EY Entrepreneur Of The Year

Hvem bliver verdens bedste vækstskaber?

  • Share

8. juni 2017

Om aftenen den 10. juni kåres dette års vinder af verdens vel nok største vækstskaberprogram af sin slags, EY World Entrepreneur Of The Year.

Det er kulminationen på tre dage, hvor virksomhedsejere fra hele verden er samlet i Monte Carlo, Monaco. De er der ikke kun for at konkurrere om den eftertragtede pris, men også for at sætte fokus på entrepreneurskab, vækst og udvikling gennem oplæg, taler, debatter m.v. EY World Entrepreneur Of The Year er etableret for at hylde og fremhæve dygtige virksomhedsledere over hele verden, som skaber vækst og arbejdspladser.

Fra Danmark deltager Søren K. Vilby og Micro Matic. Netop global konkurrence er langt fra uvant for den danske vinder. Virksomheden er etableret og har hovedkontor på Fyn, men er tilstede i hele verden og er globalt ledende inden for udstyr til udskænkning af fadøl i en absolut førerposition med omkring 80 % af verdensmarkedet. I Monaco skal CEO Søren K. Vilby præsentere virksomhedens fortælling om vækst, strategi, innovation og udvikling for en uafhængig jury. Kunne vi mon se en dansk vinder i år? Vi ønsker Søren og Micro Matic held og lykke i konkurrencen om verdens mest prestigefyldte pris for vækstvirksomheder.

Følg med på eoy.dk eller på Twitter @EOYdk #eoydk.

Se video: Micro Matic klar til EY World Entrepreneur Of The Year

Når den globale vinder er kåret, er det også ved at være tid til at varme op til efterårets danske konkurrence og sætte jagten ind på, hvem der bliver EY Entrepreneur Of The Year 2017 i Danmark. Vi afholder kåringer i alle regioner. Læs mere om deltagerkriterierne

Kontakt

Søren Smedegaard Hvid
Partner i EY og direktør for EY Entrepreneur Of The Year
soeren.s.hvid@dk.ey.com
Tlf.  2529 4073