Power & Utilities

  • Share

”Energi – til et grønt Danmark” - kort fortalt om regeringens udspil

26. april  2018

I dag d. 26. april 2018 har VLAK-regeringen ved bl.a. Energiminister Lars Chr. Lilleholt og Statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenteret regeringens udspil til en energiaftale for årene 2020 – 2030. Udspillet, der betegnes ”Energi – til et grønt Danmark”, har været længe ventet og er blevet udskudt flere gange, men i dag har regeringen præsenteret sit bud.

Udspillet rummer i tråd en række centrale elementer, som vil medføre væsentlige ændringer af forudsætningerne for dansk energipolitik, hvis regeringens forslag vedtages.

Det skal understreges, at der er tale om et politisk udspil fra regeringen, som i den kommende periode bliver genstand for forhandling med Folketingets øvrige partier. Det endelige indhold af det kommende Energiforlig 2018 kendes derfor først når disse forhandlinger er afsluttet med en aftale.

Hovedpunkterne i regeringens udspil er følgende:

  • Nedsættelse af elafgiften – herunder en nedsættelse af elafgiften på rumvarme samt at liberale erhverv opnår godtgørelse af elafgift fremadrettet
  • Reformering af elspare-indsatsen
  • En ny havvindmøllepark på 800 MW
  • En pulje på ca. 4 mia. kr. til VE-teknologi – konkurrenceudsættes på tværs af VE-teknologier
  • Oprydning i tilskudspuljer til VE-teknologi
  • Modernisering af fjernvarmesektoren

Nedenfor gennemgår vi kort hovedtrækkene i regeringens udspil ”Energi – til et grønt Danmark”.

Markant sænkelse af elafgiften – kun for husholdningerne!

Et af hovedelementerne i regeringens udspil er en lempelse af elafgiften for private husholdninger.

Private husstande
Udspillet fra regeringen medfører, at den nuværende elafgift på 91,4 øre/kWh i år 2018 gradvist lempes med 25 ør/kWh frem mod år 2025 til ca. 66 øre/kWh. Nedenfor har vi vist udviklingen i elafgiften for private husholdninger i perioden 2007 – 2025 ud fra dagens udspil fra regeringen.

Energi & Forsyning - udvikling i elafgiften

Note: Elafgiften er opgjort som summen af de forskellige elafgifter gældende i perioden1.

Lempelserne finansieres umiddelbart via ”råderummet” i dansk økonomi. Den politiske baggrund for lempelsen er bl.a. ønsket om en mere social profil i skattesystemet. Holdningen er, at punktafgifter ikke har samme positive profil som progressive indkomstskatter, idet kun sidstnævnte lader de bredeste skuldre bære de største byrder. Herudover ønsker man, at øge forbruget af VE-elektricitet.

Ingen elafgiftslempelse til industri
Regeringens udspil medfører ikke umiddelbart en lempelse af elafgiften for det almindelige elforbrug (procesforbrug) for industri- og de fleste erhvervsvirksomheder. Baggrunden er, at nettoafgiftsbelastningen fra elafgiften for industri og erhverv siden 1. januar 2014 blot har udgjort 0,4 øre/kWh. Afgiften på 0,4 øre/kWh svarer til EU’s minimumsafgift på elektricitet til erhvervsmæssig virksomhed og denne afgift bliver derfor ikke ændret med dagens udspil fra regeringen. Dermed får industrien ingen lempelse på elafgiften til procesforbrug med regeringens udspil.

Nedenfor har vi vist udviklingen i nettoafgiftsbelastningen for elafgifterne2 for industri til såkaldt procesforbrug i årene 2010 til 2025.

Energi & Forsyning - nettoafgift for elektricitet til proces

Afgiftslempelser for liberale erhverv
Regeringens udspil indeholder dog en meget væsentlig lempelse for såkaldte liberale erhverv herunder f.eks. arkitekter, advokater m.v. Sådanne erhverv har i dag ikke adgang til godtgørelse af elafgift. Regeringen lægger med udspillet op til, at denne negative særregel for liberale erhverv ophæves, sådan at sådanne virksomheder fremadrettet også kun belastes med elafgift på 0,4 øre/kWh.

