9 minutters læsetid 17 jun. 2020
Politisk aftale om reform af affaldssektoren

Politisk aftale om reform af affaldssektoren

Forfattere

Finn Thomassen

EY Danmark, Energi og forsyning, Associate Partner

Statsaut. revisor inden for energi- og forsyningsområdet, foredragsholder og forfatter om sektorspecifikke forhold. Optimist, glad for god mad og hygge med familien.

René Lønne Ventzel

EY Danmark, Energi og forsyning, Business Tax Services, Senior Tax Manager

Dedikeret skatterådgiver. Sektorfokus: forsyning og infrastruktur. TED Talk fan og festivalgænger.

9 minutters læsetid 17 jun. 2020
Relaterede emner Energi og forsyning

Der er 16. juni 2020 indgået en bred politisk aftale om en grøn affaldssektor. 

Aftalen indeholder en række elementer, herunder reform af affaldsindsamlings- og affaldsforbrændingssektoren med de styremidler som kendes fra andre sektorer, såsom liberalisering, økonomiske rammer, selskabsgørelse og skattepligt. 

Lignende aftaler er set i 2007 og 2011, og reform af affaldsforbrændingssektoren har været på det politiske tapet siden elreformen i år 2000. Fra aftalen lyder det:

”For at øge genanvendelsen og nedbringe CO2-udledningen er det nødvendigt at dreje på tre håndtag. I Danmark skal vi reducere vores affaldsmængder, og danskerne skal sortere mere affald til genanvendelse, så der køres mindre affald til forbrændingsanlæggene. Derudover skal forbrændingskapaciteten reduceres og tilpasses de danske affaldsmængder, så den ledige kapacitet ikke fyldes op af importeret affald. Endelig skal der investeres i nye genanvendelsesanlæg.”

Aftalen, som kan læses i sin helhed her, bygger på en vision for affaldssektoren:

  • Affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030.
  • Udsortering af 80 pct. dansk plast fra forbrændingen i 2030.
  • Affaldskurven skal knækkes - mindre affald, mindre spild og mere genbrug.

Visionen skal ifølge aftalen udmøntes med følgende initiativer:

  • Øget og strømlinet affaldssortering
  • Mere genanvendelse af plastikaffald
  • En stærk genanvendelsessektor
  • Mindre forbrænding og mindre import af affald til forbrænding
  • Mindre affald og mere cirkulær økonomi
  • En energi- og klimaneutral vandsektor
  • Yderligere initiativer frem mod en klimaneutral affaldssektor

Øget og strømlinet affaldssortering

I dag findes en lang række forskellige affaldssorteringsordninger på tværs af kommunerne. Aftalepartierne er enige om, at en øget og mere strømlinet affaldssortering skal indføres på en måde, hvor omkostningerne ikke øges og hvor EU-mål for genanvendelse efterleves mest omkostningseffektivt. Teknologiudvikling inden for sortering og affaldsbehandling skal følges, så det sikres, at den måde danskerne sorterer affald på, sker på en omkostningseffektiv måde, som sikrer høj kvalitet i genanvendelsen.

Aftalepartierne er derfor enige om følgende:

  • Indsamlingen skal strømlines på en fleksibel måde.
  • Øget sortering og fokus på at nedbringe omkostninger.
  • Nærmere analyse af virkemidler.

Mere genanvendelse af plastikaffald

Plastikaffald er den væsentligste kilde til Danmarks CO2 udledning fra forbrænding af affald. Mange plastikprodukter er ikke designet til at kunne genanvendes eller blive brugt flere gange, og ender derfor med at blive brændt også selvom det i første omgang var sorteret fra til genanvendelse.

Aftalepartierne er derfor enige om følgende:

  • Krav om 60 pct. reel genanvendelse af det indsamlede plastikaffald.
  • Mål om 50 pct. reduktion af visse take-away-emballager af plastik.
  • Bygge- og landsbrugssektoren skal sortere i højere grad.
  • Nærmere analyser og vejledning.

En stærk genanvendelsessektor

Aftalepartierne ønsker et Danmark, hvor der bygges genanvendelsesanlæg frem for forbrændingsanlæg. Aftalepartierne er enige om at affaldsstrømmene fra husholdningerne på samme måde som for virksomhederne skal samles og organiseres mere ensartet og at rammevilkårene for affaldssektoren skal være indrettet, så der fremadrettet investeres i genanvendelsesanlæg frem for forbrænding. Det skal ske ved følgende:

