Assurance Services

  • Share

Forslag om ændring af årsregnskabsloven sendt i høring

17. september 2018

Erhvervsstyrelsen har den 14. september 2018 udsendt et høringsudkast til lovforslag om ændring af årsregnskabsloven.

Forslaget er primært begrundet i et behov for tilpasning og korrektion af en række forhold, som enten ikke tidligere har været korrekt implementeret i henhold til direktiverne, eller som har givet anledning til praktiske udfordringer.

Mulighed for at anvende IFRS 15 og IFRS 16 til fortolkning af loven

Lovforslaget giver mulighed for at anvende IFRS 15 Revenue from Contracts with Customers og IFRS 16 Leases til fortolkning af lovens rammebestemmelser for indregning af indtægter og for regnskabsmæssig behandling af leasingkontrakter. Det betyder, at virksomhederne vil kunne vælge, om de ønsker at anvende disse nye IFRS-standarder som fortolkningsbidrag, eller om de fortsat vil følge de hidtidige fortolkningsbidrag, henholdsvis IAS 18 og IAS 11 om indregning af omsætning og entreprisekontrakter og IAS 17 om leasing.

I henhold til den foreslåede ikrafttræden af ændringsloven kan disse standarder anvendes til fortolkning af loven allerede for regnskabsår, der slutter 31. december 2018 eller senere. Endvidere åbner lovgiver mulighed for at anvende de samme overgangsregler ved implementering af standarderne som under IFRS, selvom årsregnskabsloven som udgangspunkt kræver ændring af regnskabspraksis med fuld tilbagevirkende kraft. Det må antages, at loven tillader implementering i samme takt som IFRS, dvs. at IFRS 15 implementeres for regnskabsåret 2018, og IFRS 16 kan afvente implementering til regnskabsåret 2019.

IFRS 9 Financial Instruments bliver ikke på samme måde implementeret som en fortolkningsmulighed i loven. Erhvervsstyrelsen har dog i bemærkningerne til udkastet udtalt, at de nye nedskrivningsregler for finansielle aktiver (expected loss-modellen) antages at kunne anvendes inden for lovens rammer. Derudover er der i forvejen i loven mulighed for at tilvælge § 37, stk. 5, om fuld IFRS for finansielle instrumenter, hvilket også vil betyde krav om anvendelse af IFRS 9.

Forbedring af bestemmelserne om redegørelse for samfundsansvar og kønsmæssig sammensætning af ledelsen

Høringsudkastet indeholder en fuldstændig omskrivning af § 99 a (redegørelse for samfundsansvar) og 99 b (kønsmæssig sammensætning af ledelsen). Der er dog ikke foretaget væsentlige ændringer i regelsættet, men der er primært tale om forbedringer og sproglige tilpasninger, der skal gøre regelsættene nemmere at anvende. Der implementeres samtidig en skadesklausul med mulighed for undlade oplysninger i redegørelsen for samfundsansvar, hvis offentliggørelse heraf vil volde betydelig skade for virksomheden, fx i forbindelse med igangværende forhandlinger eller retstvister.

Nyt rapporteringskrav om mangfoldighed i bred forstand

Der foreslås et nyt krav om en redegørelse for politikker om mangfoldighed (alder, uddannelse, erfaring, køn m.v.) i ledelsen. Formålet med redegørelsen er fokus på mangfoldighed i ledelsens sammensætning for at sikre, at der i ledelsen er en tilstrækkelig mangfoldighed af synspunkter og ekspertise, som er nødvendig for både en god daglig drift og virksomhedens langsigtede strategier.

Forslaget er en konsekvens af et ændringsdirektiv og vil alene gælde for store D-virksomheder, der har aktier noteret på en reguleret markedsplads, og statslige aktieselskaber. Store børsnoterede virksomheder defineres som virksomheder, der størrelsesmæssigt overstiger grænserne for regnskabsklasse C (stor). Der introduceres hermed en ny "regnskabsklasse" i lovens byggeklodsmodel (regnskabsklasse D (stor)), som kun finder anvendelse i relation til denne redegørelse.

