Power & Utilities

  • Share

Energiaftalen er landet

4. juli 2018

Den 29. juni 2018 har Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgået en Energiaftale.

Læs mere om aftalens elementer:

Tre nye havvindmølleparker på i alt 2.400 MWh

Regeringens energiudspil fra den 26. april 2018 indeholdt en række initiativer med henblik på, at understøtte Danmarks omstilling til VE-baseret elproduktion.

Energiaftalen indeholder bl.a. planer om etablering af tre nye havvindmølleparker på i alt mindst 2.400 MW. Til sammenligning er den hidtil største eksisterende havvindmøllepark i drift i Danmark parken ved Anholt, der har en nominel effekt på 400 MWh. Regeringen spillede oprindeligt ud med etablering af en ny havvindmøllepark på 800 MWh.

Regeringen forventer, at de nye havvindmølleparker kan producere elektricitet, der kan dække mere end alle danske husstandes forbrug af elektricitet.

Herudover afsættes der i Energiaftalen 4,2 mia. kr. til at udbyde nye puljer til yderligere VE-produktion i perioden 2020-2024. Disse puljer skal imidlertid konkurrenceudsættes på tværs af VE-teknologier, som vind, sol og bølgeenergi. Det er dermed den billigste teknologi der udbredes uanset teknologisk platform. Dermed sikres, at man får mest VE-produktion for pengene. Man må forvente, at politikerne vil stille tekniske krav til kvaliteten af VE-produktionen herunder stabilitet, mulighed for op-/nedregulering samt rådighed, sådan at det ikke alene er kvantitet der afgør valg af teknologi.

VE-tilskud til biomassebaseret elproduktion – der indføres tidsbegrænsning

VE-lovens § 45 indeholder en tilskudsbestemmelse om, at der ydes 15 øre/kWh til elproduktion baseret på biomasse. Den nuværende støtteordning udløber i april 2019. Det har været usikkert om tilskudsordningen skulle forlænges og under hvilken form.

I Energiaftalen fremgår det nu, at eksisterende værker, der ikke er afskrevet, vil kunne forsætte i ordningen med det nuværende støtteniveau. Afskrivningsperioden og dermed støtteperioden er fastsat til 20 år for nye værker og 15 år for konverterede værker.

De værker, som er fuldt ud afskrevet, skal omfattes af ny støtteordning, hvor støtten som udgangspunkt kun skal kunne dække de ekstra driftsomkostninger ved at bruge biomasse m.v. frem for konventionelle brændsler som fx kul.

Ændringen af støtten til de afskrevne værker forventes at spare statskassen for op til 170 mio. kr. årligt.

Det er ikke præcist angivet, hvornår reformen af VE-tilskuddet træder i kraft. Da EU’s statsstøttegodkendelse af det nugældende tilskud udløber i april 2019 er det vores forventning, at det nye VE-tilskud træder i kraft umiddelbart herefter, hvilket underbygges af, at der i Energiaftalen er budgetteret med en besparelse allerede fra år 2019, som følge af reformen af VE-tilskud.

Tilskud til biogas – og andre grønne gasser - reformeres

De eksisterende tilskudsordninger til biogas har været diskuteret politisk i forbindelse med forhandlingerne om Energiaftalen. Regeringen spillede også ud med et oplæg til besparelser på støtten til biogas. I overensstemmelse hermed indeholder aftalen en række elementer, der på sigt indskrænker støtte til biogas.

Parterne lægger dog op til, at eksisterende støtte til anvendelse af biogasproduktion kan opnås frem til 2032 (eller mindst i 20 år for det enkelte anlæg), dog således at der ikke må ske overkompensation. Det er usikkert, hvad der ligger i denne begrænsning omkring overkompensation, men det vurderes sædvanligvis konkret for den enkelte støttemodtager om et tilskud udgør en overkompensation. Det er vores anbefaling, at den enkelte støttemodtager analyserer eksisterende og planlagte anlæg og tilskud hertil ud fra denne overkompensationsvinkel. Overkompensationsvurderingen skønnes at kunne medføre en besparelse allerede fra år 2019 og at besparelsen i de følgende år vil udgøre op til 100 mio. kr. årligt.

