9 minutters læsetid 14 sep. 2023
Barn udforsker blomst igennem lup

Ny afgørelser giver flere muligheder for skattefrit udbytte

Forfattere
Jesper P. Havgaard

Senior Manager, Tax, EY Denmark

Skatterådgiver med kompetencer og erfaring særligt inden for dansk og international koncern- og selskabsbeskatning, generationsskifter, omstruktureringer, skatte-compliance og transfer pricing.

Nete B. Tinning

Head of Private Client, Partner, Private Tax and Law, EY Danmark

Juridisk rådgiver for de privatejede virksomheder og deres ejere i forbindelse med generationsskifte og omstrukturering. Har altid fokus på kunden, og de løsninger der passer bedst for den enkelte.

Thomas Dalgaard Andersen

Manager, Business Tax Services, EY Danmark

Skatterådgiver med kompetencer inden for omstrukturering og generationsskifte af ejerledede virksomheder samt fradrag for forskning- og udviklingsomkostninger.

9 minutters læsetid 14 sep. 2023
Relaterede emner Tax

En ny afgørelse fra Skatterådet giver muligheder for at strukturere sig ud af skattepligten på udbytte fra porteføljeselskaber.

Opsummering

  • Udbytte, som udloddes fra ét selskab til et andet, er som udgangspunkt skattefrit, hvis modtagerselskabet ejer mindst 10 % i det udbyttegivende selskab.
  • En række værnsregler i aktieavancebeskatningslovens § 4a skal sikre, at ejerskabet ikke puljes med det formål at opnå skattefrit udbytte.
  • En ny afgørelse fra Skatterådet giver mulighed for skattefri udbytte i en situation, hvor indskuddet ikke berettiger til mindst 10 % ejerskab.

Når et selskab har ejerandele i et andet selskab, kan ejerselskabet modtage skattefrit udbytte, når blot ejerandelen i det ejede selskab er mindst 10 %. Dette følger af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4a. 

Aktieavancebeskatningslovens § 4a indeholder i øvrigt en række værnsregler, som har til formål at sikre, at ejerskabet ikke kan puljes mellem flere ejere (der ejer mindre end 10%), så der blot skabes en selskabsstruktur, med et ejerskab på mindst 10 % i hvert led. Disse værnsregler behandles ikke yderligere her.

En ny afgørelse fra Skatterådet omhandler en selskabsstruktur, hvor der netop sikres mindst 10 % ejerskab i hvert led.

Afgørelsen i SKM2023.307.SR

Spørger ønskede at etablere et investeringssetup, hvor det var muligt at have op til 10 investorer – som alle kunne modtage skattefrit udbytte, uden at de foretog det samme indskud. 

Hvis kapitalen i selskabet kun bestod af en enkelt kapitalklasse, ville nogle af investorerne i selskabet - afhængigt af den endelige sammensætning af den gruppe af investorer, der ville investere – eje mindre end 10 % af aktiekapitalen i selskabet, mens andre ville eje 10 % eller mere.

For at kunne tiltrække en så varieret og diversificeret investorgruppe som muligt, blev kapitalen i selskabet imidlertid opdelt i to forskellige kapitalklasser. Selskabets kapital var således opdelt i kapitalklasserne A (almindelige aktier) og B (non-profit aktier). Det fremgår ikke af afgørelsen, hvilke økonomiske rettigheder de to kapitalklasser konkret var tillagt, herunder om A-kapitalandelene skulle tegnes til overkurs.

Begrundelsen herfor var, at mange institutionelle investorer har et meget stort fokus på alternative investeringer (private equity fonde, venture capital fonde m.v.) grundet det merafkast, som de pågældende investorer traditionelt har opnået via investering i denne aktivklasse (sammenlignet med traditionelle investeringer i børsnoterede aktier, obligationer, fast ejendom og lignende). Det er dog samtidig således, at nogle investorer i sagens natur har mulighed for at give større kapitaltilsagn, og dermed foretage større investeringer, end andre. Ved at tilbyde potentielle investorer mulighed for at investere i forskellige kapitalklasser, får en investeringsfond dermed mulighed for at tiltrække en diversificeret portefølje af investorer, herunder investorer der kan give et stort kapitaltilsagn, og investorer der kun kan investere et mindre beløb.

Hver investor i selskabet ville imidlertid besidde mindst 10 % af den nominelle aktiekapital i selskabet gennem en kombination af både A- og B-aktier. De to kapitalklasser vil dog have forskellige økonomiske rettigheder, som vil blive fordelt proportionalt mellem de forskellige investorer i overensstemmelse med deres respektive kapitaltilsagn.

Opdelingen i kapitalklasser havde den grundlæggende betydning, at hver investor fik ejerskab til mindst 10 % af den nominelle aktiekapital via et ejerskab af både A- og B-kapitalandele.

