Godt to år efter EU-domstolens domme i sagerne har Østre Landsret nu truffet afgørelse i de første ”Beneficial Owner”-sager.
Der er faldet dom fra Østre Landsret i de to første såkaldte ”Beneficial Owner”-sager. Sagerne er afgjort med hvert sit udfald.
I den ene sag (mod ejerne af TDC) udtaler Østre Landsret, at der skulle have været indeholdt kildeskat, mens landsretten i den anden sag både kommer frem til, at der burde og at der ikke burde være indeholdt kildeskat.
I sagen mod TDC's daværende ejere slog Østre Landsret fast, at udbytterne var blevet kanaliseret igennem et tomt selskab. Pengene blev sendt videre til en række kapitalfonde, som hverken kunne påberåbe sig beskyttelse efter moder-/datterselskabsdirektivet eller efter en DBO med Danmark. Af denne grund fastslår Østre Landsret, at der burde være indeholdt kildeskat af udbytterne.
Den anden sag (NetApp-sagen) handler om to års udlodninger i henholdsvis 2005 og 2006. Østre Landsret finder, at det for så vidt angår 2005 kan dokumenteres, at udbytterne udbetales til de bagvedliggende ultimative ejere, som er et amerikansk selskab. Østre Landsret har på dette grundlag statueret, at selskabet nyder beskyttelse af den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO). Dermed skal der ikke indeholdes kildeskat af udbytterne i det år. For så vidt angår 2006 finder Østre Landsret ikke, at det på samme måde kan dokumenteres, at pengene også for det år ender hos den amerikanske ejer. Det betyder, at når skatteyder ikke kan dokumentere, hvem der i sidste ende får pengene, kan man heller ikke påberåbe sig beskyttelse efter en DBO, og der burde indeholdes kildeskat af udbytterne.
Sagskomplekset handler overordnet om betalinger af renter og udbytter fra danske selskaber, hvor den umiddelbare modtager er andre europæiske selskaber. Skatteministeriet mener ikke, at disse umiddelbare modtagere skal anses for at være de retmæssige ejere med den begrundelse, at pengene umiddelbart efterfølgende er sendt videre i ejerkæderne. Derfor har Skatteministeriet argumenteret for, at de umiddelbare modtagere kun agerede gennemstrømningsselskaber med det formål, at der ikke skulle indeholdes kildeskat af betalingerne, da pengene efter Skatteministeriets opfattelse hele tiden var tiltænkt ejere, der ikke var hjemmehørende i EU og dermed ikke skulle nyde beskyttelse af enten moder-/datterselskabsdirektivet for så vidt angår udbytter, eller rente-/royaltydirektivet for så vidt angår renterne.
Sagerne er meget omtalte bl.a. pga. de meget store beløb, som sagerne er udtryk for. Skatteministeriet har tidligere oplyst, at det samlede sagskompleks repræsenterer skattekrav for over 6 mia. kr. Sagerne er derudover meget principielle. Det principielle handler om afvejningen af skattemyndighedernes mulighed for at anse en skatteyders dispositioner for omgåelse sat over for skatteydernes beskyttelse og retssikkerhed, når de holder sig til lovens bogstav.
EU-domstolens dom kom i februar 2019. Dommen blev af mange dengang anset for at være meget vidtgående i forhold til skattemyndighedernes mulighed for at påberåbe sig omgåelseshensyn til at underkende en skattemæssig virkning af en transaktion, som ellers lå inden for lovens bogstav.
Nu er de første danske domme så kommet. Sagerne har allerede haft et meget langt forløb igennem retssystemet, og det behøver ikke være slut endnu. Nu er det op til parterne at afgøre, om de ønsker at anke dommene.