  • Der stilles krav til kommunerne om udbud af behandlingen af det genanvendelige husholdningsaffald, herunder sortering af genanvendeligt affald.
    • Udbudspligten ændrer ikke på miljøkravene til affaldshåndtering. Kommunerne har fortsat ansvaret for at sikre, at affaldet behandles og genanvendes i overensstemmelse med de miljøkrav, som kommunerne fastlægger i deres udbud.
  • Eksisterende kommunale anlæg til behandling og sortering af genanvendeligt husholdningsaffald kan i en overgangsperiode på fem år fra ikrafttrædelse fortsat ejes af kommuner, men skal selskabsgøres.
  • Kommunale anlæg skal derudover konkurrere på markedsvilkår og byde på husholdningsaffaldet på lige vilkår med andre private og selskabsgjorte anlæg.
  • Det vil ikke være muligt at foretage reinvesteringer i eksisterende kommunale anlæg eller investere i nye kommunale genanvendelsesanlæg - dog skal almindeligt vedligehold være muligt. Der kan dispenseres herfra såfremt der ikke er private bydere på håndteringen af de enkelte fraktioner.
  • Virksomheder skal fremover kunne benytte private indsamlingsordninger for affald til forbrænding.
  • Kommunerne skal kunne dokumentere, hvor borgernes affald bliver af og hvor og hvordan det bliver genanvendt.
  • Der sikres et skærpet økonomisk tilsyn således, at der sikres gennemsigtighed, lige konkurrencevilkår og effektive priser i affaldssektoren. Tilsynet gebyrfinansieres og varetages af Forsyningstilsynet.

Mindre forbrænding og mindre import af affald til forbrænding

Aftalepartnerne mener, at der er for mange forbrændingsanlæg i Danmark – særligt i takt med den øgede genanvendelse. Aftalepartierne er enige om, at der skal foretages en kontrolleret nedlukning af forbrændingskapacitet i Danmark ved, at kapaciteten tilpasses de danske affaldsmængder. Samtidig er aftalepartierne enige om at afsætte en pulje på i alt 200 mio. kr. til at kompensere kommunerne for strandede omkostninger.

Udmøntningen skal i overordnede termer enten ske via rammeregulering eller liberalisering.

Rammereguleringsmodellen skal understøttes af et udspil fra KL som skal indeholde følgende principper:

  • Der fastsættes et kapacitetsloft svarende til udviklingen i danske affaldsmængder, der forventes reduceret med 30 pct. i 2030 set i forhold til i dag.
  • Planen skal opliste anlæg til nedlukning iht. ovenstående kapacitetsloft, hvor planen skal sikre, at de miljømæssigt dårligste anlæg, og de mindst effektive lukker.
  • Planen skal tage højde for varme- og elforsyningsloven, som sikrer, at affaldsforbrændingsanlæg ikke kan lukke, uden der kan findes alternativt varmegrundlag, hvilket muliggør en hensigtsmæssig varmeplanlægning og elforsyningssikkerhed.
  • Derudover indføres en økonomisk regulering og effektiviseringskrav (potentialet skal beregnes af Forsyningstilsynet). Forsyningstilsynet får ansvaret for at føre et uafhængigt økonomisk tilsyn med sektoren.
  • Selskabsgørelse og skattepligt

Udspillet fra KL skal fremsendes til myndighedernes godkendelse senest 1. januar 2021. Såfremt modellen ikke godkendes, er aftalepartierne enige om, at der automatisk iværksættes en udbudsbaseret løsning. Løsningen baserer sig på, at forbrændingsanlæggene skal konkurrere om affaldet, så det behandles, hvor det kan gøres mest miljørigtigt, bedst og billigst. For at opnå at det er de mindst miljørigtige anlæg, som lukker som følge af konkurrencen, er aftalepartierne i denne model enige om at stramme de gældende miljøkrav til forbrændingsanlæggene. Konkret vil aftalen indeholde følgende:

  • Kapacitetsloftet reduceres og miljøkravene til forbrændingsanlæggene strammes.
  • Krav til kommunerne om udbud af behandlingen af det forbrændingsegnede husholdningsaffald. Samtidig ophæves kommunernes ret til at anvise forbrændingsegnet erhvervsaffald.
  • Såfremt kapacitetsudviklingen ikke udvikler sig i takt med affaldsmængderne, indføres en afgift på forbrænding (fx pr. ton affald til forbrænding eller målrettet plastik), med mindre et alternativt virkemiddel viser sig at være bedre egnet, herunder fx CO2-krav eller krav til plastikindhold i det sorterede affald til forbrænding. Der igangsættes derfor analyser af afgifterne på affaldsområdet samt muligheden for at lave hhv. et CO2-krav eller krav til plastindhold i det sorterede affald til forbrænding.
  • Krav om selskabsgørelse og at kommunerne har majoritetskontrollen med de eksisterende kommunale affaldsforbrændingsanlæg.
  • Mulighed for lån med kommunal garantistillelse, såfremt der betales garantiprovision på markedsvilkår. Eksisterende lån i KommuneKredit vil kunne fortsætte til udløb under forudsætning af, at de lever op til gældende regler for kommunal garantistillelse, herunder betaling af en markedskonform garantiprovision.