Andre ændringer

Høringsudkastet indeholder desuden følgende væsentlige ændringer:

  • Lovens hidtidige neutralitetsbegreb erstattes af et forsigtighedsbegreb i overensstemmelse med kravene i regnskabsdirektivet. Anvendelse af neutralitet vil dog fortsat skulle indgå i vurderingen, nu bare som en forudsætning for anvendelse af forsigtighed. Der forventes generelt ingen realitetsændringer som følge af denne tilpasning.
  • Udskudt indbetaling af virksomhedskapital har hidtil kunnet præsenteres enten som et tilgodehavende (bruttopræsentation) eller modregnes direkte i egenkapitalen (nettopræsentation). Fremover kan alene bruttopræsentation anvendes.
  • Anvendelse af regnskabsmæssig sikring kan fremover vælges transaktion for transaktion afhængigt af ledelsens hensigt og dokumentationskrav. Hidtil har det efter Erhvervsstyrelsens opfattelse været et valg af regnskabspraksis, der skulle foretages pr. risikotype, fx rentesikring eller valutasikring.
  • Sikringstransaktioner (pengestrømssikring) og omregning af investeringer i fremmed valuta, der indregnes direkte på egenkapitalen, skal fremover præsenteres i særskilte egenkapitalreserver.
  • Mulighed for at præsentere anvendt regnskabspraksis for relevante regnskabsposter i direkte tilknytning til de noter, som de knytter sig til, når det sker på en systematisk og konsekvent måde. Hidtil har det været et krav i loven, at anvendt regnskabspraksis skulle præsenteres samlet.
  • Muligheden for at placere en egenkapitalopgørelse i noterne for regnskabsklasse B-virksomheder ophæves. Herefter vil valg af en egenkapitalopgørelse betyde, at en sådan opgørelse altid skal præsenteres som en primær opgørelse i årsregnskabet på linje med resultatopgørelse og balance, også selvom den udarbejdes frivilligt.
  • Der indføres et nyt krav til ledelsesberetningen for regnskabsklasse C og D, så virksomheder, der i væsentligt omfang anvender finansielle instrumenter, skal beskrive virksomhedens mål og politikker for styring af finansielle risici, herunder virksomhedens politik for sikring af alle større grupper af planlagte transaktioner, for hvilke der anvendes sikring. Herudover skal virksomhedens risikoeksponering i forbindelse med mulige ændringer i priser, kreditværdighed, likviditet og pengestrømme beskrives.
  • Lovens § 37 a udvides, så også ikke-finansielle aktiver og forpligtelser kan måles til dagsværdi, hvis de er effektivt sikret af et sikringsinstrument.
  • Der indføres en ny definition af "kapitalinteresser" i loven. Forslaget er en tilpasning til regnskabsdirektivet. Hvor det hidtil har været vurderingen, at kapitalinteresser og kapitalandele i associerede virksomheder kunne anses for at være en og samme, er det nu lovgivers vurdering, at der er forskelle i definitionerne, og årsregnskabsloven bringes i overensstemmelse hermed. Lovgiver lægger dog op til en høj grad af sammenhæng mellem definitionen af kapitalinteresser og den tilsvarende definition af associerede virksomheder. Formentlig vil alene ganske få kapitalinteresser ikke samtidig opfylde definitionen på associerede virksomheder. Realitetsændringen er derfor meget svær at få øje på.
  • Der stilles yderligere oplysningskrav til anvendelse af dagsværdi, jf. §§ 37 og 38.

Herudover indeholder udkastet en række mindre væsentlige ændringer, der har til formål at præcisere enkelte bestemmelser i forhold til direktivet eller løse praktiske udfordringer.

Som vi ser det

Efter EY's opfattelse er der næppe tale om et lovforslag, der revolutionerer dansk regnskabsaflæggelse. Vores primære interesse i lovforslaget har været koncentreret om den nye mulighed for at kunne anvende IFRS 15 og IFRS 16 til fortolkning af loven, idet denne mulighed vil hjælpe en lang række virksomheder med at ensrette reglerne mellem den koncerninterne rapportering efter IFRS og den officielle årsrapport efter årsregnskabsloven.  

Ikrafttræden

Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2019 med virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2020 eller senere. Der gives i lovudkastet mulighed for at førtidsimplementere lovens bestemmelser for regnskabsår, der slutter 31. december 2018 og senere, under forudsætning af at ændringslovens bestemmelser systematisk og konsekvent tages i anvendelse.

Høringsfristen er fastsat til 12. oktober 2018, og lovforslaget forventes fremsat i Folketinget i november 2018.  

Du kan downloade høringsudkastet her.

Kontakt os

Jørgen Blom, tlf. 2529 3205

 

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere information.
 

Connect with us

Gå i dialog med os via vores sociale medier, nyhedsbreve eller webcasts.

Artikler

Se oversigt over artikler skrevet af vores specialister.