Det følger af ligningslovens §16 E, at selskaber ikke må udlåne eller på anden måde stille midler til rådighed for kapitalejere, som har bestemmende indflydelse over selskabet. Hvis dette alligevel sker, behandles lånet efter skattelovgivningens regler som en hævning uden tilbagebetalingspligt. Dette betyder i praksis, at hovedaktionæren udbyttebeskattes af lånet som en hævning. Lånet og tilbagebetalingsforpligtelsen består dog stadigvæk herefter.
Bestemmelsen angår ikke kun lån til hovedaktionæren selv, men også lån til hovedaktionærens nærtstående herunder børn, ægtefælle mv.
Bestemmelsen angår ikke kun de egentlige lån, hvor der foretages en udlåning af selskabets midler til hovedaktionæren eller dennes nærtstående, men også de situationer hvor der stilles midler til rådighed til samme personkreds.
Ny afgørelse fra Landsskatteretten ændrer Skatterådets tidligere afgørelse
Landsskatteretten har i en ny offentliggjort afgørelse dog fastslået, at hovedaktionærens overdragelse af en fordring på en person uden for personkredsen i bestemmelsen ikke omfattes af ligningslovens § 16 E – og dermed ikke er at anse for et skattemæssigt ulovligt aktionærlån. Afgørelsen er gengivet i SKM2022.444.LSR. Landsskatteretten ændrede dermed Skatterådets tidligere afgørelse i samme sag, som var gengivet i SKM2021.448.SR.
Landsskatterettens afgørelse er imidlertid konkret begrundet, og det må formodes at hovedaktionæren ville være blevet beskattet efter ligningslovens § 16 E, såfremt debitor på den overdragne fordring, havde været en nærtstående person til hovedaktionæren.
Den konkrete sag
I forbindelse med en skilsmisse havde en hovedaktionær erhvervet en fordring på kr. 1.500.000 på sin tidligere ægtefælle, i forbindelse med at den tidligere ægtefælle havde overtaget parrets fælles ejendom (et sælgerpantebrev). Gældsbrevet var forrentet med 2,25 % p.a. men med oprullede renter, således at de ikke skulle betales løbende, men blev tilskrevet hovedstolen. Gældsbrevet havde ingen afdragsprofil, men forfaldt fuldt til betaling efter 10 år, inklusiv de tilskrevne renter.
Hovedaktionæren ønskede herefter at overdrage fordringen på den tidligere ægtefælle til sit 100 % ejede selskab. Hovedaktionæren indhentede i den forbindelse et bindende svar fra Skattestyrelsen om, hvorvidt denne disposition ville være omfattet af ligningslovens § 16 E, og dermed være et ulovligt aktionærlån med skattemæssige konsekvenser for hovedaktionæren.
Skatterådet nåede frem til, at et selskab som udgangspunkt kan købe et aktiv af tredjemand på markedsvilkår, uden at det udløser beskatning af aktionæren. Det gælder dog ikke, hvis aktivet er en fordring på aktionæren, idet der herved etableres et aktionærlån omfattet af ligningslovens § 16 E, medmindre selskabet er et pengeinstitut og der er tale om et sædvanligt lån fra pengeinstitutter.
Er det omvendt aktionæren, der ejer et aktiv, kan han ligeledes som udgangspunkt sælge sit aktiv til sit selskab til markedsværdien, ligesom det vil være tilfældet, hvis han overdrager aktivet til en tredjemand.
Skatterådet konkluderede videre, at sælgerpantebrevet var et aktiv, men ved overdragelsen af sælgerpantebrevet til selskabet etableres der et låneforhold mellem selskabet og hovedaktionærens tidligere ægtefælle samtidig med, at markedsværdien af sælgerpantebrevet udbetales til hovedaktionæren.
Det var derfor Skatterådets opfattelse, at på denne måde stilles hovedaktionæren derved, som hvis dennes selskab havde lånt penge til hovedaktionærens tidligere ægtefælle til at betale et ekstraordinært afdrag på sin gæld til hovedaktionæren.
Endvidere var det Skatterådets opfattelse, at hovedaktionærens selskab reelt stillede midler til rådighed for hovedaktionæren, idet selskabet ved overdragelsen finansierer hovedaktionæren på anden måde end ved udbetaling af løn eller udbytte. Såfremt hovedaktionæren overdrog sælgerpantebrevet udstedt af den tidligere ægtefælle, til sit selskab, ville dette være omfattet af ligningslovens § 16 E.
