3 okt. 2023
Lille pige og hendes far lægger penge i glas til opsparing

Mulighed for omkostningsgodtgørelse i klagesager

Af Thomas Dalgaard Andersen

Manager, Business Tax Services, EY Danmark

Skatterådgiver med kompetencer inden for omstrukturering og generationsskifte af ejerledede virksomheder samt fradrag for forskning- og udviklingsomkostninger.

3 okt. 2023
Relaterede emner Tax

Det er muligt helt eller delvist at få dækket sine omkostninger i forbindelse med visse klagesager over skatte-, told og afgiftsspørgsmål.

Opsummering
  • Fører man en skattesag ved Landsskatteretten eller domstolene er det muligt at få dækket sine omkostninger til sagkyndig bistand, helt eller delvist.
  • Man kan som udgangspunkt få dækket 50 % af sine omkostninger til sagkyndig bistand, og hvis man får medhold i overvejende grad, får man dækket 100 %.
  • Påstanden i den oprindelige klage kan være afgørende for omkostningsgodtgørelsen – det er derfor vigtigt at denne er formuleret korrekt.

Under nærmere omstændigheder kan fysiske og juridiske personer blive helt eller delvist godtgjort for deres udgifter til sagkyndig bistand, som de har haft i forbindelse med en skattesag. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om den enkelte klagesag er omfattet af reglerne for omkostningsgodtgørelse.

En virksomheds eller borgers omkostninger til sagkyndig bistand i forbindelse med en klagesag kan som udgangspunkt godtgøres med 50 %. Godtgørelsen på 50 % kan opnås uanset resultatet af klagesagen.

Hvis klagesagen vindes, eller der opnås medhold i overvejende grad, vil udgifter til sagkyndig bistand kunne blive godtgjort med 100 %. Hvorvidt man har opnået medhold i overvejende grad, vurderes som udgangspunkt på baggrund af den oprindelige påstand i klagen. Det er derfor vigtigt, at denne er nedlagt korrekt.

Der er også adgang til 100 % godtgørelse, såfremt Skatteforvaltningen eller Skatteministeriet indbringer en sag for Landsskatteretten eller domstolene. I sådanne tilfælde vil borgeren kunne få godtgjort 100 % af sine udgifter uanset udfaldet af sagen. Der er altså mulighed for, at man kan køre en skattesag få godtgjort samtlige af sine udgifter hertil.

En afgørelse skal påklages

Før der kan opnås omkostningsgodtgørelse, skal en skattemyndigheds afgørelse påklages til Landsskatteretten eller indbringes for domstolene. Godtgørelsen opnås kun, hvis sagen ikke afvises som følge af fejl i forbindelse med klagen eller stævningen.

Har man påklaget en skattemyndigheds afgørelse, kan man dog altid trække sagen tilbage og stadig få godtgjort sine omkostninger, hvis man længere i forløbet ikke ser mulighed for at vinde sagen.

Man skal være særligt opmærksom på, at der ikke kan opnås godtgørelse for udgifter fra perioden før der er truffet en afgørelse af den relevante skattemyndighed, ligesom der som udgangspunkt ikke kan opnås godtgørelse afholdt til sagkyndig bistand i perioden efter klagesagens afslutning. Kun udgifter til afsluttende arbejder, efter klagesagens afslutning, som er nødvendige for realisering af den trufne afgørelse, kan godtgøres.

Det er dog ikke er alle udgifter, som godtgøres, ligesom at enkelte sagstyper er undtaget.

Hvilke sagstyper giver adgang til omkostningsgodtgørelse?

En virksomhed eller borger kan få godtgjort omkostninger i forbindelse med klagesager over skatteforhold, told og afgifter, hvor et skatteankenævn, Landsskatteretten eller domstolene skal træffe afgørelse.

Herudover ydes godtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i klagesager om henstand, sikkerhedsstillelser og skattetillæg. Der ydes også godtgørelse i sager om afvisning og genoptagelse af en klageinstans afgørelse, så længe den underliggende sag har været af en godtgørelsesberettiget sagstype.

Der er dog også en række sager, der ikke berettiger til godtgørelse. Det er fx klager over afgørelser over inddrivelse, omkostningsgodtgørelse og udbytteskat. 

Herudover kan ikke opnås godtgørelse for visse klager vedrørende told, afgifter, arbejdsgiverkontrol (bortset fra hæftelsessager) og sager om registrering af køretøjer.

Sager som behandles af et vurderingsankenævn, er dog også undtaget omkostningsgodtgørelsen. For så vidt angår klagesager over vurderinger af fast ejendom, er det derfor afgørende for omkostningsgodtgørelsen, hvem der behandler sagen. Klager som angår det vurderingsmæssige skøn behandles af vurderingsankenævnet – mens de sager som i overvejende grad angår retlige spørgsmål henvises til Landsskatteretten, hvis der ikke tidligere er taget stilling til det pågældende spørgsmål, eller der er grundlag for en fornyet vurdering.

