Vi skal udnytte ny teknologi langt mere offensivt og innovativt. For den kan mere, end vi går rundt og tror.
Av, av, råbte en sagesløs it-medarbejder forleden på vores danske kontor. Han havde lige modtaget et håndtryk fra it-chefen, som var iført en trykfølsom handske designet til at mærke brugerens muskulære intention og så forstærke med handskens indbyggede motorer. Det tårefremkaldende håndtryk var primært en menneskelig fejl fra min side, for jeg havde bragt den svensk-producerede ”Iron Hand” ind på kontoret for at dele oplevelsen med gode kolleger.
Vi skal nemlig blive langt bedre til at kende, forstå, bruge og udvikle teknologiske løsninger på de problemer, som vi ellers nemt betragter som urørlige præmisser. Det gælder fx exoskeletter, som er en moden og hastigt voksende teknologi. De er her, og de kan hjælpe os motorisk med større eller mindre grad af aktiv og intelligent hjælp til vores kroppe. Det er ikke fremtidsmusik.
Aktive eller passive
Exoskeletter er betegnelsen for et skelet, der sidder uden på kroppen. De findes i flere kategorier rettet mod forskellige muskelgrupper og opgavetyper. De er i brug som støtte til bevægelseshæmmede, i byggeriet og i militæret. Skelettet reducerer nedslidning af muskler og led, når vi gentager en bevægelse mange gange. De kan være aktive (tilfører energi) eller passive (ergonomisk støtte). Og de kan have grader af tilførte raffinementer med sensorer, styrbarhed og kunstig intelligens.
Jeg spurgte den nye AI-baserede softwarerobot ChatGPT fra OpenAI, hvordan exoskeletter kan bidrage til innovation og produktivitet. (Besøg den selv på chat.openai.com). Og robotten svarede: ”ved at give arbejdere forøget styrke, udholdenhed og præcision. Dette kan hjælpe arbejdere med at løse opgaver hurtigere og mere præcist førende til øget produktivitet. Derudover kan exoskeletter blive brugt til at reducere risiko for skader i farlige arbejdsmiljøer, og tillade at man arbejder længere og mere sikkert. Endelig kan exoskeletter blive brugt til at udvikle ny teknologi og nye processer førende til yderligere innovation.”
Enig. Hvis man zoomer helt ud på eksempelvis den danske Arne-problemstilling, så handler den jo om at ville lette tilværelsen for nedslidte mennesker ved at tilbyde dem tidligere pension. Tanken om at sætte fuld fart på brug, udbredelse og udvikling af exoskeletter spiller på flere måder ind i det problemkompleks.
Bedre at forebygge
Det er bedre at forebygge end at helbrede, og vi bør selvfølgelig reducere slitagen på mennesker, hvis vi kan forstærke og hjælpe kroppen. Nedslidning bidrager til den demografiske klemme, som vi ser over næsten hele kloden. Vi får langt flere ældre med flere diagnoser relativt til den erhvervsaktive befolkning. Nogle af disse ældre er svækkede eller handicappede motorisk, og de kan få hjælp af et exoskelet.
Eksempelvis kan den Iron Hand, der fik tårerne til at trille på vores kontor forleden, give en handicappet eller ældre person mulighed for at løfte en kop eller holde en støvsuger. (Jeg vil så - belært af erfaringen - straks tilskynde til at den bliver sat ordentlig op via den app på telefonen, hvor man regulerer styrke og følsomhed i handskens fingre).
Exoskeletter kan selvfølgelig også lette arbejdet for plejepersonalet.