21 sep. 2021
Nye regler om afgifter og prisregulering af overskudsvarme på vej

Nye regler om afgifter og prisregulering af overskudsvarme på vej

Af Finn Thomassen

EY Danmark, Energi og forsyning, Associate Partner

Statsaut. revisor inden for energi- og forsyningsområdet, foredragsholder og forfatter om sektorspecifikke forhold. Optimist, glad for god mad og hygge med familien.

21 sep. 2021
Relaterede emner Energi og forsyning

Lovforslag sendt i høring vedrørende prisregulering af overskudsvarme og afgiftsfritagelse for overskudsvarme, der indgår i en energieffektiviseringsordning.

Klima,- Energi- og Forsyningsministeriet har den 8. september 2021 sendt et udkast til lovforslag i høring vedrørende prisregulering af overskudsvarme og afgiftsfritagelse for overskudsvarme, der indgår i en energieffektiviseringsordning.

Ved overskudsvarme forstås: ”uundgåelig varme produceret som biprodukt fra industri- eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, der ville blive bortledt uudnyttet i luft eller vand uden adgang til et fjernvarmesystem”.

Lovforslagets overordnede formål er at øge incitamentet til udnyttelse af overskudsvarme. Lovforslaget er endvidere en opfølgning på den række af politiske aftaler om omlægning af reglerne for overskudsvarme, som er blevet indgået i de senere år, men som endnu ikke er trådt i kraft. De nye regler indeholder bl.a. nye regler for prisregulering af overskudsvarme og en bagatelgrænse for mindre anlæg, der leverer overskudsvarme. Der er efterfølgende offentliggjort en bred politisk aftale, hvor aftaleparterne forpligter sig til at stemme for lovforslaget.

De nye foreslåede regler indeholder fire hovedpunkter:

1. Ny prisregulering af overskudsvarme

Der foreslås særskilte regler for prisregulering af overskudsvarme, som hidtil har været omfattet af varmeforsyningslovens almindelige regler. Efter forslaget kan overskudsvarmeleverandører og fjernvarmevirksomheder frit aftale en pris for overskudsvarmen, så længe der overholdes et VE-prisloft. VE-prisloftet skal fastsættes af Forsyningstilsynet og baseres på de gennemsnitlige omkostninger til de billigste alternative varmeproduktionsanlæg, som bruger vedvarende energi. Overskudsvarmeprisen er således ikke længere bundet til omkostningsbestemte priser eller substitutionsprincippet.

2. Administrative lempelser

Varmeforsyningsloven indeholder i dag ingen bagatelgrænse, hvilket betyder, at selv mindre overskudsvarmeleverandører (som fx fra supermarkeders kølediske) skal overholde administrativt tunge regler og prisanmeldelse og priseftervisning.

Lovforslaget lægger op til følgende administrative lempelser for producenterne af overskudsvarme:

  • Der indføres en bagatelgrænse således, at anlæg med en varmekapacitet på under 0,25 MW undtages fra den foreslåede regulering
  • Anmeldelse af priser for overskudsvarme foretages af det kollektive varmeforsyningsanlæg der modtager overskudsvarmen. Det samme må antages at gælde priseftervisning

3. Afgiftsfritagelse for energieffektiv overskudsvarme

Med den seneste ændring af reglerne for overskudsvarme blev der foreslået en fast overskudsvarmeafgift på 25 kr. pr. GJ varme og en lempet afgift på 10 kr. pr. GJ varme, hvis virksomheden indgik i en aftaleordning med Energistyrelsen. 

Virksomheder, der deltager i en energieffektivitetsordning foreslås nu helt fritaget for betaling af overskudsvarmeafgift ved salg af overskudsvarme.

Lovforslaget forholder sig ikke til de overgangsordninger, der indgik i det seneste lovforslag, men det fremgår af den politiske aftale, at aftalepartierne er enige om ikke at gennemføre overgangsordningerne. Dette kan betyde, at virksomhederne enten skal betale ca. 25 kr./GJ i overskudsvarmeafgift eller opfylde kravene for energieffektiv overskudsvarme. Dette kan medføre betydelige omkostninger for eksisterende leverandører af overskudsvarme.

