Ændring af stemmerettigheder kan udløse beskatning for kapitalejerne

Endvidere understregede Skatterådet, at det af lovforarbejderne fremgår at "Efter praksis sidestilles væsentlige ændringer i rettighederne, der er knyttet til aktien, med afståelse af aktien. Der kan være tale om ombytning af aktier i samme selskab med aktier med andre rettigheder, uanset at de nye aktier har samme kursværdi som de gamle aktier. Der kan også være tale om vedtægtsændringer, som væsentlig ændrer rettighederne knyttet til aktierne. Det afgørende er, om indholdet af rettighederne knyttet til aktien efter vedtægtsændringen har et væsentligt andet indhold således, at aktierne har en anden identitet efter vedtægtsændringen."

Skatterådet hæfter sig således ved, at det direkte fremgår af lovforarbejderne, at omregistrering/ombytning af kapitalandele er at sidestille med en afståelse i skattemæssig forstand.

Skatterådet finder desuden ikke, at den praksis, der eksisterer for ændring af stemmerettigheder ved vedtægtsændring som beskrevet nedenfor, finder anvendelse, da der reelt set sker en omregistrering af kapitalandele. Derfor må de også henholde sig til de lovbemærkninger, der findes for omregistrering/ombytning. Den mere lempeligere praksis for vedtægtsændringer finder derfor ikke anvendelse.

Ændring af stemmerettigheder ved vedtægtsændring

Dette leder videre til spørgsmålet om transaktionen ville have haft et andet udfald, hvis kapitalklasserne derimod havde været ændret ved en vedtægtsændring i stedet for at have været omregistreret. I denne sammenhæng ses der bort fra de børsretlige udfordringer, som sådan en disposition ville medføre.

Når det skal afgøres, om en vedtægtsændring i stedet for en omregistrering ville have medført en afståelse i skattemæssig forstand, skal det vurderes i lyset af en række faktorer.

Af forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 30 som indsat ved lov nr. 1413 af 21. december 2005 (lovforslag L 78/fremsat den 16.11.2005), fremgår det: ”Vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret, fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses for at foreligge afståelse. Vedtægtsændringer, der alene angår stemmeretten kan f.eks. være ændringer, der betyder, at der knyttes stemmeret til en aktieklasse, ændringer, hvor der foretages en opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller ændringer, som indebærer forskydning af stemmeret inden for en eksisterende aktieklasseopdeling. (...)”. Hvis vedtægtsændringen derimod medfører formueforskydning imellem kapitalklasserne, så er det udgangspunktet, at der sker skattemæssig afståelse i samtlige kapitalklasser.

Opdeling af en kapitalklasse i flere kapitalklasser, hvor alle vederlægges forholdsmæssigt, vil som udgangspunkt være muligt, hvorimod en opdeling i eller ophævelse af kapitalklasser som medfører at stemmemajoriteten forskydes eller ”flyttes” som udgangspunkt altid vil være en afståelse.

Vedtægtsændringer er dog underlagt et mere lempeligere regime, hvilket også er bekræftet i administrativ- og retspraksis. Det er derfor afgørende, hvordan en omlægning af kapitalklasser gennemføres, da valg af metode kan være afgørende for, om det skattemæssigt medfører afståelsesbeskatning.

En bemærkning om formueforskydning

Hvis Skatterådet i SKM2022.542 havde forholdt sig til spørgsmålet om formueforskydning isoleret set, så var spørgsmålet, om der fortsat ville være tale om en afståelse.

Det kan konstateres, at der ikke er forskel på de økonomiske rettigheder for kapitalandelene i selskabet. Kapitalandelene burde derfor også have den samme økonomiske værdi.

De mest anerkendte værdiansættelsesmetoder tager udgangspunkt i en DCF-model for at fastslå handelsværdien af et selskab.

En DCF-model indebærer ud fra et forsimplet sammendrag, at værdien af fremtidige pengestrømme tilbagediskonteres til en nutidsværdi for at fastsætte værdien af selskabet.

De fremtidige pengestrømme er i denne sammenhæng udbytte, og derfor må forventningen til fremtidigt udbytte udgøre værdien af selskabet.

Da begge kapitalklasser har ret til samme mængde udbytte, så bør der ikke være økonomisk forskel imellem kapitalklasserne.

Det fremgår dog af faktum, at B-kapitalklassen for nyligt har været handlet til en højere værdi end A-kapitalklassen. Det er netop denne anomali der gør, at Skattemyndighederne i sagen konstaterer, at der samtidigt består en formueforskydning imellem kapitalklasserne.

Denne anomali vil næppe gøre sig gældende for unoterede kapitalandele, da tredjemands værdiansættelse sjældent er lige så åbenbar som på børsmarkedet.