København, 14. oktober 2019

Her er Danmarks stærkeste startups

  • Share

De har ideer, energi, ambitioner og et stort potentiale. De har "proof of business", og de har højest været i gang i fem år. 18 stærke virksomheder dyster i startup-kategorien i EY Entrepreneur Of The Year 2019 – først til regionale finaler og dernæst i en samlet dansk finale.

Hvem er Danmarks bedste startup virksomhed? 18 af dem dyster nu om at vinde startup-kategorien i EY Entrepreneur Of The Year. EY har sammen med Danske Bank været rundt og interviewe 120 talentfulde virksomheder, og nu er 18 af disse udvalgt af seks regionale juryer.

”Vi har mødt mange af de nye fremadstormende virksomheder og deres initiativrige ejere, der på kort tid har formået at gøre en forretningside til virkelighed. Det er inspirerende at se, hvordan de ser nye muligheder, og de har høje ambitioner og potentiale,” siger Klavs Hjort, SVP for Growth & Impact i Danske Bank.

I kategorien Start-up i EY Entrepreneur Of The Year er fokus på unge virksomheder med et stort potentiale og drive. Entrepreneuren, der står bag, skal have formået at overbevise investorer eller finansielle långivere om virksomhedens potentiale. Derudover tæller et stort ambitionsniveau, gennemslagskraft og iværksætterånd. I 2018 vandt DIXA ApS startup-kategorien i EY Entrepreneur Of The Year.

”Jeg glæder mig til at følge de 18 virksomheder videre i konkurrencen og se dem præsentere deres virksomhedside på de seks regionskåringer. Det bliver spændende, hvem der i sidste ende kan løfte trofæet som Danmarks dygtigste startup-virksomhed til EY Entrepreneur of the Year landsfinalen torsdag, den 28. november 2019,” siger Per Frandsen, ansvarlig for startup-kategorien i EY.

De 18 nominerede i 2019 er:

Region Nordjylland

  • Entomass
  • Rare Wine Invest
  • Rhino Systems

Region Syd- og Sønder

  • Ecooking
  • Adapto Technologies
  • Rack Buddy

Region Sjælland

  • Nordic Power Converters
  • AddiFab
  • Nethire

Region Midtjylland

  • Hydrive ApS
  • Lunar Way A/S
  • Chefmade ApS

Region Fyn

  • Accutics
  • Lorenz Technology
  • QuickOrder

Region København

  • Too Good To Go
  • Peakon
  • Pleo Technologies

Finaler afholdes:

Tirsdag den 29. oktober – Regionskåring Sjælland
Onsdag den 30. oktober – Regionskåring København
Torsdag den 31. oktober – Regionskåring Fyn
Mandag den 4. november – Regionskåring Nordjylland
Tirsdag den 5. november – Regionskåring Syd- og Sønderjylland
Onsdag den 6. november – Regionskåring Midtjylland
Torsdag den 28. november – Landsfinale, København

Læs mere om EY Entrepreneur Of The Year