.
Forsyningstilsynet fremhæver, at ansøgningsbaserede tillæg mindsker risikoen for overnormal forrentning og overinvestering og hjælper til at sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling til fordel for forbrugerne. Den store ulempe herved, i form af øget administration, fremhæves dog også. Forsyningstilsynet fremhæver afvejningen sådan, at der er øget administration på den ene side, men mindre risiko for overinvestering og overnormal forretning på den anden side, men anbefaler en ansøgningsbaseret tilgang.
Graden af bureaukrati og sagsbehandlingstid
Forsyningstilsynet er i analysen opmærksom på de administrative omkostninger ved en ansøgningsbaseret tilgang:
”Ansøgningsprocedurer kan dog foretages på en sådan måde, at de administrative byrder for såvel Forsyningstilsynet som de ansøgende virksomheder minimeres. Ved de forhøjelser der i dag godkendes på basis af ansøgning, findes præcise instruktioner for, hvilken type af dokumentation som skal inkluderes, og hvordan den skal præsenteres. Noget tilsvarende for forhøjelser relateret til grønne tiltag ville kunne implementeres.”
Sagsbehandlingstiden er der dog også fokus på, hvorfor der anbefales en godkendelse på bagkant:
”En væsentlig ulempe med ex ante (læs: på forhånd) forhøjelser er at Forsyningstilsynet risikerer at blive en flaskehals for igangsættelsen af nye grønne tiltag, idet en ex ante tilgang kræver Forsyningstilsynets sagsbehandling inden tiltaget kan igangsættes. Dette undgås med en ex post (læs: på bagkant) tilgang. Derfor anbefales det at forhøjelser af indtægtsrammen gives ex post.”
Samlet anbefaler Forsyningstilsynet en tilgang der baserer sig på efterfølgende godkendelse af faktiske omkostninger.
Tre principper for ansøgning
Forsyningstilsynet foreslår, at tre betingelser skal være opfyldt for at der kan opnås tillæg:
- Ansøgningen skal påvise et bidrag til den grønne omstilling
- Ansøgningen skal påvise, at tiltaget er omkostningseffektivt og attraktivt i forhold til alternative løsninger
- Ansøgningen skal dokumentere en nødvendighed for tiltaget, hvor tiltaget skal ligge rettidigt i forhold til forventet udnyttelse
Bidrag til den grønne omstilling
Der skal påvises et bidrag til den grønne omstilling såsom reduktion af udledning af drivhusgasser, effektiv udnyttelse af knappe ressourcer eller lignende.
Omkostningseffektivitet og attraktivitet
Tiltaget skal være omkostningseffektivt. Tiltaget sammenlignes ved den nuværende situation, men også andre tænkelige scenarier. Formålet er at få påvist, at tiltaget ikke alene er bedre end status quo, men også er bedre end de mulige alternativer. Der nævnes som eksempel, at der kan arbejdes for at udjævne elforbruget frem for at udvide kapaciteten.
Nødvendighed og rettidighed
For at undgå overinvestering skal der kun gives tillæg til de investeringer, der har en veldokumenteret forventet udnyttelse. Eksempelvis dokumentation for at en planlagt udbygning af ladestandere i et givent område vil lede til et øget elforbrug, som det nuværende elnet ikke kan understøtte. Derudover bør timingen være på plads. Det kan fx være uhensigtsmæssigt at udskifte nye ”ugrønne” driftsaktiver, før de nærmer sig den sidste del af levetiden. Det kan dog være fordelagtigt at udskifte aktiver, inden de er fuldt nedslidte, såfremt et grønt alternativt giver bedre mening, end løbende vedligehold af en fossil produktionsform.
Samtidighed mellem produktion og forbrug vil også være en afgørende faktor, f.eks. muligheden for at producere varme via varmepumper, når vinden blæser mere, end elforbrugerne efterspørger.
Webinar
Hos EY's Energi & Forsyning har vi stor erfaring med økonomisk regulering, herunder optimal overgang med fokus på økonomi og skat. I anledning af Forsyningstilsynets analyser afholder vi et webinar om analysernes indhold og giver vores bud på den fremtidige regulering, og hvordan fjernvarmeselskaberne allerede nu kan forberede sig. Læs mere om webinaret og tilmeld dig her.
Vi står naturligvis til rådighed ved spørgsmål og henviser i øvrigt til vores LinkedIn-gruppe ”EY Energi og Forsyning” for nyheder, diskussioner m.m.