Yderligere nedsættelse af afgift på el til rumvarme
Afgiften på elektricitet anvendt til rumopvarmning, komfortkøl og varmt brugsvand (herefter samlet betegnet ”rumvarme”) har været omdiskuteret politisk de senere år. I dag udgør afgiften 40,7 øre/kWh (2018-sats). Folketinget indgik d. 1 februar 2018 en aftale om lempelse af rumvarmeafgiften. Dagens udspil fra regeringen indebærer en yderligere lempelse af afgiften. Nedenfor giver vi et kort overblik over de forskellige aftaler.

Dagens udspil fra regeringen indeholder et oplæg til en yderligere sænkelse af elafgiften på elektricitet anvendt til rumopvarmning, komfortkøl og varmt brugsvand.

 

Jan. 2018

Fra 1. maj 18

2019

2020

2021-2030

Aftale feb. 18

40,7 øre/kWh

25 øre/kWh

25 øre/kWh

20 øre/kWh

30 øre/kWh

Forlig 2018

40,7 øre/kWh

25 øre/kWh

25 øre/kWh

20 øre/kWh

15 øre/kWh

Aftalen fra 1. februar 2018
Folketingets partier har allerede d. 1. februar 2018 aftalt, at den nuværende afgift på 40,7 øre/kWh (2018-sats) nedsættes med 15 øre/kWh til 25 øre/kWh per 1. maj 2018, hvorefter afgiften sænkes yderligere med 5 øre/kWh i 2020 til 20 øre/kWh. Aftalen fra 1. februar 2018 indebar imidlertid også en stigning af elvarmeafgiften fra 1. januar 2021 på 10 øre til 30 øre/kWh. Dette indebærer, at elvarmeafgiften ud fra aftalen fra 1. februar udgør 30 øre/kWh i årene 2021 – 2030.

Dagens udspil fra regeringen – Energiforlig 2018
Dagens udspil fra regeringen indebærer imidlertid en varig nedsættelse af elvarmeafgiften på 15 øre/kWh fra 2021. Dette indebærer, at elvarmeafgiften i årene 2021-2030 udgør 15 øre/kWh.

Nedsættelse af PSO-tariffen – allerede aftalt i år 2016

Dagens aftale påvirker ikke udfasningen af PSO-tariffen. Med Energiaftalen fra 17. november 2016 vedtog Folketinget en gradvis udfasning af PSO-tariffen frem mod 1. januar 2022. Da PSO-tariffen var højest var tariffen 26,1 øre/kWh. Dermed udgjorde summen af elafgiften og PSO-tariffen 114,5 øre/kWh i år 2016. Den tilsvarende belastning i år 2025 forventes, at blive 66,4 øre/kWh. Det er en lempelse ca. 51,1 øre/kWh på 9 år, dvs. et fald på ca. 55 %.

Der er tale om en markant nedsættelse af de fiskale tariffer ved, at forbruge elektricitet i Danmark. Hvor elektricitet tidligere var pålagt højere afgifter end brændsler (55,5 kr./GJ) bliver det med PSO-aftalen fra 2016 samt dagens udspil fra regeringen billigere, at anvende elektricitet til opvarmning også for private husstande end at anvende brændsler, idet elafgiftssatsen fra 2021 bliver 41,6 kr./GJ.

Sammenfattende vedrørende regeringens udspil vedr. elafgift

Hvis regeringens udspil til Energiaftalen 2018 vedtages, har Folketinget vedtaget væsentlige lempelser af fiskale tariffer på elforbrug i Danmark med nedsættelse af både elafgiften og PSO-tariffen de senere år.

I år 2016 udgjorde elafgiften og PSO-tariffen til sammen 114,5 øre/kWh. I år 2025 forventes disse afgifter, at udgøre 66,4 øre/kWh. Der er dermed tale om et fald på 55 % på de fiskale tariffer.

Dagens udspil indebærer imidlertid alene en lempelse for husholdninger og bl.a. liberale erhverv og ikke for industrien.