Hvilke udgifter kan man få godtgørelse for?

Det er kun udgifter i forbindelse med klagesagen, der kan opnås godtgørelse for.

Som udgangspunkt ydes kun godtgørelse for udgifter til den sagkyndige, som man har til at føre klagesagen. Sagkyndige er defineret som statsautoriserede - og registrerede revisorer, advokater, konsulenter indenfor det jordbrugsfaglige område, medlemmer af Foreningen Danske Revisorer, eller personer, der kan ligestilles med ovenstående.

Man kan som virksomhed eller borger ikke få godtgørelse for ens egne udgifter eller tid, hvis man som virksomhed eller borger selv fører klagesagen.

I klagesager er der typisk også yderligere udgifter end udgifter til sagkyndig bistand. En række af disse udgifter, kan også opnås godtgørelse for. Det gælder bl.a.

  • Retsafgifter.
  • Pålagte sagsomkostninger i en retssag.
  • Rejseudgifter for sagkyndige og vidner.
  • Udgifter til syn og skøn.
  • Udgifter til indhentelse af de fleste sagkyndige erklæringer.
  • Udgifter til afsluttende arbejder i forbindelsen med realisering af en afgørelse, der relaterer sig til en godtgørelsesberettiget sag.
  • Udgifter til anmodning om henstand i forbindelse med en klagesag.

Der er også udgifter ved en klagesag, der ikke kan opnås godtgørelse for. Det er fx:

  • Udgifter til bistand, der skulle have været udført i forbindelse med udfyldelse af oplysningsskemaet, udarbejdelse årsregnskabet m.v.
  • Udgifter til udarbejdelsen af lovpligtig transfer pricing dokumentation
  • Renter af tillagte sagsomkostninger.
  • Udgifter til sagkyndig bistand til udarbejdelse af skatteregnskab, selvom dette skal bruges i klagesagen.

Det er kun udgifter, som borgeren reelt hæfter for betalingen af, som kan søges godtgjort. Der skal være tale om en reel hæftelse, både i henhold til den udstedte faktura og i forhold til aftalen mellem den sagkyndige og den godtgørelsesberettigede.

Det er på baggrund af betingelsen om reel hæftelse heller ikke muligt at aftale ”no cure – no pay” vilkår og opnå omkostningsgodtgørelse. Det tog Højesteret stilling til i dommen, gengivet i SKM2022.609.HR. I sagen havde virksomheden indgået en aftale med rådgiveren om, at klageren ikke skulle betale et honorar til rådgiveren, hvis der ikke blev opnået nogen skattebesparelse. På baggrund heraf kom Højesteret frem til, at virksomheden ikke havde påtaget sig at hæfte for udgifterne til rådgiverens honorar, hvorfor betingelserne for at opnå omkostningsgodtgørelse ikke var opfyldt.

Ansøgning

Hvis man som borger eller virksomhed ønsker at få dækket sine omkostninger ved en klagesag, skal man ansøge om det hos Skattestyrelsen. Ansøgningen sker via Skattestyrelsens blanket. Ansøgningen skal underskrives med digital signatur af både den sagkyndige, som har ydet bistanden, og den godtgørelsesberettigede.

Det er ansøgeren, der har bevisbyrden for, at omkostningerne er godtgørelsesberettigede. Med ansøgningen skal vedlægges en række dokumenter, herunder bl.a. honoraraftale mellem den godtgørelsesberettigede og den sagkyndige, den eller de regninger, der søges omkostningsgodtgørelse for, afgørelsen der klages over og den først indgivne klage eller stævning.

Ved udarbejdelsen af ansøgningen skal man være opmærksom på, at man får søgt på det korrekte beløb. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at det godtgørelsesberettigede beløb reduceres med bl.a. tilkendte sagsomkostninger, retshjælp og fri proces og købsmoms, som kan fradrages af klageren.

Sammendrag

Når man påklager en afgørelse truffet af skattemyndighederne, kan man opnå omkostningsgodtgørelse efter ansøgning. Man skal være opmærksom på, at omkostningsgodtgørelsen ikke gælder i alle sager, og at det kun er udgifter i forbindelse med selve klagesagen, der kan opnås omkostningsgodtgørelse for, ligesom det ikke er alle udgiftstyper, der dækkes af godtgørelsen. Det er kun omkostninger, som klageren reelt hæfter for betalingen af, som kan godtgøres.

Om denne artikel

Af Thomas Dalgaard Andersen

Manager, Business Tax Services, EY Danmark

Skatterådgiver med kompetencer inden for omstrukturering og generationsskifte af ejerledede virksomheder samt fradrag for forskning- og udviklingsomkostninger.

Related topics Tax