26 apr. 2022
Foto af Bæredygtighedens lederskab udfordrer økonomistyringen

Bæredygtighedens lederskab udfordrer økonomistyringen

Af Carina Ohm

Head of Climate Change and Sustainability Services, Partner, EY Danmark

Erfaren rådgiver, der arbejder for at styrke virksomheders indsats for bæredygtighed og samfundsansvar.

26 apr. 2022

Bæredygtighedsrelaterede opgaver er ved at ændre virksomhedernes ledelsesopgave indefra, og udfordrer økonomers ophøjede status i samfundet.

Bæredygtighed i bredeste forstand er med stor hast ved at forandre, hvordan vi værdisætter og leder virksomheder. På få år vil den økonomiske bundlinje blive suppleret af miljømæssige, samfundsmæssige og ledelsesmæssige bundlinjer. Konkret viser det sig i ny international regulering i både USA og Europa, og eksempelvis EU’s udkast til CSRD-direktiv (Corporate Sustainability Reporting Directive) lægger op til at stille omfattende nye krav til ca. 50.000 virksomheder i EU. Efter planen slår det igennem i landenes lovgivning i løbet af 2023.

Her i starten af 2022 har tempoet i udrulningen af ny regulering været exceptionelt højt. I modsætning til tidligere tiders regulering er både bredde, dybde og hastighed af ESG-forandringen meget stor. Det er helt rimeligt at tale om et nyt paradigme, for vi skal have transparens og robuste data om virksomheders, investeringers og teknologiers samfundsmæssige konsekvenser. Det slår igennem i virksomhedsledelse på mange forskellige måder, fordi det er så fundamentalt. Derfor vil det også påvirke faggrænser og indholdet i forskellige professioner.

Vi har gennem årene opbygget en stor og righoldig værktøjskasse inden for økonomistyring. Nu skal vi på rekordtid opbygge en tilsvarende metodik om ESG-nøgletal.
Carina Ohm
Head of Climate Change and Sustainability Services, Partner, EY Danmark

Politik over bundlinje

Økonomer har i de seneste år måttet afgive taletid til virologer, fordi pandemihåndteringen har trumfet alt i den økonomiske politik. Nu har krigen i Ukraine sat forsvars- og udenrigspolitikken i fokus, og nu er det militæranalytikerne som præger mediebilledet. Begge disse pludselige globale fænomener tilsidesætter traditionel markedslogik, fordi virksomhederne er nødt til at sætte politiske mål højere end indtjeningsmål. Bølgen af bæredygtighedsforandringer har – selv om den er tilvalgt politisk og ikke kommer til vores samfund udefra – nogle tilsvarende effekter.

Vi har gennem årene opbygget en stor og righoldig værktøjskasse inden for økonomistyring. Nu skal vi på rekordtid opbygge en tilsvarende metodik om ESG-nøgletal om eksempelvis CO2-udledning – og mange andre parametre. Udviklingen deler vandene blandt CFO’er, for mens nogen kaster sig over opgaven med stor appetit, vil andre ikke røre den med en ildtang. Blandt revisorer ser man samme udfordring, for der bliver tale om at forlade en verden med solide data og traditioner. Hvor et finansielt regnskab - trygt nok - rummer en høj grad af indiskutable fakta, så vil bæredygtighedsregnskabet hvile på langt flere skøn og vurderinger. Men langsigtet værdiskabelse handler nu om mere end økonomi!

En tre-trins-raket

Sidste år er længe siden i dette felt. I dag er efterspørgslen så stor, at konsulentbranchen kunne køre busfulde af bæredygtighedseksperter ud i markedet, og bare mit eget lille team er vokset fra fem til tredive konsulenter på de sidste 12 måneder. Ikke fordi CSRD-direktivet kræver revisionspåtegnet ESG-rapportering, men fordi opgaven er stor og uomgængelig.

Mit bedste generelle råd til virksomhedsledere her og nu er en ’tre-trins-raket’. Start med en væsentlighedsanalyse for forretningen og læg kræfterne, hvor virksomheden har størst aftryk på samfund og klima. Hvis din virksomhed har en væsentlig klimapåvirkning, så gå videre med at skabe overblik over forretningens klimaaftryk i scope 1, 2 og 3. Opstil derefter nogle klimascenarier for at afklare konsekvenser og muligheder for virksomheden.

Lederskab og gåpåmod

Det er luftigt og bredt. Heldigvis er der hjælp at hente i en række rammeværker som eksempelvis Science Based Targets, der er en konkret tilgang til at realisere Paris-målsætningen. Men det ændrer ikke på, at tiden er knap, og opgaven kræver lederskab, mod og gåpåmod. 

På kort sigt kommer vi ikke til at kunne sætte to streger under et helt faktuelt ESG-regnskab. Men mindre kan også gøre det. Lige nu handler det for mange om at komme i gang på en virkelig tværfaglig og voldsomt engagerende bæredygtigheds-dagsorden. 

Myndighederne kommer ikke løbende med hårde straffe, hvis en virksomheds årsrapport for 2023 stadig har hvide pletter på ESG-landkortet. Men hvis den er kemisk renset for overvejelser om bæredygtighed, så falder hammeren. Fravær af bæredygtighed vil eliminere virksomheder på den mellemlange bane.  

Langsigtet værdiskabelse handler ikke alene om at kunne tjene penge. Virksomheden skal også kunne redegøre for en positiv samfundsmæssig bundlinje.

Denne kommentar blev bragt i Finans den 21. april 2022.

Sammendrag

Bæredygtighed er ved at forandre, hvordan vi værdisætter og leder virksomheder. EU’s seneste udkast til et CSRD-direktiv lægger op til omfattende nye krav til ca. 50.000 virksomheder. Her i starten af 2022 er hastigheden af ESG-forandringen meget stor, og det er rimeligt at tale om et nyt paradigme. Virksomheder skal på rekordtid udarbejde en metodik til ESG-nøgletal, ligesom man igennem årene har bygget en omfattende værktøjskasse til økonomistyring. Langsigtet værdiskabelse handler ikke alene om at tjene penge – virksomheder skal altså også kunne redegøre for en positiv samfundsmæssig bundlinje.

Om denne artikel

Af Carina Ohm

Head of Climate Change and Sustainability Services, Partner, EY Danmark

Erfaren rådgiver, der arbejder for at styrke virksomheders indsats for bæredygtighed og samfundsansvar.