Power & Utilities

  • Share

Skattesagen i vandsektoren - Landsrettens dom

17. januar  2018

Vandsektorens skattemæssige indgangsværdier har været genstand for meget debat, og er beløbsmæssigt Danmarks største skattesag. Østre Landsret har ved dom af 16. januar 2018 frifundet SKAT i de to pilotsager, som var anlagt på vegne af Hvidovre Vand og Hjørring Vandselskab. Vi redegør for dommene i denne artikel.

Forløbet

SKAT har siden 2011 anfægtet den skattemæssige værdiansættelse af vandselskaber, som indtil da var baseret på en praksis, som SKAT havde anvendt indtil da. Dette har medført politiske og juridiske diskussioner, og i dag har 273 vandselskaber klaget over SKAT’s afgørelser til Landsskatteretten. Heraf blev 2 sager udtaget til principiel behandling.

Under sagsforløbet har der været afholdt syn- og skøn, hvor en uafhængig økonom skulle vurdere om vandselskaber kan værdiansættes ud fra en DCF-model. Skønserklæringen er forholdsvis entydig – DCF-værdiansættelse af vandselskaber i Danmark giver ikke et retvisende billede af handelsværdien.

Landsrettens dom

Værdiansættelsen

Landsretten konkluderer indledningsvist, at indgangsværdierne skal ansættes til ’handelsværdi’ på tidspunktet for udskillelsen - altså hvilken pris der kunne være opnået mellem uafhængige parter. Herefter konkluderes det, at der ikke findes et marked for handel med vandselskaber, og der derfor ikke er lignende transaktioner, der kan danne grundlag for vurderingen af ’handelsværdien’. Endeligt konkluderes det, at nedskrevne genanskaffelsespriser (som var det ønskede resultat for vandsektoren) kun kan anvendes som indgangsværdier, såfremt de svarer til handelsværdien.


Landsrettens dom i korte træk:

  • Landsretten anfører, at der ikke er ført bevis for, at nedskrevne genanskaffelsespriser eller POLKA-værdierne er udtryk for handelsværdien, hvilket påhviler sagsøger (vandsektoren). Som argumentation herfor anfører Landsretten bl.a., at der er en høj difference mellem de skattemæssige og de regnskabsmæssige værdier i åbningsbalancen.
  • 4 ud af 5 dommere frifinder SKAT, da de ikke mener, der er fremlagt dokumentation for, at SKAT’s skøn medfører et urimeligt resultat eller er opgjort på et mangelfuldt grundlag. Endeligt er der ikke fremlagt en alternativ værdiansættelse, hvorfor SKAT må frifindes.
  • 1 ud af de 5 dommere er dog uenig i, at SKAT’s anvendelse af DCF-modellen giver mening, og anbefaler hjemvisning til fornyet behandling.

POLKA-værdierne som grundlag

Indledningsvist konkluderes, at POLKA-værdier ikke fandtes på tidspunktet for udskillelsen af hverken Hjørring Vandselskab eller Hvidovre Vand. Landsretten finder yderligere, at der ikke, ud fra vandsektorloven m.v., kan udledes, at POLKA-værdierne – uden videre – kunne lægges til grund som skattemæssige indgangsværdier. Det samme er gældende for nedskrevne genanskaffelsespriser.

Landsretten konkluderer altså, at der ikke er juridisk belæg for at lægge hverken nedskrevne genanskaffelsespriser eller POLKA-værdierne til grund, og at SKAT dermed er berettiget til at foretage et skøn over handelsværdien.

DCF-modellen som værdiansættelsesredskab

Landsretten finder ikke, at der tidligere har været en fast administrativ praksis for værdiansættelse af forsyningsselskaber, som kunne tvinge SKAT til at anvende andre metoder end eksempelvis en DCF-tilgang. Dette til trods for de fremlagte afgørelser fra årene inden 2011.

Landsretten erklærer sig uenig med SKAT i forhold til argumentet om, at vandselskaberne principielt har en værdi på 0 kr., da de ikke kan udlodde midler til ejerne. Derudover lægger retten til grund ”at forholdets natur tilsiger, at funktionsduelige ledningsnet og produktionsanlæg til vandforsyning og spildevandsforsyning har en økonomisk værdi”.