Mindre affald og mere cirkulær økonomi

Aftalepartierne er enige om, at Danmark også har et globalt ansvar for at reducere belastningen af naturens ressourcer og de CO2-udledninger, som forbruget medfører globalt. Et håndtag til at reducere ressourceforbruget på en måde, der både gavner miljø, klima og vækst, er at omstille fra en lineær til en cirkulær økonomi. Aftalepartierne er på den baggrund enige om følgende:

  • Det gøres muligt for danskerne at aflevere mere affald direkte til virksomheder, som kan bruge det i deres produktion af nye produkter eller forberede det til genbrug eller genanvendelse.
  • Genbrugspladserne vil fremadrettet fortsat være et centralt led i at sikre så meget genbrug og genanvendelse som muligt, og kommunerne vil fortsat skulle drive genbrugspladserne.
  • Øget fokus på genanvendelse, herunder i bygge- og nedrivningssektoren.
  • Vurdere om ’nej tak til reklamer’ skal laves om til et ’ja tak til reklamer’.

En energi -og klimaneutral vandsektor

Dansk vandteknologi kan bidrage til at løse globale klimaudfordringer. Derfor er det vigtigt, at den danske vandsektor fortsat går forrest, herunder i forhold til at blive energi- og klimaneutral. På spildevandsområdet er der den udfordring, at en del fosfor går tabt, når spildevandsselskaberne forbrænder spildevandsslammet. Endelig er der i Danmark et højt kalkindhold i drikkevandet flere steder. Det betyder blandt andet, at vaskemaskinen og elkogeren bruger mere energi, og at levetiden på produkterne forkortes væsentligt. Følgende skal understøtte løsningerne:

  • Der indføres grænseværdier for renseanlæggenes lattergasemissioner for renseanlæg.
  • Der gennemføres derudover en analyse af drivhusgasudledninger fra spildevandsoverløb.
  • Det afklares, hvordan den økonomiske regulering af sektoren kan indrettes, så spildevandsselskaberne på en effektiv måde får styrket økonomisk incitament til at genanvende fosforen i slam og spildevand.
  • Der udarbejdes en vejledning om, hvordan blødgøring (fjernelse af kalk) kan implementeres i eksisterende drikkevandsforsyninger.

Endelig skal der ske følgende for at understøtte målet om en energi- og klimaneutral vandsektor:

  • Undersøges om den økonomiske regulering kan indrettes, så drikke- og spildevandsselskaber får stærkere incitamenter til at udnytte egne ressourcer effektivt.
  • Vandselskaber skal melde deres ambitioner i forhold til energiforbrug, energiproduktion, CO2-emissioner, lattergas-emissioner og metan-emissioner frem mod 2030 ind til Miljøstyrelsen.
  • Undersøgelse af, hvad en konsolidering af sektoren vil have af effekter for sektorens omkostningsniveau, miljø- og klimaaftryk, eksport af dansk miljøteknologi og forbrugerinddragelse.

Yderligere initiativer frem mod en klimaneutral affaldssektor

Aftalepartierne er enige om at igangsætte følgende yderligere initiativer, der kan anskueliggøre vejen mod en klimaneutral affaldssektor og en reduktion på op til 80 pct. af plastikaffaldet i forbrændingsanlæggene i 2030:

  • En analyse af, hvordan affaldsafgifterne kan bidrage til at understøtte yderligere CO2-reduktioner i affaldssektoren og omstillingen til cirkulær økonomi.
  • Der igangsættes et arbejde for at se på mulighederne for at øge andelen af genanvendt plastik i nye produkter.
  • Afdækning af muligheder og konsekvenser forbundet med at iværksætte initiativer til at øge energiudnyttelsen på affaldsforbrændingsanlæggene
  • Drøftelse af tiltag for at fremme Carbon Capture Storage (CCS) i regi af forhandlingerne om sektorhandlingsplan for energi og industri.
  • Der etableres et partnerskab, som skal understøtte brugen af nye teknologier og digitale løsninger i affaldssektoren.
  • Der igangsættes en analyse og derefter tiltag med henblik på 20 pct. reduktion eller større reduktion af drivhusgasudledningerne fra have-park affald.
  • Der igangsættes tiltag, som kan medføre lokale samfundsøkonomiske reduktionstiltag på deponier og affaldsbehandlingsanlæg.

Afslutning

Aftalen der både består af et politisk forlig (genanvendelse af affald og forbrænding af affald) og en politisk aftale (resten) er omfattende og indeholder en lang række analyser som skal foretages. Hvordan udmøntningen vil ske, og hvilke elementer der bliver til virkelighed, og hvornår er svært at sige.

I EY's Energi & Forsyning følger vi udviklingen tæt, både for så vidt angår reformer, økonomisk regulering, afgiftsområdet, skattepligt mv.

Vi er naturligvis til rådighed for en drøftelse af ovenstående og konsekvenserne for jeres affaldsvirksomhed.  

Sammendrag

Der er indgået en bred politisk aftale om reform af affaldssektoren.

Om denne artikel

Forfattere

Finn Thomassen

EY Danmark, Energi og forsyning, Associate Partner

Statsaut. revisor inden for energi- og forsyningsområdet, foredragsholder og forfatter om sektorspecifikke forhold. Optimist, glad for god mad og hygge med familien.

René Lønne Ventzel

EY Danmark, Energi og forsyning, Business Tax Services, Senior Tax Manager

Dedikeret skatterådgiver. Sektorfokus: forsyning og infrastruktur. TED Talk fan og festivalgænger.

Relaterede emner Energi og forsyning