Power & Utilities

  • Share

Skattefrihed for fjernvarmeselskaber – udviklingen af praksis

26. februar 2019

Fjernvarmeselskabers skattefritagelse udvikler sig løbende, og der ses en tendens til opblødning af praksis. Da utilsigtet overgang til skattepligt kan være en omkostningsfuld affære, har vi i denne artikel redegjort for skattefritagelsens betingelser med fokus på seneste praksis.

Fjernvarmeselskaber er som udgangspunkt fritaget for selskabsbeskatning. Fritagelsen er dog betinget, og da der er tale om en undtagelse til hovedreglen om generel selskabsbeskatning, fortolkes reglen indskrænkende.

Betingelserne for skattefrihed er i høj grad styret af skattemæssig praksis, idet der ikke er mange detaljer at hente i loven eller dens forarbejder. Idet skattepligten har givet anledning til overvejelser hos mange fjernvarmeselskaber, og praksis går mod en mindre restriktiv tolkning, følger herunder en redegørelse for kravene til skattefrihed for fjernvarmeselskaber med særlig fokus på den seneste praksis.

Indledningsvis bemærkes, at det er ledelsens ansvar at indgive selvangivelse, såfremt varmeværket ikke opfylder betingelserne for skattefrihed. Konsekvenserne heraf er kort skitseret herunder men uddybes ikke nærmere i nærværende artikel. Varmeværker drevet i den kommunale forvaltning, herunder i § 60-selskaber, P/S eller lignende, er skattefri, så længe der ikke sker elproduktion. Elproduktion ved affaldsforbrænding er dog skattefritaget.  

Energi og Forsyning - Skattefrihed for fjernvarmeselskaber

Overordnede betingelser for skattefritagelse

Skattefritagelsen er betinget af, at:

  • Adgangen til leverancer fra værket står åben for alle i forsyningsområdet
  • Det fremgår af vedtægterne, at indtægter alene må anvendes til eget formål, udover normal forrentning af indskudskapital
  • Der er tale om et ”varmeværk”

Af ovenstående har særligt to betingelser skabt udfordringer i sektoren, nemlig betingelsen om at være et varmeværk og betingelsen om anvendelse af værkets midler, også kendt som forbud mod sideordnede aktiviteter.

Skattemæssig definition af varmeværk

Skattestyrelsen henser til varmeforsyningsloven, når de skal vurdere definitionen af et varmeværk. Heraf udleder Skattestyrelsen, at der skal være egenproduktion, og at der primært skal ske levering til ”kollektive formål”.   

Levering til ”kollektive forsyningsmål”
Tidligere var praksis, at levering til andet end bygningers rumopvarmning og forsyning med varmt vand medførte skattepligt – såkaldt procesformål. Dette henset til, at levering til procesformål ikke var omfattet af varmeforsyningslovens "hvile-i-sig-selv"-prisbestemmelser. I 2015 blev varmeforsyningsloven ændret, således at levering til proces kunne omfattes af "hvile-i-sig-selv"-prisbestemmelserne. Skatterådet tiltrådte herefter, at levering til proces – der skete efter varmeforsyningslovens begrænsninger – kunne indeholdes i skattefritagelsen.

For kommunale varmeselskaber gælder der krav om, at 1) produktionen af varme til procesformål sker i samproduktion med varme til kollektive formål (samme fysiske anlæg), og at 2) energiforbruget til produktion af varme til procesformål udgør under 50 % af det totale energiforbrug.

For forbrugerejede varmeselskaber gælder umiddelbart kun et krav om, at produktionen af varme til procesformål sker i samproduktion med varme til kollektive formål (samme fysiske anlæg), og at hvile-i-sig-selv-prisbestemmelserne ikke fravælges (kan ske ved regnskabsmæssig adskillelse af aktiviteten).

Egenproduktion
I praksis opstilles et krav om egenproduktion, således at rene distributionsværker ikke kan omfattes af skattefritagelsen. Skattestyrelsen udtaler bl.a., at:

”ved fjernvarmeværkers kerneaktivitet forstås produktion og distribution af varme. Et fjernvarmeværks kerneaktiviteter […] kan derfor omfatte både produktion og distribution, men kan efter praksis ikke omfattes af bestemmelsen, hvis aktiviteten kun består af distribution”

Skattestyrelsen udtaler, at der ikke som sådan kan defineres en egentlig minimumsgrænse for hverken den gennemsnitlige egenproduktion eller produktionskapaciteten, og at det vil bero på en konkret vurdering. I den konkrete sag godkendte Skattestyrelsen følgende:

  • En gennemsnitlig egenproduktion på under 2 % over en 10-årig periode, og
  • En egenproduktionskapacitet på minimum 50 %.

