Tax & Law

  • Share

Regeringens lovprogram 2019/20 – forventede lovforslag

1. oktober 2019

Regeringen har den 1. oktober 2019 offentliggjort lovprogrammet for folketingsåret 2019/20. EY følger lovforslagene og udsender bemærkninger til dem, når de er fremsat og vedtaget. Nedenfor følger de offentliggjorte områder inden for skatteområdet, hvor lovforslag forventes fremsat i perioden oktober 2019 til februar 2020.

I oktober 2019 forventes følgende lovforslag fremsat på følgende områder:

Digitale salgsregistreringssystemer og udstedelse af skattekort til tredjelandsstatsborgere

Formålet med lovforslaget er dels at sikre en højere grad af sporbarhed og gennemsigtighed i forhold til udeholdt omsætning, dels at sikre, at Skatteforvaltningen ikke udsteder skattekort til tredjelandsstatsborgere uden arbejdstilladelse. Første del af lovforslaget udmønter dele af aftalen om styrket indsats mod sort arbejde mellem alle Folketingets partier fra september 2017. 

Ophævelse af visse regler om beskatning af renter og kursgevinster og ‐tab på hybrid kernekapital m.v.

Formålet med lovforslaget er at ophæve regler, som i dag giver finansielle udstedere af hybrid kernekapital fradragsret for renteudgifter på hybrid kernekapital m.v. Med forslaget vil adgangen til fradrag bero på de almindelige skatteretlige kriterier for rentefradrag, hvilket allerede er tilfældet for ikke-finansielle udstedere. Forslaget vil således sikre, at der ikke kan rejses tvivl om, hvorvidt reglerne er forenelige med EU-retten.

Lovforslaget er en genfremsættelse af L 233 (folketingsåret 2018-19), som bortfaldt i forlængelse af udskrivelsen af valg til Folketinget den 7. maj 2019.

Ny ankenævnsstruktur og en hurtigere vej gennem klagesystemet m.v.

Formålet med lovforslaget er at nedbringe sagsbehandlingstiden i det administrative klagesystem. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om en ny ankenævnsstruktur og en hurtigere vej gennem klagesystemet – retssikkerhedspakke IV mellem alle Folketingets partier fra december 2018. 

Lovforslaget er en delvis genfremsættelse af L 212 (folketingsåret 2018-19), som bortfaldt i forlængelse af udskrivelsen af valg til Folketinget den 7. maj 2019. I tillæg til genfremsættelsen foreslås en forlængelse af funktionsperioden for skatteankenævn, vurderingsankenævn og fælles ankenævn og udskydelse af virkningstidspunktet for de nye klagebehandlingsregler for vurderingssager. Desuden foreslås, at der ikke ydes omkostningsgodtgørelse ved klage over tilbagekaldelser af afgørelser om refusion af udbytteskat. 

Hovedaktionærers delsalg af aktier i selskaber med flere aktieklasser m.v.

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række justeringer, der skal sikre mod utilsigtet udnyttelse af skattereglerne. Lovforslaget skal bl.a. hindre, at forskellige aktieklasser kan bruges til, at hovedaktionærer kan opnå kunstig nedsættelse af aktieavancer eller fradrag for kunstige tab, ligesom forslaget skal hindre, at kapitalfondspartnere kan undgå, at merafkast beskattes som personlig indkomst – fx ved investering i infrastrukturfonde eller i visse gældsbreve.

Styrket regelefterlevelse på motorområdet m.v.

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række ændringer, der skal sikre regelefterlevelsen på motorområdet, herunder afskaffelse af selvanmelderordningen ved eksport af motorkøretøjer. Lovforslaget har endvidere til formål at foretage en række tilpasninger på motorområdet, bl.a. som følge af domme afsagt af Højesteret og EU-Domstolen. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om styrket regelefterlevelse på motorområdet mellem alle Folketingets partier fra april 2019. 

Forenkling af regler om forældelseshåndtering m.v. 

Formålet med lovforslaget er at gennemføre yderligere nødvendige forenklinger på inddrivelsesområdet med henblik på at understøtte det nye it-system for inddrivelse. Det foreslås at fastsætte klarere regler for afskrivning og eftergivelse af gæld til det offentlige, herunder reglerne for eftergivelse af gæld til socialt udsatte, at forenkle reglerne for retsafgift og reglerne om modregning i udbetalinger fra Skatteforvaltningen, når disse er overdraget til tredjemand (transporter), at forenkle håndteringen af inddrivelse af gæld med flere hæftere, at justere en regel om håndteringen af accessorisk forældelse og at fastsætte nye regler for håndtering af forældelsesafbrydelse over for skyldnere. 

Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om styrkelse af den offentlige inddrivelse mellem alle Folketingets partier fra juni 2017 og i det væsentlige en genfremsættelse af L 213 (folketingsåret 2018-19), som bortfaldt i forlængelse af udskrivelsen af valg til Folketinget den 7. maj 2019. 

Ændring af chokoladeafgiftsloven m.fl.

Formålet med lovforslaget er primært at bringe momslovens regler i overensstemmelse med EU-reglerne og implementere nye EU-momsregler, der skal være vedtaget senest den 1. januar 2020. Forslaget ændrer bl.a. reglerne om udtagning, konsignationslagre, kædehandel og kravene til oplysning af købers momsnummer samt indfører en værnsregel i særordningen for rejsebureauer for at sikre, at der afregnes korrekt moms. Herudover foreslås godtgørelse af punktafgifter til visse organisationer m.v.

Tekniske justeringer på pensionsbeskatningsområdet

Formålet med lovforslaget er at foretage en række tekniske justeringer på pensionsbeskatningsområdet. Lovforslaget indeholder bl.a. adgang til oplysninger om diskvalificerende udbetalinger for pensionsinstitutter, smidigere regler for flytning af pensionsindbetalinger mellem forskellige pensionsordninger og justeringer af reglerne for skattefri omstruktureringer af pensionsinstitutter. 

Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet

Formålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte regler, der gennemfører direktiv om indberetning og udveksling af oplysninger om visse grænseoverskridende ordninger, som potentielt kan bruges til aggressiv skatteplanlægning, samt give mulighed for, at der kan indgås tilsvarende aftaler med lande uden for EU. 


I november 2019 forventes følgende lovforslag fremsat på følgende områder:

Lovforslag om international beskatning

Formålet med lovforslaget er at implementere skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler. Endvidere foreslås det at justere definitionen af fast driftssted i overensstemmelse med den ændrede fast driftsstedsdefinition i OECD’s Modeloverenskomst. Desuden foreslås det som opfølgning på en dom fra EU-Domstolen at give danske selskaber mulighed for i visse tilfælde at fradrage endelige underskud i udenlandske datterselskaber m.v. Dernæst foreslås det at tydeliggøre Skatteforvaltningens adgang til skønsmæssige ansættelser, når transfer pricing-dokumentation ikke er indsendt rettidigt. Endelig foreslås det at bringe de danske opbevaringsregler i relation til indberetningspligtige finansielle konti med tilknytning til udlandet i overensstemmelse med de internationale standarder.

Omkostninger ved inddrivelse af gæld i udlandet

Formålet med lovforslaget er at gøre det muligt for restanceinddrivelsesmyndigheden at overvælte de omkostninger, der opstår, hvis en privat aktør antages til at yde bistand med inddrivelsen af gæld i udlandet, på skyldneren. Derudover har lovforslaget til formål at imødekomme et ønske fra de kommunalt ejede forsyningsvirksomheder om at kunne vælge privat inddrivelse frem for inddrivelse via restanceinddrivelsesmyndigheden. Endelig indeholder lovforslaget et forslag om at ophæve fradragsretten for inddrivelsesrenter, der påløber fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Forslaget har til formål at muliggøre en korrekt indberetning af fradragsberettigede renter. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om styrkelse af den offentlige inddrivelse mellem alle Folketingets partier fra juni 2017. 

Ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskatteloven m.fl. 

Formålet med lovforslaget er at foretage tilpasninger af hhv. DIS-ordningen, refusionsordningen for sandsugere og tonnageskatteordningen for at sikre overensstemmelse med EU-retten. Desuden foreslås visse andre justeringer af tonnageskatteordningen for at sikre, at ordningen anvendes efter hensigten, ligesom der foreslås en ændring af virkningstidspunktet for udvidelsen af ordningen med en række specialskibsaktiviteter. Endelig foreslås en udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe.  

Fastsættelse af grund‐ og ejendomsværdier m.v.