Som led i aftalen ophører tilskud efter den eksisterende ordning fra år 2020, og der indføres et loft over støtten til produktionen af biogas. Den nye støttestruktur træder i kraft for alle nye anlæg der etableres. Det angives ikke nærmere i Energiaftalen, hvordan støtten til biogas materielt skal reformeres efter 2020. Det fremgår heller ikke af aftalen, hvor meget reformen vil spare statskassen for.

Aftalen indeholder dog også positive elementer for udbredelsen af biogas. For at fremme udbygningen af biogas og andre grønne gasser afsættes der en pulje på 240 mio. kr. årligt over 20 år til opgradering, transport og industrielle processer. Støtten fra puljen vil som udgangspunkt blive tildelt i udbud med prislofter.

Grundbeløbets ophør - kraftvarmeanlæg

I dag opnår en række kraftvarmeanlæg tilskud i form af det såkaldte grundbeløb efter elforsyningslovens § 58. Grundbeløbet bortfalder efter den nuværende elforsyningslov som udgangspunkt pr. 1. januar 2019. Bortfaldet af grundbeløbet medfører reelt en væsentlig stigning af varmepriserne hos en række fjernvarmeselskaber.

Energiaftalen indeholder imidlertid ikke tiltag til forlængelse af grundbeløbet. Dermed må vi forvente, at grundbeløbet bortfalder 1. januar 2019, og at fjernvarmepriserne hos kraftvarmeproducenterne vil stige fra denne dato.

Aftalen indebærer dog en række indsatser til de berørte kraftvarmeværker:

  • Pulje på 294 mio. kr. i 2019-2023 til håndtering af strandede omkostninger.
  • 26 mio. kr. til udvidet rådgivning af værkerne og nødstedte varmekunder i 2019-2023.
  • Økonomisk støtte på 70 mio. kr. i 2019-2023 til individuelle løsninger.
  • Indsats overfor varmekunder, der oplever forhøjede varmepriser, hvor der er afsat 150 mio. kr. i perioden 2018-2021.

Der afsættes dermed 540 mio. kr. i alt i perioden 2018-2023 til afbødning af konsekvenserne ved grundbeløbets bortfald. Der er således kun tale om 90 mio. kr. om året, hvorfor der alene bliver tale om en marginal støtte til alle værker eller en større støtte til meget få værker. Det fremgår ikke nærmere, hvordan beløbet fordeles.

Nedsættelse af elafgiften

Energiaftalen indeholder som ventet en nedsættelse af elafgiften. Parterne er enige om at lempe elvarmeafgiften med 15,2 øre/kWh fra 2021 (2018-priser). Således lempes elvarmeafgiften fra 30,7 øre/kWh til 15,5 øre/kWh fra 2021 og frem (2018-priser).

Private husstande og momsfrie virksomheder

Husholdningerne i Danmark har EU’s højeste afgifter på elektricitet, hvorfor danskernes udgifter til energi dermed er uforholdsmæssig høje sammenlignet med andre lande. Med Energiaftalen lempes den almindelige elafgift med 4 øre/kWh i 2019-2022, 7 øre/kWh i 2023, 8 øre/kWh i 2024 og 14 øre/kWh i 2025 (2018-priser). Elafgiften vil i 2025 dermed udgøre 77,4 øre/kWh (2018-priser).

Regeringens aftale medfører ikke umiddelbart en lempelse af elafgiften for det almindelige elforbrug (procesforbrug) for industri- og de fleste erhvervsvirksomheder. Baggrunden er, at nettoafgiftsbelastningen fra elafgiften for industri og erhverv siden 1. januar 2014 blot har udgjort 0,4 øre/kWh. Afgiften på 0,4 øre/kWh svarer til EU’s minimumsafgift på elektricitet til erhvervsmæssig virksomhed og denne afgift bliver derfor ikke ændret med aftalen fra regeringen. Dermed får industrien ingen lempelse på elafgiften til procesforbrug med regeringens aftale.