Landsretten tager imidlertid det udgangspunkt, at bevisbyrden for, hvorvidt SKAT’s ansættelse er forkert påhviler skatteyder og når frem til det resultat, at denne bevisbyrde ikke er løftet.

Flertallets udtalelse

Flertallet af dommerne (4 ud af 5) fremfører, at det er skatteyder der bevismæssigt skal fremvise, at SKAT’s skøn er udøvet på et mangelfuldt grundlag eller har medført et urimeligt resultat

Dette flertal af dommerne frifinder således SKAT, idet de ikke finder det godtgjort, at der ved et salg af aktiverne til tredjemand ville kunne være opnået en højere pris end skønnet af skattemyndighederne.

Flertallet peger på tre forhold, som skulle bestyrke SKAT’s værdiansættelse:

  1. Skønsmanden har udtalt, at der ikke er et almindeligt frit marked for køb og salg af vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder, hvilket taler for en forsigtig vurdering af handelsværdien.
  2. Dommerne anvender et argument om, at der er stor forskel på de skattemæssige og regnskabsmæssige værdier i åbningsbalancen.

    Et forhold, som primært har været gældende indtil Erhvervsstyrelsen frigav et notat den 18. maj 2011, som klarlagde den regnskabsmæssige behandling af aktiver hos blandt andet vandselskaber. Erhvervsstyrelsens notat medførte, at en lang række vandselskaber efterfølgende kunne opskrive deres regnskabsmæssige værdier. Helt konkret er der i den ene dom tale om en uheldig misforståelse af de anvendte regnskabsprincipper fra Landsrettens side, idet det regnskabsmæssigt anvendte princip ikke var handelsværdi, men nedskreven historisk anskaffelsessum.

  3. SKAT har ved anvendelsen af DCF-modellen alene henført de beregnede DCF-værdier til ledningsnet og produktionsanlæg, hvilket ifølge SKAT overestimerer de beregnede handelsværdier af disse aktiver.
Mindretallets udtalelse

1 dommer er af en anden opfattelse, og stemmer for, at sagen hjemsendes til fornyet behandling. Dommeren bygger sin konklusion på en række forhold, og henser generelt mere til syn- og skønsmandens vurdering, og anerkender i det store hele ikke SKAT’s anvendelse af DCF-modellen.

Dommeren underbygger sin holdning ved, at vandsektoren ikke har været underlagt konkurrence, og at der ikke er anvendt ensartede principper for budgetlægning og prissætning, hvorfor det ikke giver mening, at SKAT anvender netop disse input i DCF-modellen. Dommeren anfører, at DCF-modellen værdiansætter vandselskaberne forskelligt bl.a. ud fra deres fokus på henholdsvis lave takster, eller takster hvori der er indregnet likviditet til fremtidige investeringer. Generelt indebærer modellen en høj grad af forskelsbehandling. SKAT’s metodevalg i forbindelse med skønsudøvelse fremstår …ikke sagligt begrundet eller i overensstemmelse med et af vandsektorlovens og samlelovens centrale formål, hvorefter selskabsgørelsen og den generelle skattepligt i sammenhæng med de øvrige incitamentsstrukturer skulle virke som incitament for gunstigere priser til gavn for forbrugerne”

Det konkluderes, at SKAT’s skøn er udøvet på et mangelfuldt eller forkert grundlag, og at sagen derfor bør hjemsendes til fornyet behandling. At sagsøger ikke har fremført en alternativ værdiansættelsesmetode kan ikke føre til et andet resultat.

Perspektivering

Vi vil i den nærmeste fremtid vurdere perspektiverne i dommen. Såfremt du ønsker en konkret vurdering, er du velkommen til at kontakte os.

René Lønne Ventzel, tlf. 2529 6563
Michael N.C. Nielsen, tlf. 2529 3535
Ulrik Vangsø Ørts, tlf. 2529 4575

 

Kontakt os

Ønsker du yderligere information om Power & Utilities, er du altid velkommen til at kontakte os.
 

Connect with us

Gå i dialog med os via vores sociale medier, nyhedsbreve eller webcasts.