Corona styrker ESG-dagsorden
Da pandemien ramte, var det en udbredt bekymring, at kampen mod corona ville overskygge og tilsidesætte bæredygtighedsdagsordenen. Nu tror jeg, at vi kan konstatere, at den globale krise tværtimod har skærpet bevidstheden om globale risikofaktorer. Og hvis der før var optræk til at reducere bæredygtighed til udelukkende at handle om CO2-udledning, så har pandemien åbnet den samlede ESG-dagsorden, hvor spørgsmål om ulighed, arbejdskraftmangel og forsyningskæder er genaktiveret.
Det betyder, at mange bestyrelser nu har et markant fokus på bæredygtighed i strategiprocessen. Hele området vokser så hastigt i betydning, at hvis virksomheden intet foretager sig, så bliver den automatisk sat tilbage, og på lidt længere sigt mister virksomheden license-to-operate. Hele dagsordenen er i så hurtig udvikling, så alene status quo kræver bevægelse. Det strategiske valg står groft sagt mellem blot at holde sig i compliance med det regulatoriske landskab (som er i hastig udvikling), at være i stand til at konkurrere og holde sig på niveau med kolleger og konkurrenter eller at gå forrest og tage en lederposition.
Lederskab kræver handling
Hvis du møder en topleder, som har læst skriften på væggen, og siger ”vi skal være ledende på bæredygtighed”, så er det i bedste fald blot et godt startsignal for en langsigtet indsats. Meldingen er dog alt for unuanceret og ukonkret i forhold til alle de implikationer, som bæredygtighedsdagsordenen fører med sig: Hvor sætter jeres virksomhed størst aftryk på ESG-området, og hvor kan I mest effektfuldt sætte ind? Hvordan vil I bygge ESG-målsætninger ind i incitamentsstrukturen for direktion, ledere og medarbejdere? Hvordan vil I arbejde frem mod solide data om CO2-udledning i scope 1, 2 og 3? Hvordan går I videre i forhold til science-based targets?
Vi står over for svære valg, store trade-offs og masser af risikomomenter på vejen. Verdens datagrundlag om ESG-dimensionen er stadig meget fejlbehæftet og mange steder ikke-eksisterende, og uklarheden i det regulatoriske landskab nationalt, europæisk og globalt er derfor heller ikke et lukket kapitel i morgen. Det kræver derfor risikovilje, fokus og åbenhed, hvis man vil positionere virksomheden på ESG-dagsordenen, og de diskussioner og afklaringer kommer til at være nogle af de mest udbredte i bestyrelseslokalerne i de kommende år og årtier.
Bundlinjen peger på bæredygtighed
Jeg er sikker på, at det sker, fordi et skarpt bundlinjefokus fører til et fokus på bæredygtighed. Når landets statsminister bruger nytårstalen til at annoncere en udvidet CO2-afgift, så er det blot endnu en illustrativ strømpil for, at bæredygtighed slår igennem i den økonomiske virkelighed.
Tilsvarende hvis man spørger verdens institutionelle investorer, så svarer 78 pct nu, at de ”jævnligt gennemfører en struktureret, metodisk gennemgang af virksomheders non-finansielle rapportering”. Ifølge EY’s sjette globale undersøgelse af institutionelle investorer var tallet kun 32 pct i 2018.
Nogen taler ligefrem om risikoen for en boble, fordi den store appetit på grønne investeringer ikke er matchet af et stort nok udbud af grønne investeringsobjekter. Kapitalberedskab og markedsværdi kommer altså i meget høj grad til at bero på virksomhedens ESG-position.
Både som virksomheder, bestyrelsesmedlemmer, ledere, medarbejdere eller - for den sags skyld – konsulenter, skal vi ikke kun arbejde med verdensmål, ESG og bæredygtighed, fordi det er det rigtige at gøre. Vi skal også gøre det for bundlinjens skyld.
Kronikken blev bragt i Børsen den 9. marts 2022.