4. Energieffektiviseringsordning

Lovforslaget indeholder nye regler om en energieffektiviseringsordning for virksomheder, der leverer overskudsvarme, og som ønsker at blive omfattet af afgiftsfritagelsen. Udmøntning af en ny energispareordning og kravene til verificering af data for virksomheder, der leverer overskudsvarme, herunder reglerne for ind- og udtræden samt dokumentation og tilsyn med den nye energispareordning, vil blive fastsat i en særskilt bekendtgørelse.

Det fremgår dog, at virksomhederne vil være forpligtet til at gennemføre energigennemgange og eventuelle energieffektiviseringer, hvis de ønsker at deltage i ordningen.

Hvad er den gældende retstilstand og hvad kan forventes?

Der er siden 2018 indgået en række politiske aftaler og vedtaget flere lovforslag vedrørende overskudsvarme, som endnu ikke er trådt i kraft. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på udviklingen.

På nuværende tidspunkt er situationen den, at det nugældende regelsæt, der blev indført i 1995 i vidt omfang, fortsat er gældende. Dette indebærer, at overskudsvarme efter nugældende regler som udgangspunkt beskattes med 52 kr. pr. GJ varme, og at overskudsvarmeafgiften for eksterne leverancer maksimalt kan udgøre ca. 33 % af vederlaget for overskudsvarmen. For internt forbrug af overskudsvarme gælder en afgiftsfritagelse i perioden fra 1. april til 30. september.

Den eneste reelle ændring, der er trådt i kraft på baggrund af de politiske aftaler, er, at overskudsvarmeafgiften på elbaseret overskudsvarme er ophævet.

Der er dog stadig en række afgiftsmæssige ændringer, som er vedtaget af Folketinget, men som ikke er trådt i kraft. Når alle ændringerne træder i kraft, vil det betyde, at:

  • Overskudsvarmeafgiften udgør 25 kr. pr. GJ varme for både ekstern og intern overskudsvarme
  • Hvis nyttiggørelsen sker ved varmepumper, betales der kun overskudsvarmeafgift for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger tre gange elforbruget i varmepumpen
  • Der vil gælde en afgiftsfritagelse for overskudsvarme der sælges, hvis virksomheden er omfattet af en energieffektiviseringsordning
  • Det er uklart om de tidligere vedtagne overgangsordninger bliver indført

Det er endnu uklart, hvornår den samlede omlægning træder i kraft.

Afslutning

Det er positivt, at der i lovforslaget lægges op til administrative forenklinger vedrørende prisregulering af leverancer af overskudsvarme fra mindre anlæg, som har været efterspurgt i lang tid.

Der er dog stadig en række spørgsmål, som skal afklares vedrørende de samlede rammevilkår for leverancer af overskudsvarme, herunder den endelige udformning af energieffektiviseringsordningen, og hvornår den samlede omlægning af overskudsvarmeafgiften træder i kraft.

I lovforslaget lægges der op til, at de nye regler vedrørende prisregulering skal træde i kraft den 1. januar 2022, men det fremgår ikke, hvornår afgiftsreglerne træder i kraft, selvom regelsættet egentlig er ved at være på plads.

Det er derfor vigtigt at overveje betydningen af både de eksisterende og foreslåede regler, når I overvejer rentabiliteten i at udnytte overskudsvarme, da det fortsat er usikkert, hvad de fremtidige afgiftsændringer vil indebære.

Sammendrag

Formålet med lovforslaget om prisregulering af overskudsvarme og afgiftsfritagelse for overskudsvarme er at øge incitamentet til udnyttelse af overskudsvarme. De nye regler vedrørende prisregulering foreslås at træde i kraft den 1. januar 2022, men det fremgår ikke, hvornår afgiftsreglerne træder i kraft. 

Om denne artikel

Af Finn Thomassen

EY Danmark, Energi og forsyning, Associate Partner

Statsaut. revisor inden for energi- og forsyningsområdet, foredragsholder og forfatter om sektorspecifikke forhold. Optimist, glad for god mad og hygge med familien.

Related topics Energi og forsyning