31 maj 2021
Run for Eudaction

EY-medarbejdernes gode vaner støtter unges uddannelse i Malawi

Af Peter Haugaard

HR-direktør, EY Danmark. Del af den nordiske talentledelse med ansvar for Strategic Talent Consulting.

Forretningsdrevet og løsningsorienteret HR-rådgiver. Fokus på kultur, ledelse og involvering.

31 maj 2021

Hvert skridt tæller i EY Denmark Run for Education Challenge. 

Det er ikke nyt, at fysisk aktivitet er sundt for både krop og sind. Men samtidig har det seneste år for de fleste betydet flere inaktive timer på hjemmekontoret med en arbejdsdag præget af møder og opgaver foran skærmen.

Det er derfor et paradoks, at vi på én gang bliver mere og mere bevidste om, at vi bør bevæge os mere og så samtidig får bevæget os måske mindre end nogensinde i løbet af arbejdsdagen.

Men det kan være svært at ændre rutiner.

Flere km sikrer adgang til uddannelse

For at hjælpe de gode vaner lidt på vej kører vi over tre uger kampagnen EY Denmark Run for Education Challenge. Her sætter vi fokus på – og motiverer til – mere motion i hverdagen. Det gør vi ved at ’belønne’ medarbejdernes indsats med donationer til et formål, der er en af vores hjertesager, nemlig uddannelse - herunder ikke mindst at sikre, at flere har adgang til uddannelse.  

Organisationen Kwera startede sin rejse i Malawi i 2017. Kweras mission er, at alle familier skal have mindst én uddannet person, da uddannelse er et af de stærkeste værktøjer til at skabe vækst, reducere fattigdom og sikre en grønnere fremtid.

Det vil vi i EY Danmark gerne støtte op om. Derfor giver vi 10 kr. for hver km, EY Danmarks medarbejdere går, lunter eller løber i perioden 1. til 22. juni. Kilometertælleren stopper først ved 15.000 km, så alt efter medarbejdernes aktivitetsniveau kan Kwera altså se frem til en donation på op til 150.000 kr.  

Tag mødet med i lommen

Ud over det gode formål skal kampagnen minde os allesammen om det gode ved at rejse sig og bruge kroppen. Herunder at motion sagtens kan inkorporeres som en naturlig del af arbejdsdagen. Mange telefonmøder kan fx tages med i lommen og gennemføres under en rask gåtur. Og fysiske samtaler, der normalt foregår hen over en kop kaffe bag lukkede døre, kan trækkes ud under åben himmel. Hvem ved, måske ser vi noget på vores vej, der inspirerer os til at tænke nyt, anderledes eller mere kreativt.

Smarte vaner skal afløse ’det vi plejer’

Det seneste år har udfordret os alle sammen til at tænke nyt på flere områder. Vi har været gode til at omstille os. Ved at skabe smarte vaner i stedet for at vende tilbage til ’det vi plejer’, bliver bevægelse og motion forhåbentlig indarbejdet som en mere naturlig del af vores hverdag.

 

Sammendrag

EY Denmark Run for Education Challenge skydes i gang tirsdag den 1. juni.  

Om denne artikel

Af Peter Haugaard

HR-direktør, EY Danmark. Del af den nordiske talentledelse med ansvar for Strategic Talent Consulting.

Forretningsdrevet og løsningsorienteret HR-rådgiver. Fokus på kultur, ledelse og involvering.