København

Ajour med momsen

  • Share

Fire møder i 2019 med brandaktuelle momsemner i mindre omfang krydret med generelle nyheder inden for told og afgifter.

Møderne i 2018 indeholdt bl.a. emner som energiafgifter, handel med ydelser over landegrænser, kantinemoms og køb/salg ved bespisning, repræsentation, sales tax - USA og Brexit samt en række styresignaler med praksisændringer og en gennemgang af generelle momsfradragsregler.


Bruger du ofte tid og kræfter på at holde dig ajour med nye regelsæt, ændret praksis og nye domme? Deltag i vores seminarrække Ajour med momsen, hvor vi 4 gange årligt tager brandaktuelle emner op og giver dig et godt grundlag for at rådgive dine kunder eller løse de løbende momsudfordringer i virksomheden.

Vi giver dig både myndighedsvinklen fra Skattestyrelsen og rådgivervinklen fra EY på et højt fagligt niveau. Vi skal dog understrege, at vi ikke yder decideret moms- og afgiftsrådgivning, og at der ikke bliver afgivet bindende tilkendegivelser fra Skattestyrelsen med hensyn til konkrete problemstillinger.

Temaet og det præcise program fastlægges først umiddelbart inden afholdelsen af det enkelte seminar. Dette gør vi for at sikre, at du får det nyeste med hjem. Seminarerne indeholder også opdatering på forskellige områder, hvor virksomhederne møder udfordringer i forhold til håndtering af moms – eksempelvis kantinemoms.

Ca. en uge før afholdelse sendes en mail indeholdende seminarets agenda.

Der bliver rig mulighed for dialog, og du får præsentationsmaterialet udleveret.

Vi ser frem til at møde dig og dine kolleger.


Oplægsholdere

  • Grethe Christensen, Master i Moms og Afgifter, LLM, Skattestyrelsen i København
  • Heidi Lundsgaard, Partner, EY i Odense

Grethe har stor erfaring på momsområdet gennem sin lange karriere hos Skattestyrelsen samt undervisning i moms i mange forskellige sammenhænge. Heidi har tidligere arbejdet med moms og afgifter i SKAT, men har siden 2000 arbejdet som rådgiver for virksomheder i alle størrelser og i forskellige brancher.


Målgruppe

Møderækken henvender sig til revisorer, advokater og virksomhedernes moms- og afgiftsansvarlige.


Ajour med momsen afholdes også i Vejle.