Power & Utilities

  • Share

Havne og skattefritagelse

29. maj 2018

De fleste danske erhvervshavne er i dag skattefritaget, og det ses i vid udstrækning også at være tilfældet i andre europæiske lande, hvor havne ofte modtager offentlig støtte på forskellig vis.

Som følge af den nyligt offentliggjorte havnelovsudvalgsrapport med anbefalinger til ændringer af havneloven, er det interessant at se nærmere på de skattemæssige rammer for havne, hvilket er formålet med nærværende artikel.

Udvalgets anbefalinger ser vi nærmere på i artiklen Havnelovsudvalgets anbefalinger. Følg også med i LinkedIn-gruppen 'Havnereform'.

Forskellige organiseringsformer

Kommunale erhvervshavne kan drives i den kommunale forvaltning, og vil derved være skattefritaget som følge af den kommunale skattefritagelse, hvad enten havnen er drevet som

  • Kommunal havn.
  • Kommunal selvstyrehavn.
  • § 60-selskab.

Der følger en række begrænsninger i havneloven, hvor krav om udskillelse til et skattepligtigt kapitalselskab følger ved visse aktivitetstyper. Det skattemæssige udgangspunkt er ellers, at den kommunale skattefritagelse ikke kan brydes, og at sideordnede aktiviteter derfor ikke er en udfordring.

En række havne drives som kommunalt ejede aktieselskabshavne. Disse havne er under visse betingelser ligeledes fritaget for skat. Da havneudvalgets anbefalinger bl.a. går på at større havne skal selskabsudskilles ser vi nærmere på skattefritagelsesbestemmelsen for aktieselskabshavne.

Den særlige skattefritagelse

Som nævnt, er havne skattefritaget, såfremt de overholder en række betingelser, herunder:

Der skal være tale om en ’havn’

Definitionen af en havn plejer ikke at volde udfordringer, når reglen skal tolkes af SKAT. Ofte vil aktiviteter, der indebærer, at der ikke længere er tale om en havn medføre brud på kravet om indtægternes anvendelse.

Havnen skal være åben for offentlig trafik

Kravet om, at havnen er åben for offentlig trafik medfører normalvis ikke udfordringer.

Havnenes indtægter må ikke kunne anvendes uden for formålet

Kravet om indtægternes anvendelse omtales ofte som forbud mod ’sideordnede aktiviteter’, hvorved typisk forstås ikke-havnerelaterede aktiviteter. Indtægter kan også anvendes til formål til videreførelse af virksomheden.

Normal forrentning er tilladt

Normal forrentningsbetingelse sætter et loft for forrentning og udlodning af midler fra havnene.

Dertil kommer, at havnene ikke må forfølge et privatøkonomisk formål. Med havneudvalgets anbefalinger om privat deltagelse i havneaktieselskaber må man formode, at det fremadrettet kan blive vanskeligt at opfylde betingelsen angående normal forrentning. Det vil dog nok i en del tilfælde være muligt at opfylde betingelsen gennem udarbejdelse af ejeraftaler og/eller vedtægtsbestemmelser angående udbyttepolitik.

Sideordnede aktiviteter har været genstand for flest tvivlsspørgsmål ved skattemyndighederne. Det særlige ved skattefritagelsen er, at brud herpå, fx ved etablering af en sideordnet aktivitet, medfører, at alt havneaktivitet udsættes for skattepligt, og ikke blot den isolerede sideordnede aktivitet, som det ellers er tilfældet ved eksempelvis kommuners elaktivitet. I erkendelse af, at flere havne naturligt kan have sideordnede aktiviteter er der skabt mulighed for at skattefrie havne kan drive disse aktiviteter i et skattepligtigt datterselskab. I det følgende ser vi nærmere på begrebet ’sideordnede aktiviteter’.

Nærmere om sideordnede aktiviteter

Formålet med skattefritagelsen er at sidestille offentlige og private havne – altså havne drevet i den kommunale forvaltning og havne drevet i aktieselskaber. Derfor henser SKAT til havnelovens rammer for lovlig aktivitet i de kommunale havne, når skattefritagelsen skal vurderes.