Afgift på overskudsvarme reformeres

Regeringen lægger op til, at overskudsvarmeafgiften skal reformeres og forenkles. Dette indebærer efter EY’s opfattelse, at der indføres en fast afgift på al overskudsvarme. Dette indebærer, at de gældende særregler ophæves. Der er bl.a. tale om følgende særregler, som EY antager ophæves:

  • Fritagelse for overskudsvarmeafgift i sommerhalvåret ved intern anvendelse
  • Særlig vederlagsbeskatning på 33 % af vederlag ved salg af overskudsvarmeafgift, herunder muligheden for helt at undgå betaling af overskudsvarmeafgift
  • Fritagelse for overskudsvarmeafgift for varme fra visse ældre anlæg

Der er dermed tale om en væsentlig forsimpling af reglerne for overskudsvarmeafgift. Udspillet er umiddelbart i overensstemmelse med anbefalingerne fra den såkaldte Delanalyse 5 fra marts 2017.

Omstillingen til VE-elproduktion fremskyndes – ny stor havvindmøllepark på 800 MWh

Udspillet fra regeringen indeholder en række initiativer med henblik på, at understøtte Danmarks omstilling til VE-baseret elproduktion.

Udspillet indeholder bl.a. planer om etablering af en ny havvindmøllepark på 800 MWh der skal opføres i årene 2024-2027. Der er sat 3,7 mia. kr. af til den nye vindmøllepark, som skal i udbud i år 2021.

Til sammenligning er den hidtil største eksisterende havvindmøllepark i drift i Danmark parken ved Anholt der har en nominel effekt på 400 MWh.

Den største hidtil største planlagte havvindmøllepark er Kriegers Flak, der skal drives af Vattenfall fra år 2021 og forventes at få en kapacitet på ca. 604 MW.

Regeringen forventer, at den nye havvindmøllepark kan producere elektricitet svarende til forbruget af el til husstandene i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers og Kolding – tilsammen!

Herudover ønsker regeringen, at udbyde nye puljer til yderligere VE-produktion for ca. 4,2 mia. kr. i perioden 2020-2024. Disse puljer skal imidlertid konkurrenceudsættes på tværs af VE-teknologier, som vind, sol og bølgeenergi. Det er dermed den billigste teknologi der vil vinde uanset teknologi. Dermed sikres, at man får mest VE-produktion for pengene. Man må forvente, at politikerne vil stille tekniske krav til kvaliteten af VE-produktionen herunder stabilitet, mulighed for op-/nedregulering samt rådighed, sådan at det ikke alene er kvantitet der afgør valg af teknologi.

Grundbeløb

I dag opnår en række kraftvarmeanlæg tilskud i form det såkaldte grundbeløb efter elforsyningslovens § 58. Grundbeløbet bortfalder efter den nuværende elforsyningslov som udgangspunkt per 1. januar 2019. Bortfaldet af grundbeløbet medfører en væsentlig stigning af varmepriser hos en række fjernvarmeselskaber. Det har derfor været debatteret, hvorvidt grundbeløbet enten skal forlænges eller om der skulle laves en form for en overgangsordning.

Dagens udspil fra regeringen indeholder imidlertid ingen tiltag til forlængelse af grundbeløbet. Dermed må vi forvente, at grundbeløbet bortfalder 1. januar 2019 og at fjernvarmepriserne hos kraftvarmeproducenterne vil stige denne dato.

Dog angiver regeringen, at der afsættes 540 mio. kr. i alt i perioden 2019-2023 til afbødning af konsekvenserne ved grundbeløbets bortfald. Der er således kun tale om 108 mio. kr. om året, hvorfor der alene bliver tale om en marginal støtte til alle værker eller en større støtte til meget få værker. Det fremgår ikke nærmere, hvordan beløbet fordeles.

VE-tilskud til biomassebaseret elproduktion – 15 øre/kWh

VE-lovens § 45 indeholder en tilskudsbestemmelse om, at der ydes 15 øre/kWh til elproduktion baseret på biomasse. Den nuværende støtteordning skal re-notificeres til EU Kommissionen 1. april 2019. Det har været usikkert om tilskudsordningen skulle forlænges og under hvilken form. Dagens aftale indebærer imidlertid, at tilskuddet forlænges både for nye anlæg og for anlæg konverteret fra f.eks. kul.