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række ændringer og præciseringer af lovgivningen på ejendomsvurderingsområdet med henblik på at forenkle og effektivisere vurderingsarbejdet og sikre sammenhæng mellem lovgivning og systemunderstøttelse.

Beskatning ved overdragelse til erhvervsdrivende fonde

Formålet med lovforslaget er at give adgang til overdragelse af aktier til en erhvervsdrivende fond uden bo- og gaveafgift eller beskatning af avancen på overdragelsestidspunktet. Forslaget udmønter aftalen om at følge anbefalingerne i rapporten ”Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde” mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Radikale Venstre fra juni 2018. 

Omlægning af beskatningen af overskudsvarme m.v.

Formålet med lovforslaget er at omlægge reglerne for beskatning af overskudsvarme, så udnyttelsen af overskudsvarme øges. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om øget udnyttelse af overskudsvarme mellem alle Folketingets partier fra marts 2019. 

Ensartet bo‐ og gaveafgift ved generationsskifte

Formålet med lovforslaget er at tilbagerulle lempelsen af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af erhvervsvirksomhed, så bo- og gaveafgiften igen kommer til at være den samme for overdragelse af en erhvervsvirksomhed og andre aktiver. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2020.

Forhøjelse af afgiften på engangsservice, bæreposer og tobak

Formålet med lovforslaget er at forhøje afgifterne på engangsservice, bæreposer samt tobak. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2020.

Tilbagerulning af ophævelsen af beskatningen af fri telefon og internet

Formålet med lovforslaget er at tilbagerulle ophævelsen af beskatningen af fri telefon og internet, som blev vedtaget i 2018 med virkning fra og med indkomståret 2020. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2020.


I januar 2020 forventes følgende lovforslag fremsat på følgende område: 

Modernisering af momsreglerne for grænseoverskridende handel med varer og ydelser solgt til forbrugere i EU

Formålet med lovforslaget er at gennemføre EU-regler, der moderniserer momsreglerne for grænseoverskridende handel med varer og ydelser, herunder at afskaffe den momsfrie import af varer med en værdi under 80 kr. og harmonisere fjernsalgsgrænsen for EU-virksomheders salg til forbrugere. Disse regelændringer foreslås bl.a. understøttet af en udvidelse af det eksisterende One Stop Shop-system. 

I februar 2020 forventes følgende lovforslag fremsat på følgende områder:

Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne‐ og ungeydelsen m.v.

Formålet med lovforslaget er at ændre udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen, så ydelsen som udgangspunkt udbetales med halvdelen til hver af forældrene med fælles forældremyndighed over barnet. Det foreslås samtidig, at indkomstaftrapningen individualiseres, så aftrapningen sker på grundlag af hver af ydelsesmodtagernes individuelle indkomstforhold. Den supplerende grønne check ligedeles som udgangspunkt også, da reglerne følger udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelse. Lovforslaget udmønter den sidste del af aftalen om ét samlet familieretligt system mellem alle Folketingets partier fra marts 2018. 

Lovforslaget forventes at være en genfremsættelse af L 224 (folketingsåret 2018-19), som bortfaldt i forlængelse af udskrivelsen af valg til Folketinget den 7. maj 2019.

Ny model for udbytteadministrationen m.v.

Formålet med lovforslaget er at indføre en ny model for beskatning og indeholdelse ved udbetaling af udbytte til udenlandske aktionærer for dermed at gøre reglerne mere robuste mod svindel. Lovforslaget indeholder desuden en EU-retlig tilpasning af beskatningen af udenlandske foreninger og pensionsinstitutter, således at disse ikke beskattes hårdere end danske foreninger og pensionsinstitutter.

Lempelse af datakrav for inddrivelsesfordringer m.v.

Formålet med lovforslaget er at lette konverteringen og oprydningen i den gamle fordringsmasse i DMI med det formål, at så mange fordringer som muligt kan komme under inddrivelse i det nye inddrivelsessystem. Lovforslaget indeholder endvidere en forlængelse af forældelsesudskydelsen og paralleldriftsperioden med henblik på at undgå utilsigtet forældelse af fordringer.

Kontakt

Benny Cords Odefey, Manager, tlf. 2529 3369,
Tobias R. Steinø, Associate Partner, tlf. 2529 4197

 

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os vedrørende skattespørgsmål.
 

Connect with us

Gå i dialog med os via vores sociale medier, nyhedsbreve eller webcasts.