Ovenstående er ikke minimumsgrænser, men godkendelse af konkrete forhold, hvor værket i sagen tilfældigvis havde en strategi om altid at have en egenproduktionskapacitet på minimum 50 %. Minimumsgrænsen for egenproduktion afhænger af konkrete forhold og vil ligge i spændet mellem 0 og 2 % samt en egenproduktionskapacitet mellem 0 og 50 %. Hvad der nærmere afgør de konkrete forhold kan ikke udledes af praksis, og tvivl bør derfor afdækkes ved indhentelse af et bindende svar fra Skattestyrelsen.

Sideordnede aktiviteter

I praksis gælder der et forbud mod ’sideordnede aktiviteter’ for at skattefriheden kan opretholes. Disse kan udøves i et datterselskab, hvilket dog kan være uhensigtsmæssigt. I et endnu ikke offentliggjort bindende svar fra Skatterådet gives en række bemærkninger til tolkningen af grænsen for udøvelse af sideordnede aktiviteter. 

Skorstensudleje
Skorstensudleje til opsætning af teleudstyr er ganske udbredt og har voldt udfordringer i forhold til skattefriheden. Dette da praksis kun har anerkendt aktiviteten under forudsætning af, at forholdet kunne omfattes af mastelovens bestemmelser om ekspropriation. I det omtalte bindende svar argumenterer EY for, at betingelserne for lokaleudleje også vil gælde for udleje af et mindre areal på en skorsten. Det tiltræder Skattestyrelsen:

”Skattestyrelsen lægger til grund, at skorstenen er erhvervet og fortsat besiddes med henblik på varetagelse af værkets formål. 

Skattestyrelsen lægger endvidere til grund, at udlejning til fjernvarmeaktivitet ikke er mulig, hvorfor det ikke tillægges betydning, at der ikke er udfoldet bestræbelser på at udleje til anden side”

Ud fra denne begrundelse må det lægges til grund, at størstedelen af den skorstensudleje, der sker i den danske fjernvarmesektor, ikke længere er en trussel i forhold til udløsning af skattepligt.

Anden aktivitet
I samme bindende svar argumenterede EY for, at der må gælde en minimumsgrænse for sideordnet aktivitet, ligesom det er gældende for havne, der reguleres efter samme bestemmelse. Det tiltræder Skattestyrelsen:

”Hertil kommer, at udlejningens beskedne omfang ligger indenfor de i praksis tilladte rammer for ”anden aktivitet”, som ikke medfører bortfald af skattefriheden efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

For havne har praksis i flere år været en generel bagatelgrænse for omfanget af sideordnet aktivitet på 3,3 % af omsætningen. Det er dog en forudsætning, at aktiviteten er havnerelateret, hvilket gør tolkningen svær at overføre til fjernvarmesektoren. I en konkret afgørelse fra 2018 tillades dog en sideordnet aktivitet på 4,86 % af omsætningen henset til, at

  • aktiviteterne er nødvendige for at drive en effektiv og velfungerende havn, og
  • at de ”ikke-havnerelaterede aktiviteter” var af begrænset omfang, og
  • at der ikke sker konkurrence mod private.

Om ovenstående argumenter kan gælde for fjernvarmeselskaber er tvivlsomt, bl.a. da meget sideordnet aktivitet principielt vil ske i konkurrence med private, eksempelvis udlejning af medarbejdere, kreditgivning ifbm. tilslutningsbidrag.

Vi anbefaler fortsat, at konkrete forhold afdækkes via et bindende svar. 

Afslutning

I EY's Energi & Forsyningsgruppe har vi stor erfaring med tolkning af skattefritagelsen, konsekvenser af overgang til skattepligt samt de potentielle fordele ved frivillig overgang til skattepligt.

Kontakt os

René Lønne Ventzel, tlf. 2529 6563
Mads Neistskov, tlf. 2529 3329

 

Kontakt os

Ønsker du yderligere information om Power & Utilities, er du altid velkommen til at kontakte os.
 

Connect with us

Gå i dialog med os via vores sociale medier, nyhedsbreve eller webcasts.