København, 7. november 2018

Hvem bliver årets start-up virksomhed i region Nordjylland?

  • Share

Den 8. november pitcher tre af Nordjyllands lovende iværksættere om at blive årets regionale start-up virksomhed. Det sker som optakt til kåringen af EY Entrepreneur Of The Year 2018 i region Nordjylland, og det er publikum, der afgør, hvem der har den mest lovende forretningside.

Finalisterne i dette års konkurrence om at blive årets start-up virksomhed i region Nordjylland er:

  • Aliga ApS
  • Lyras ApS
  • SNT ApS - Shaping new Tomorrow

De tre finalister skal på blot fem minutter præsentere deres forretningside foran gæsterne ved regionskåringen i EY Entrepreneur Of The Year 2018. Efter præsentationen stemmer publikum om, hvem, de mener, der har det største potentiale. Op til præsentationen tilbydes de tre virksomheder pitch-træning af Connect Danmark, og i virksomhedernes præsentation vil der bl.a. blive lagt vægt på deres opstart samt vækst- og markedspotentialer.

Ud over at dyste om publikums gunst ved regionskåringen i Nordjylland, går de tre finalister videre til landskåringen i EY Entrepreneur Of The Year. Her skal de sammen med start-up finalisterne fra landets øvrige regioner konkurrere om at vinde start-up kategorien ved landsfinalen i Forum i København den 29. november.

I alt er 14 start-up virksomheder nomineret i region Nordjylland i år. De nominerede virksomheder er udpeget blandt rigtigt mange lovende start-up virksomheder i regionen.

I et samarbejde med Vækstfonden og Jyske Bank, der er blandt konkurrencens samarbejdspartnere, har EY interviewet alle de nominerede virksomheder. Herefter har den regionale start-up jury udvalgt tre virksomheder til at pitche deres koncept i region Nordjylland.

”Igen i år har det været en spændende og udfordrende opgave for juryen at vælge de tre mest lovende virksomheder. Der er i årets konkurrence bl.a. lagt vægt på innovationshøjden, skaleringsmuligheder – både nationalt og internationalt – og entrepreneurerne bag. Fælles for virksomhederne er deres potentiale, drive og høje ambitionsniveau,” siger Henrik Kjær Andersen fra EY – ansvarlig for start-up kategorien i Nordjylland i EY Entrepreneur Of The Year.

Start-up juryen i region Nordjylland er sammensat af store lokale kompetencer med erfaring fra og indsigt i iværksættermiljøet og består af:

  • Mads Peter Veiby, CEO | co-founder at Spilnu.dk A/S
  • Astrid Heidemann Lassen, Forsker, Associate Professor, Aalborg Universitet
  • Henrik Staun, direktør og partner i Lund & Staun A/S

 Kriterier til virksomhederne i den regionale start-up konkurrence:

  • De skal have aflagt minimum et regnskab
  • De må maksimalt have aflagt fire regnskaber
  • Virksomheden skal være internationalt orienteret
  • Det vil være en styrke, hvis virksomheden har fået tilført finansiering

Her afholdes de regionale kåringer i EY Entrepreneur Of The Year 2018:

Fakta om EY Entrepreneur Of The Year

  • EY Entrepreneur Of The Year er en hyldest til de dygtigste og mest innovative vækstskabere.
  • EY Entrepreneur Of The Year arrangeres i mere end 60 lande og er dermed verdens største vækstkonkurrence, der internationalt afholdes for 32. gang i år.
  • Vinderen kåres ikke kun ud fra virksomhedens evne til økonomisk vækst, men ud fra en vurdering af flere parametre, bl.a. entrepreneurens rolle, værdier, ledelse og samfundsmæssige engagement.
  • De stærkeste danske kandidater deltager i regionskåringerne, før landsvinderen i år kåres den 29. november 2018 i Forum i København.
  • Vinder af EY Entrepreneur Of The Year 2017 var Aller Aqua A/S.

Hvem kan deltage?

  • For at deltage skal entrepreneuren være ejer/medejer af et dansk aktie- eller anpartsselskab og have haft det overordnede ansvar i mindst to år. Selskabet må gerne være børsnoteret.
  • Virksomheden skal have eksisteret i mindst tre år og ved udgangen af det seneste regnskabsår have minimum 20 ansatte og vækst i antallet af ansatte i forhold til det foregående regnskabsår.
  • Virksomheden skal have haft minimum 15 % vækst i bruttoavance eller i omsætning i det seneste regnskabsår, og det seneste regnskab skal udvise en positiv egenkapital og et positivt resultat.

EY gennemgår samtlige danske virksomheder med undtagelse af virksomheder under 20 ansatte, offentligt ejede selskaber og dem med udenlandsk majoritetsejerskab. Kandidaterne præsenteres derefter for en uafhængig jury, der kårer de regionale og nationale vindere.

Hovedsamarbejdspartner: Jyske Bank. Øvrige samarbejdspartnere:  Mercedes Benz, Dansk Industri, Vækstfonden, Connect Denmark og Berlingske Business.