4 maj 2021
GettyImages-1092338848

Nu er de første domme faldet i de såkaldte ”Beneficial Owner”-sager

Af Hans From

Tax Director, EY Danmark

20 års erfaring indenfor skatteområdet både som del af Skatteministeriet, som del af Skattestyrelsen og nu som rådgiver. Det giver en unik indsigt der bruges til at skabe fælles forståelse.

4 maj 2021
Relaterede emner Tax

Godt to år efter EU-domstolens domme i sagerne har Østre Landsret nu truffet afgørelse i de første ”Beneficial Owner”-sager.

Der er faldet dom fra Østre Landsret i de to første såkaldte ”Beneficial Owner”-sager. Sagerne er afgjort med hvert sit udfald.

I den ene sag (mod ejerne af TDC) udtaler Østre Landsret, at der skulle have været indeholdt kildeskat, mens landsretten i den anden sag både kommer frem til, at der burde og at der ikke burde være indeholdt kildeskat.

I sagen mod TDC's daværende ejere slog Østre Landsret fast, at udbytterne var blevet kanaliseret igennem et tomt selskab. Pengene blev sendt videre til en række kapitalfonde, som hverken kunne påberåbe sig beskyttelse efter moder-/datterselskabsdirektivet eller efter en DBO med Danmark. Af denne grund fastslår Østre Landsret, at der burde være indeholdt kildeskat af udbytterne.

Den anden sag (NetApp-sagen) handler om to års udlodninger i henholdsvis 2005 og 2006. Østre Landsret finder, at det for så vidt angår 2005 kan dokumenteres, at udbytterne udbetales til de bagvedliggende ultimative ejere, som er et amerikansk selskab. Østre Landsret har på dette grundlag statueret, at selskabet nyder beskyttelse af den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO). Dermed skal der ikke indeholdes kildeskat af udbytterne i det år. For så vidt angår 2006 finder Østre Landsret ikke, at det på samme måde kan dokumenteres, at pengene også for det år ender hos den amerikanske ejer. Det betyder, at når skatteyder ikke kan dokumentere, hvem der i sidste ende får pengene, kan man heller ikke påberåbe sig beskyttelse efter en DBO, og der burde indeholdes kildeskat af udbytterne.

Sagskomplekset handler overordnet om betalinger af renter og udbytter fra danske selskaber, hvor den umiddelbare modtager er andre europæiske selskaber. Skatteministeriet mener ikke, at disse umiddelbare modtagere skal anses for at være de retmæssige ejere med den begrundelse, at pengene umiddelbart efterfølgende er sendt videre i ejerkæderne. Derfor har Skatteministeriet argumenteret for, at de umiddelbare modtagere kun agerede gennemstrømningsselskaber med det formål, at der ikke skulle indeholdes kildeskat af betalingerne, da pengene efter Skatteministeriets opfattelse hele tiden var tiltænkt ejere, der ikke var hjemmehørende i EU og dermed ikke skulle nyde beskyttelse af enten moder-/datterselskabsdirektivet for så vidt angår udbytter, eller rente-/royaltydirektivet for så vidt angår renterne.

Sagerne er meget omtalte bl.a. pga. de meget store beløb, som sagerne er udtryk for. Skatteministeriet har tidligere oplyst, at det samlede sagskompleks repræsenterer skattekrav for over 6 mia. kr. Sagerne er derudover meget principielle. Det principielle handler om afvejningen af skattemyndighedernes mulighed for at anse en skatteyders dispositioner for omgåelse sat over for skatteydernes beskyttelse og retssikkerhed, når de holder sig til lovens bogstav.

EU-domstolens dom kom i februar 2019. Dommen blev af mange dengang anset for at være meget vidtgående i forhold til skattemyndighedernes mulighed for at påberåbe sig omgåelseshensyn til at underkende en skattemæssig virkning af en transaktion, som ellers lå inden for lovens bogstav.

Nu er de første danske domme så kommet. Sagerne har allerede haft et meget langt forløb igennem retssystemet, og det behøver ikke være slut endnu. Nu er det op til parterne at afgøre, om de ønsker at anke dommene.

Sammendrag

Der er faldet dom i de første af ”Beneficial Owner”-sagerne. Østre Landsret har dels afgjort sagen vedrørende de fem kapitalfonde, der ejede TDC i 2011. Her fik Skattemyndighederne medhold i, at der burde have været indeholdt kildeskat. I den anden sag, NetApp-sagen, fastslår Østre Landsret, at der for så vidt angår udbytte udloddet i 2005 ikke skulle indeholdes kildeskat, men det skulle der for udbytte udloddet i 2006. Forskellen består i, at i 2005 kunne det dokumenteres, at udbyttet tilgik den ultimative ejer, et amerikansk selskab, hvorfor det blev beskyttet imod indeholdelse af kildeskat pga. den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Om denne artikel

Af Hans From

Tax Director, EY Danmark

20 års erfaring indenfor skatteområdet både som del af Skatteministeriet, som del af Skattestyrelsen og nu som rådgiver. Det giver en unik indsigt der bruges til at skabe fælles forståelse.

Related topics Tax