Power & Utilities

  • Share

Regeringens forskellige udspil – hvad påvirker energi- og forsyningssektoren?

26. september 2017

Regeringen har de seneste uger præsenteret en række forskellige udspil. I slutningen af august blev finanslovsudspillet ’Et trygt og sammenhængende Danmark’ præsenteret parallelt med de to udspil ’Sammen om fremtidens virksomhed’ og ’Sådan forlænger vi opsvinget – Jobreformens fase II’. Derudover fremsatte regeringen et høringsforslag om udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter, og i starten af september præsenterede regeringen udspillet ’Fair og lige konkurrence’.

Med et særligt fokus på energi- og forsyningssektoren har denne artikel til formål at give et overblik over udvalgte dele af regeringens seneste udspil.

Konkurrenceudsættelse

Udspillet ’Fair og lige konkurrence’ sætter fokus på konkurrencevilkårene mellem offentlige og private virksomheder. Udspillet er en opfølgning på Konkurrencerådets samlede analyse af offentlig erhvervsaktivitet, som blev offentliggjort i maj 2016. I rapporten kom Konkurrencerådet med anbefalinger om præcisering af de i dag gældende regler, for at sikre mod konkurrenceforvridning.

Regeringens udspil indeholder tre overordnede temaer med en række initiativer, som skal sikre en - ifølge regeringen - mere fair og lige konkurrence:

  • Klarere regler og begrænsning af offentlige erhvervsaktiviteter
  • Fair prissætning og lige vilkår
  • Bedre klagemuligheder og styrket håndhævelse af reglerne om offentlig erhvervsaktivitet.

I regeringens udspil er der bl.a. fokus på fair prissætning og lige vilkår mellem offentlige og private aktører. Regeringen vil med afsæt i anbefalingerne fra OECD sikre, at priser fra offentlige aktører ikke er konkurrenceforvridende. Anbefalingerne fra OECD indebærer bl.a., at private og offentlige erhvervsaktiviteter skattemæssigt skal behandles ens (skatteneutralitet).  

Derudover lægger udspillet op til etablering af en ny, tværgående og uafhængig klagemyndighed, som virksomheder kan henvende sig til, hvis de oplever urimelig konkurrence fra offentlige aktører, der udøver erhvervsaktivitet.

Regeringens udspil lægger op til en begrænsning af de erhvervsaktiviteter, som stat, kommuner og regioner i dag udfører, og klarere rammer for, hvornår og hvordan offentlige aktører kan agere på et marked, hvor de kan komme i konkurrence med private virksomheder.

Mange kommuner og energi- og forsyningsvirksomheder anvender i dag private aktører inden for en lang række områder, og det er svært at sige noget konkret om, i hvilket omfang regeringen ønsker at øge denne tilgang. Fx er reglerne om tilknyttet virksomhed i vandsektoren udarbejdet af hensyn til udnyttelse af viden og ressourcer, som ellers ville medføre et samfundsmæssigt tab, såfremt disse ikke kunne udnyttes. Det er ikke vores generelle opfattelse, at energi- og forsyningsvirksomheder driver erhvervsaktiviteter i et omfang, som bør skabe grundlag for lovindgreb, men det er svært at sige noget konkret om omfanget af regeringens planer. Som aktuelt eksempel på konkurrenceudsættelse kan nævnes affaldssektoren, hvor netop den vurdering, at der er tale om et marked, som ikke er et såkaldt naturligt monopol, medfører, at der i henhold til regeringens forsyningsstrategi kan/bør ske konkurrenceudsættelse. 

Højere skattefradrag for forsknings- og udviklingsaktiviteter (FoU)

Fradrag for forsknings- og udviklingsaktiviteter hæves fra 100 pct. til 110 pct. fra 2026 med en løbende indfasning fra 2020 – se nedenstående tabel.

År I dag 2020 2021-2022 2023-2025 2026 og frem

Fradragssats

100 %

103 %

105 %

108 %

110 %


Fradrag for egenkapitalfinansiering

Regeringen ønsker – som også nævnt i den tidligere fremlagte ’Helhedsplan’ - at undersøge mulighederne for at indføre et fradrag for et normalafkast ved egenkapitalfinansiering. Dette vil medføre, at fremmed- og egenkapitalfinansiering sidestilles skattemæssigt.

