Tax & Law

  • Share

Forslag om (genindførelse) af fradragsretten for lønomkostninger

12. september 2017

Virksomheder i Danmark betaler skat af deres overskud/profit. Den forståelse har de fleste mennesker, og det er også et godt udgangspunkt, der dog har en lang række modifikationer. Bl.a. skal driftsomkostninger medgå til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, før de kan fratrækkes skattemæssigt.

Det betyder bl.a., at udgifter der medgår til at udvide ”indkomstgrundlaget”, fx ved opkøb af konkurrerende virksomheder, ikke er fradragsberettigede. Forsimplet kan man sige, at omkostninger der medgår til vækst, som er andet end ordinær og organisk, ofte vil medføre beskæring af fradragsretten, og derved bliver ”vækst” dyrere for danske virksomheder. 

Grænsen for, hvornår driftsomkostninger er fradragsberettigede, er af flere omgange blevet testet og for nylig har Højesteret taget stilling til fradragsretten for egne lønomkostninger i forbindelse med ”udvidelse af indkomstgrundlaget”. Nærmere bestemt har Højesteret nægtet fradrag for et pengeinstituts lønomkostninger, for så vidt angår de lønomkostninger, som blev afholdt i forbindelse med overtagelse af et andet pengeinstitut.

Dommene fra Højesteret - og det paradoksale i skattereglernes ”vækstbegrænsning” - har vakt politisk interesse i så høj grad, at regeringen netop har udsendt et lovforslag, som medfører, at der som udgangspunkt altid vil være fradrag for lønomkostninger, selvom disse er medgået til andet end blot at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Fradrag for lønomkostninger

Ifølge lovforslaget skal lønomkostninger være fradragsberettigede, dels for at sikre lettere administration, dels for at sikre bedre rammer for erhvervslivet.

Med lovforslaget udvides fradragsretten således, at der også vil være fradragsret for lønomkostninger i forbindelse med:

  • Køb af et datterselskab, som tilfører køberselskabet skattefrie indtægter i form af udbytte.
  • Køb, salg, omstrukturering samt børsnotering af virksomheder.
  • Forgæves afholdte lønomkostninger, (når fx et opkøb alligevel ikke bliver til noget).

Lønomkostninger kategoriseres som udgifter, der afholdes direkte til fordel for virksomhedens egne ansatte, såsom løn, bonus og lønaccessorier (kursusudgifter, fri telefon m.v.).

Det nævnes, at lønudgiften ikke må være afholdt ”udelukkende i aktionærens interesse”. Som eksempel nævnes, at en bonus udbetalt til en ledende medarbejder i forbindelse med et salg af hele virksomheden også vil vedrøre aktionærens interesse alene. 

Den del af en virksomheds generalomkostninger, der kan henføres til medarbejdere - såsom husleje, varme, rejseomkostninger m.v. - kan ligeledes fratrækkes.

Lønomkostninger, der efter de hidtil gældende regler skal aktiveres og afskrives, skal fortsat dette.

Særligt om fradragsretten i koncerner

Større koncerner organiserer sig ofte således, at en række funktioner, som kommer hele koncernen til gode, er samlet i moderselskabet – herunder fx HR, it, M&A m.v. For at leve op til princippet om rette omkostningsbærer udfaktureres sådanne omkostninger til datterselskaberne i overensstemmelse med armslængde-princippet.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at i det omfang et moderselskab viderefakturerer lønomkostninger vedrørende koncernfunktioner til sine datterselskaber, skal viderefaktureringen anses for eksterne omkostninger for datterselskaberne. Eksterne omkostninger, der dækker fx omkostninger vedrørende opkøb af en anden virksomhed, er ikke fradragsberettigede, og denne koncernstruktur kan således medføre øgede skatteomkostninger.

Er vi så i mål nu?

Politikerne ønsker med lovforslaget at forbedre rammerne for danske virksomheder og iværksættere, men ændrer kun ved fradragsretten for lønomkostninger.

Opstart af en virksomhed og/eller udvidelse til et nyt forretningsområde er kendetegnet ved en lang række nye ”engangsaktiviteter” såsom selskabsstiftelse, markedsundersøgelse, ingeniørarbejde, it-rådgivning m.v., som er aktiviteter, der ofte købes af eksterne konsulenter – da virksomheden netop kun behøver kompetencerne i en begrænset (opstarts)periode.

Denne type omkostninger er der (stadig) ikke fradrag for (med mindre de kan rubriceres som forskning- og udviklingsomkostninger e.l.). Tidligere var der fradrag for en række rådgivningsomkostninger og omkostninger til fx markedsundersøgelser, men disse regler blev ophævet fra og med indkomståret 2010.

Man kunne ønske sig, at der også blev (gen)indført fradrag for sådanne omkostninger. Men dette vil selvsagt ikke kunne holdes inden for den økonomiske ramme af nærværende lovforslag (500 mio. kr.), og vil derfor i sidste ende være et spørgsmål om politisk prioritering.

Hvornår træder de nye regler i kraft?

Loven forventes at træde i kraft 1. juni 2018, dog med virkning fra 2012, (hvor SKAT etablerede denne praksis). Virksomheder, der ikke har ageret efter SKATs praksisændring, behøver ikke foretage sig yderligere. Virksomheder, som har fulgt SKATs praksis, vil have mulighed for at genoptage tidligere indkomstår med henblik på at opnå yderligere fradrag for afholdte lønomkostninger.

Kontakt os

René L. Ventzel, tlf. 2529 6563 
Martin Frøkjær, tlf. 2529 4821

 

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os vedrørende skattespørgsmål.
 

Connect with us

Gå i dialog med os via vores sociale medier, nyhedsbreve eller webcasts.