Dette illustreres med et eksempel i afgørelsen, hvor et selskab har en nominel kapital på 10 mio. kr., og den nominelle kapital er opdelt i A- og B-kapitalandele. Hvis den nominelle kapital, der er allokeret til A-kapitalandelene udgør 1 mio. kr., mens de resterende 9 mio. kr. er allokeret til B-kapitalandele, vil hver kapitalandel have en nominel værdi på 1 kr. (forudsat at der er udstedt 10 mio. kapitalandele). I et sådant eksempel kan investorerne tegne/investere i en kombination af A- og B-kapitalandele, hvorved de hver især opnår mindst 10% af kapitalen, men hvor A-kapitalandele giver en fortrinsret til udbytte fra selskabet. Det må i den forbindelse antages, at A-kapitalandele skal tegnes til en overkurs, men B-kapitalandele tegnes til nominel værdi, men dette fremgår ikke af afgørelsen.

Kravet om 10 % af ejerskab er en objektiv betingelse

Skatterådet har i afgørelsen taget stilling til, om 10 % ejerskabskravet i aktieavancebeskatningslovens § 4a er en objektiv betingelse. Skatterådet henviser i den forbindelse til lovforarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 4a, hvor det af skatteministerens svar på spørgsmål 34 til lov nr. 525 af 12. juni 2002 (L 202 2008-09), fremgår at:

"Skillelinjen er sat ved 10 pct. af aktiekapitalen, idet denne grænse anvendes i moder-/datterselskabsdirektivet. I og med at grænsen på de 10 pct. er en fast grænse, vil det kunne forekomme, at den primære begrundelse for en aktieinvestering på 10 pct. eller mere er kapitalanbringelse og tilsvarende, at den primære begrundelse for en aktieinvestering på under 10 pct. ikke er kapitalanbringelse, men en aktiv investering.

Det vil være undergravende for den valgte model, hvor alene størrelsen af ejerskabet er afgørende, hvis man for udvalgte situationer begynder at tillægge individuelle bevæggrunde vægt eller omdefinere aktierne, således at de skal behandles anderledes, selv om de opfylder de objektive kriterier. For hvor skal man så stoppe? Begynder man på dette, så er er der reelt åbnet for, at aktionærer med en ejerandel på under 10 pct. med en vis ret bør kunne få deres aktier omdefineret til datterselskabsaktier, hvis de kan sandsynliggøre, at deres primære hensigt med investeringen ikke har været ren kapitalanbringelse."

Skattestyrelsen og Skatterådet fastslog herefter at kravet om 10 % ejerskab for skattefrit udbytte er en objektiv betingelse. Det fremgår således af præmisserne i afgørelsen:

”Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at kravet i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1, om 10 procents ejerskab er en objektiv betingelse, der må anses for opfyldt i den konkrete situation. Opdelingen af kapitalen i aktieklasser virker derfor ikke mod formålet og hensigten med skatteretten.”

Skatterådet fastslog endvidere, at det var Skatterådets opfattelse, at den ønskede opdeling i kapitalklasser ikke var i strid med den generelle omgåelsesregel i ligningslovens § 3, idet Skatterådet anfører at:

”På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er ét af de væsentligste formål med arrangementet at opnå en fordel, som virker mod indholdet af eller formålet med skatteretten. Betingelserne 2 og 3 er derfor ikke opfyldt, og det er dermed ikke nødvendigt at vurdere, om betingelse 4 er opfyldt.”

Sammendrag

Skatterådets afgørelse udvider mulighederne for at etablere strukturere som giver mulighed for skattefrit udbytte mellem selskaber. Selvom investeringen – og dermed fordelingen af afkastet – differentierer mellem forskellige investorer, er det via ”afkastløse" kapitalandele muligt at sikre, at ejere som i udgangspunktet opnår ret til mindre end 10 % af afkastet – fortsat har en ejerandel på mindst 10 % af kapitalen i selskabet og dermed kan modtage skattefrit udbytte. Dette forudsat at de øvrige værnsregler ikke kommer i spil, og at de øvrige betingelser for, at der er tale om datterselskabsaktier er opfyldt.

Om denne artikel

Forfattere
Jesper P. Havgaard

Senior Manager, Tax, EY Denmark

Skatterådgiver med kompetencer og erfaring særligt inden for dansk og international koncern- og selskabsbeskatning, generationsskifter, omstruktureringer, skatte-compliance og transfer pricing.

Nete B. Tinning

Head of Private Client, Partner, Private Tax and Law, EY Danmark

Juridisk rådgiver for de privatejede virksomheder og deres ejere i forbindelse med generationsskifte og omstrukturering. Har altid fokus på kunden, og de løsninger der passer bedst for den enkelte.

Thomas Dalgaard Andersen

Manager, Business Tax Services, EY Danmark

Skatterådgiver med kompetencer inden for omstrukturering og generationsskifte af ejerledede virksomheder samt fradrag for forskning- og udviklingsomkostninger.

Related topics Tax