Dette taler således for, at en udvidelse af, hvilke aktiviteter der kan udføres i en kommunal havn (ifølge anbefalingerne) ligeledes vil udvide hvad aktieselskabshavne kan udføre inden for skattefritagelsen.

Overordnet ser SKAT på, om aktiviteten er havnerelateret eller ej – ud fra deres forståelse af begrebet.

En række aktiviteter er der taget stilling til, hvor bl.a. udlejning af lokaler eller lignende til ikke-havnerelaterede aktiviteter er ok,

  • såfremt der forudgående, men forgæves, er foretaget bestræbelser på udlejning til havnerelaterede aktiviteter, og at
  • lokalerne er erhvervet, og besiddes fortsat, med henblik på opfyldelse af havnens formål.

I praksis har der eksisteret en bagatelgrænse for omfanget af ikke-havnerelateret aktivitet på 3,3 %.

I et bindende svar fra 2018 viger Skatterådet dog fra denne grænse, og lægger vægt på, at en udskilt havns aktiviteter helt grundlæggende kom fra den kommunale forvaltning på nær mindre aktivitet med trosseføring. Det anføres, at aktiviteterne er nødvendige for at drive en effektiv og velfungerende havn, og at de ”ikke-havnerelaterede aktiviteter” var af begrænset omgang. Der blev lagt væk på at trosseføringen var forsøgt overdraget til en privat aktør uden held. Dertil lægges der vægt på, at en del af aktiviteten er underskudsgivende, og at der derfor ikke sker konkurrence mod private. Endelig lægges der vægt på at den nærmeste slæbebåd er så langt fra havnen, at det ikke vil kunne betale sig andet end at have sin egen. Samlet set tillod Skatterådet fortsat skattefrihed til trods for indtægt fra ”ikke-havnerelaterede aktiviteter” på 4,86 % af den samlede omsætning.

Generelt må der siges at være en forståelse i praksis for de aktiviteter, som havne har og bør have. Der henses til muligheden for at være konkurrencedygtig og effektiv, hvilket naturligvis er positivt.

Hvad med et eventuelt nyt suprastrukturselskab?

Ifølge havneudvalgets anbefalinger skal større havne udskille aktiviteter som overfladefaciliteter til opbevaring, pakhuse, terminalbygninger samt mobilt udstyr, herunder kraner, til levering af transportrelaterede havnetjenester til et selvstændigt (suprastruktur) aktieselskab. Som skattereglerne er nu vurderes hvert selskab for sig. Som det ses af den seneste praksis er udgangspunktet, at hidtil lovlig havneaktivitet drevet i den kommunale forvaltning kan omfattes af skattefrihed. Der lægges dog også vægt på, at ikke-havnerelateret aktivitet udgør en lille andel af den samlede omsætning. Dette billede vil naturligvis ændre sig, når al infrastrukturaktivitet ikke længere er med i vurderingen.

På den anden side har SKAT og Skatterådet for vane at hense til den nationale havnelovgivning. Ændres denne, som følge af en havnereform, kan det ikke udelukkes, at SKAT’s syn på fritagelsen også vil ændre sig.

Det kan naturligvis ikke udelukkes, at der i forbindelse med en eventuel kommende havnereform vil ske ændring af skattefritagelsen for visse havne. Som tidligere fremført af ’Danske Havne’ har havnes skattefritagelse været diskuteret på EU-niveau, men dog ikke umiddelbart med en afklaring, der tvinger Danmark til at ophæve fritagelsen.

Afslutning

I EY har vi mangeårig erfaring med offentlige aktiviteters overgang til kommunalt ejede selskaber med tilknyttet særregulering, herunder de skattemæssige forhold. Dertil kommer at vi har arbejdet med vurdering af skattefrihed, overgang til skattepligt, værdiansættelsen m.v.

Vi følger løbende udviklingen på havneområdet, og er altid til rådighed for en drøftelse.

Kontakt os

René Lønne Ventzel, tlf. 2529 6563
Søren Næsborg Jensen, tlf. 2529 4561

 

Kontakt os

Ønsker du yderligere information om Power & Utilities, er du altid velkommen til at kontakte os.
 

Connect with us

Gå i dialog med os via vores sociale medier, nyhedsbreve eller webcasts.