Indførelse af fradraget forventes at kræve et omfattende lovforberedende arbejde, og der er derfor ikke i vækstpakken angivet en tidsramme for, hvornår fradraget indføres. Hvordan et sådant fradrag vil få indvirkning på energi- og forsyningsvirksomheder er svært at sige præcist, men det vil formentlig give et øget skattemæssigt fradrag fx ved opsparing til investeringer. Hvorvidt dette, eksempelvis, vil kunne rumme vandsektorens adgang til opsparing af ekstraordinære effektiviseringsgevinster med henblik på reinvestering mv. er imidlertid uvist. Dette beror på den endelige udmøntning i lovgivningen sammenholdt med det forhold, at ovennævnte midler ikke vil have karakter af ”traditionel” egenkapital. Ud fra en helt overordnet betragtning vil en tilskyndelse til egenkapitalfinansiering dog stå i umiddelbar kontrast til de politiske ønsker om, at forsyningsvirksomheder i højere grad skal fremmedfinansiere deres anlægsinvesteringer  

Byrdestop indføres

Regeringen ønsker at indføre et såkaldt byrdestop, hvorefter virksomheder ikke må pålægges byrder, med mindre det er tvingende nødvendigt. Endvidere ønsker regeringen at nedbringe byrder svarende til 6 mia. kr. frem til 2025 (startende fra 2015). Et initiativ som nævnes er oprydning i komplekse og administrativt tunge afgiftsregler. Dette skal ses som et generelt ønske fra regeringen, men fx vil ændring af afgiftsregler kunne lette byrderne for fjernvarmesektoren, mens den kommende økonomiske regulering modsat vil øge byrderne.

Lavere takster for Storebæltsbroen

Regeringen ønsker at sænke storebæltstaksten med 25 % for alle, herunder også lastbiler.

Nyt lovforslag om fradrag for lønomkostninger

Regeringen har udsendt et lovforslag, som har til formål på en enkel og administrerbar måde at sikre virksomhederne fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter mv., uanset om medarbejderne beskæftiger sig med virksomhedens løbende drift eller eksempelvis udfører arbejde i forbindelse med udvidelse af virksomheden.

Høringsforslaget kommer i kølvandet af, at Højesteret for nyligt har fastslået, at der ikke foreligger hjemmel i skattelovgivningen for virksomhederne til at fradrage erhvervsmæssige lønudgifter, når den ansatte har været beskæftiget med etablering af ny eller udvidelse af eksisterende virksomhed.

I dag kan driftsomkostninger til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af indkomsten fratrækkes skattemæssigt. Derimod er omkostningerne ikke fradragsberettigede, hvis de medgår til udvidelse af indkomstgrundlaget som eksempelvis ved opkøb af virksomheder, eller i visse tilfælde undersøgelser om nye produktionsformer.

Med lovforslaget udvides fradragsretten således, at der også vil være fradragsret for lønomkostninger i forbindelse med:

  • Køb af et datterselskab, som tilfører køberselskabet skattefrie indtægter i form af udbytte
  • Køb, salg, omstrukturering samt børsnotering af virksomheder
  • Forgæves afholdte lønomkostninger (når fx et opkøb alligevel ikke bliver til noget)

Lavere skat på løn

Regeringens skatteudspil indeholder en række personskattelempelser, hvilket betyder lavere skat på arbejde, bl.a. for at gøre virksomhederne i Danmark mere konkurrencedygtige.

Endeligt ønsker regeringen at afskaffe beskatningen af fri telefon.

Afslutning

Hvor mange af ovenstående initiativer der bliver vedtaget er svært at spå om, men vi vender tilbage løbende efterhånden som lovændringer, der påvirker sektoren, sendes i høring. Vi er naturligvis til rådighed for spørgsmål, drøftelser mv.

Kontakt os

Rene L. Ventzel, tlf. 2529 6563
Mads Neistskov, 2529 3329
Cecilie T. Jensen, 2529 3039

 

Kontakt os

Ønsker du yderligere information om Power & Utilities, er du altid velkommen til at kontakte os.
 

Connect with us

Gå i dialog med os via vores sociale medier, nyhedsbreve eller webcasts.