Det forventes at for eksisterende ikke-afskrevne anlæg fortsætter el-tilskuddet til biomasse på 15 øre/kWh i afskrivningsperioden (i løbende priser).

Regeringen lægger med udspillet op til, at det nuværende tilskud gives til:

  • Til nybyggede biomasse anlæg
  • Konverterede anlæg (ikke-afskrevne anlæg)

Eksisterende anlæg der er afskrevet får muligvis tilskud efter det konkrete rentabilitet. I forhold til størrelsen af VE-tilskuddet sondres mellem forskellige biomasse typer og tilskuddet fastsættes muligvis konkret for at undgå overkompensation.

Biogas – reduktion i tilskud

Regeringens udspil til Energiforlig 2018 indeholder reduktioner i tilskuddet til biogas. Det angives i udspillet, at finansieringen delvist skal frembringes via stop for overkompensation til bl.a. biogas udnyttelse.

Der har i medierne været kritik af, at biogas tilskud opnår en uforholdsmæssig stor andel af VE-tilskudsmidlerne i forhold til den faktiske VE-energiproduktion på biogas. Denne ubalance vil regeringen adresserer med dagens udspil.

Regeringen lægger konkret op til, at eksisterende anlæg kan opnå den gældende støtte frem til 2032, dog således at der ikke må ske overkompensation. Fra år 2020 stoppes tilskud efter den eksisterende ordning, hvorefter en ny støttestruktur træder i kraft for alle nye anlæg. Det angives ikke nærmere, hvordan støtten til biogas skal reformeres efter 2020.

Modernisering af varmesektoren

Som en del af Regerings udspil lægges der op til en såkaldt modernisering af varmesektoren. På nuværende tidspunkt er der indgået to politiske aftaler om regulering af varmesektoren, som lægger op til en regulering der – forsimplet - er en blanding af den økonomiske regulering i vand- og elnetsektoren.

Med Regeringens egne ord lægges der op til et kursskifte i varmesektoren bl.a. med henblik på at være omstillingsparat til de nyeste teknologier og med fokus på bæredygtig varmeproduktion. Dette sker bl.a. ved at øge fleksibiliteten både for forbrugere og varmeselskaber, så selskaberne selv kan vælge produktionsform og forbrugerne selv kan vælge varmeleverandør (eller være ”selvforsynende”). På sigt ophæves diverse bindinger såsom kraftvarmekravet samt brændsels- og produktionsbindinger. Dertil skal forbrugsbindinger (tilslutnings- og forblivelsespligt) ophæves, såvel både muligheden for at oprette nye bindinger, men også ophævelse af gamle bindinger på sigt.

Endeligt fastholdes den tidligere aftalte indtægtsrammeregulering, men med mulighed for at visse varmeselskaber, herunder distributionsselskaber fritages for reguleringen. Dette skal angiveligt ske ved anmodning hos Energitilsynet, og være muligt for udvalgte værker. Dette analyseres nærmere i løbet af 2018. 

Afslutningsvist er ambitionen (igen) at fjernkøling skal kunne udbredes i Danmark. Dette følger endvidere af regeringens forsyningsstrategi, hvorefter det skal være muligt, at drive fjernkøling på tværs af kommunegrænser, og at finansieringen heraf til dels skal kunne ske med midler fra varmesektoren.

Nærmere konkretisering af reglerne må afvente den endelige lovgivningsmæssige udmøntning.

Kontakt os for en snak om konsekvenserne for jer af dagens udspil til Energiforlig 2018.

Kontakt os

Anders Klinge, tlf. 2529 4673
Christian Clausen, tlf. 2529 6678
René Lønne Ventzel, tlf. 2529 6563
Mads Neistskov, tlf. 2529 3329
Ulrik Vangsø Ørts, tlf. 2529 4575
Michael N. C. Nielsen, tlf. 2529 3535


1), eldistributionsbidraget, elspareafgiften samt energispareafgiften/CO2-afgiften

2), eldistributionsbidraget, elspareafgiften samt energispareafgiften/CO2-afgiften

 

Kontakt os

Ønsker du yderligere information om Power & Utilities, er du altid velkommen til at kontakte os.
 

Connect with us

Gå i dialog med os via vores sociale medier, nyhedsbreve eller webcasts.