Afgiftslempelser for liberale erhverv

Parterne er blevet enige om en meget væsentlig lempelse for såkaldte liberale erhverv, herunder fx arkitekter, advokater m.v. Sådanne erhverv har i dag ikke adgang til godtgørelse af elafgift, bortset fra forbrug til rumvarme m.v. Energiaftalen lægger op til, at denne negative særregel for liberale erhverv ophæves, så sådanne virksomheder fremadrettet også kun belastes med elafgift på 0,4 øre/kWh. Denne lempelse indfases fra år 2023.

Omlægning af reglerne for overskudsvarme

I Energiaftalen er der afsat 100 mio. kr. fra 2020 til at fremme udnyttelsen af overskudsvarme yderligere. Hvordan den konkrete omlægning skal gennemføres, kommer Regeringen med et udspil på i efteråret 2018.

På baggrund af Regeringens Energiudspil i april 2018 og anbefalingerne i Delanalyse 5 fra marts 2017, er det EY’s forventning, at der indføres en fast afgift på al overskudsvarme. Dette indebærer, at de gældende særregler ophæves. Der er bl.a. tale om følgende særregler, som EY antager ophæves:

  • Fritagelse for overskudsvarmeafgift i sommerhalvåret ved intern anvendelse.
  • Særlig vederlagsbeskatning på 33 % af vederlag ved salg af overskudsvarmeafgift, herunder muligheden for helt at undgå betaling af overskudsvarmeafgift.
  • Dispensation for overskudsvarmeafgift for varme fra visse ældre anlæg.

Modernisering af varmesektoren

Som en del af den indgåede aftale lægges der op til en såkaldt modernisering af varmesektoren. På nuværende tidspunkt er der indgået to politiske aftaler om regulering af varmesektoren, som lægger op til en regulering der – forsimplet - er en blanding af den økonomiske regulering i vand- og elnetsektoren.

Moderniseringen sker som følge af, at politikerne ønsker en sektor, der er omstillingsparat til de nyeste teknologier med fokus på bæredygtig varmeproduktion. Dette sker bl.a. ved at øge fleksibiliteten både for forbrugere og varmeselskaber, så selskaberne selv kan vælge produktionsform og forbrugerne selv kan vælge varmeleverandør (eller være ”selvforsynende”). Konkret sker der følgende på leverandørsiden:

  • Afskaffelse af produktionsbindinger i form af kraftvarmekrav og brændselsbindinger i de mindre fjernvarmeområder fra 1. januar 2019.
  • Afskaffelse af produktionsbindinger i først de mellemstore- og dernæst de store fjernvarmeområder, hvis erfaringerne viser, at det er fordelagtigt.

Forbrugsbindinger (tilslutnings- og forblivelsespligt) ophæves fra 1. januar 2019 for så vidt angår nye bindinger, mens eksisterende først afskaffes efter nærmere analyse heraf.

Der er en forventning blandt parterne om at flere af varmeselskaberne overgår til varmepumper, bl.a. som følge af bortfald af grundbeløbet. Det ønsker parterne at tilskynde til, ved at varmepumper underlægges de samme regler for indregning og udtræk af overskud, som gælder i dag for industriel overskudsvarme, geotermi, solvarme og anlæg fyret med biogas eller biomasse.

Afslutningsvist er ambitionen (igen), at fjernkøling skal kunne udbredes i Danmark, hvorfor der iværksættes en række initiativer eksempelvis frit teknologivalg. Dette følger endvidere af Regeringens forsyningsstrategi, hvorefter det skal være muligt, at drive fjernkøling på tværs af kommunegrænser, og at finansieringen heraf til dels skal kunne ske med midler fra varmesektoren.

Kontakt os

Anders Klinge, tlf. 2529 4673
Torben Nielsen, tlf. 2529 4715
René Lønne Ventzel, tlf. 2529 6563

 

Kontakt os

Ønsker du yderligere information om Power & Utilities, er du altid velkommen til at kontakte os.
 

Connect with us

Gå i dialog med os via vores sociale medier, nyhedsbreve eller webcasts.