Tax & Law

  • Share

Generaladvokaten leverer en ren ”broadside” til Skattestyrelsen

20. marts 2019

En byggegrund er et ”ubebygget” areal. Hvis der står en bygning på arealet, kan parternes hensigter om fremtidig nedrivning ikke tillægges vægt.

Nogenlunde sådan kan Generaladvokatens udtalelse i KPC-sagen (C-71/18) opsummeres. Nu er det blot en udtalelse, og intet er endeligt, før EU-Domstolen har talt, og Vestre Landsret har fortolket afgørelsen i den nationale sag – men det giver i hvert fald yderligere input til den diskussion, der efterhånden har kørt en del år i Danmark.

Det er dog vigtigt allerede nu at forholde sig til denne udtalelse – både i forhold til gennemførte og påtænkte transaktioner.

Ganske kort om baggrunden

KPC Herning indgik i november 2013 aftale med Odense Havn om køb af et areal. I december 2013 indgik KPC Herning i alt tre aftaler med en boligforening:

  1. Betinget rammeaftale vedrørende salg af eksisterende bebygget areal samt efterfølgende omdannelse til boligområde
  2. Betinget salgsaftale vedrørende salg af bebygget areal
  3. Turnkey-aftale vedrørende opførelsen af nyt byggeri på (2)

Hele aftalekomplekset var gensidigt afhængigt, og det var således – aftalemæssigt – klart, at det ultimative mål for parterne var et nyopført byggeri, og at de eksisterende bygninger derfor skulle nedrives. KPC Herning var imidlertid ikke involveret i selve nedrivningen – det skulle Boligforeningen selv stå for i form af selvstændig nedrivningsentreprise, bekostning og risiko.

Skatterådet: parternes intention er afgørende

Skatterådet fastslog indledningsvist i et bindende svar, at der ikke blot kan ses på de fysiske forhold, når det skal vurderes, om et areal er en ”byggegrund” i momslovens forstand. Parternes intention har også betydning, og i den konkrete sag medførte det, at arealet blev kvalificeret som en ”byggegrund” med moms til følge.

Landsskatteretten: begrebet ”byggegrund” forudsætter, at der er tale om et ”ubebygget areal”

I en sjældent klar afgørelse fastslog Landsskatteretten (dog godt nok med dissens) i december 2015 (se SKM2016.82.LSR), at der konkret ikke var tale om levering af en byggegrund.

Parternes hensigt er ikke afgørende – og kan ikke tilsidesætte dansk rets klare afgrænsning af begrebet: ”en byggegrund er et ubebygget areal”.

Generaladvokaten: metafysisk voluntarisme…

Skatteministeriet indbragte afgørelsen for domstolene, og i maj 2017 valgte Vestre Landsret at indbringe spørgsmålet for EU-Domstolen (sag C-71/18).

Generaladvokaten offentliggjorde sin udtalelse i sagen den 19. marts 2019, og herunder følger nogle uddrag af de overvejelser, som er gjort i forbindelse med salget fra Odense Havn til KPC Herning:

  • Parterne havde en fælles forståelse om, at pakhuset – bortset fra en del af østgavlen – skulle rives ned, for at boligprojektet kunne blive realiseret
  • Transaktionens objektive karakter på tidspunktet for leveringen skal vurderes. Inden for en sådan ramme er parternes subjektive hensigt vedrørende ejendommens fremtidige anvendelse absolut af relevans. Det kan imidlertid i og af sig selv næppe være afgørende og veje tungere end eventuelle – eller snarere alle – andre objektive faktorer i forbindelse med en levering.
  • Den standardregel, der skal anvendes ved vurderingen af en transaktion, er således evalueringen af alle objektive elementer på tidspunktet for leveringen.
  • EU-Domstolens udtalelser i Don Bosco-sagen vil blive skubbet ud over sagens rækkevidde og logiske grænser, hvis parternes hensigt tillægges selvstændig betydning
  • Simple udtalelser fra parterne, som ikke er understøttet af konkrete beviser, kan ikke spille nogen rolle. Som noget endnu vigtigere er parternes hensigt kun relevant, når den vedrører det formål, som de forfølger gennem den pågældende transaktion. Parternes hensigt er omvendt af ringe eller ingen relevans, når den – som i den foreliggende sag – vedrører, hvad der formodes at ske med varen efter leveringen ved tredjeparters mellemkomst på et tidspunkt i fremtiden.
  • Parternes hensigt og planer kan med andre ord påvirke eller bekræfte en bestemt læsning af realiteten. Medmindre en afgiftsmæssig vurdering skal blive et tilfælde af metafysisk voluntarisme, hvor – for at citere Schopenhauer – transaktionen blot er vilje og forestilling, kan parternes hensigt imidlertid næppe veje tungere end realiteten.
  • Medlemsstaternes spillerum med hensyn til at definere, hvad det udgør ”byggegrund”, kan ikke gå så vidt som til at gøre indgreb i begrebet ”bygning”, der omvendt er et EU-retligt begreb. Dette begreb er endvidere defineret ret bredt i momsdirektivets artikel 12, stk. 2, første afsnit: ”enhver grundfast konstruktion”.

Meget klare input omkring vægten af intention, men…

Generaladvokaten er ret klar i sine udtalelser og i den forstand Landsskatterettens ”forlængede arm”. Generaladvokatens udtalelse efterlader dog også plads til fortolkning og yderligere analyse i forhold til videresalget til Boligforeningen – og om det samlede aftalesæt kan medføre, at salget bliver momspligtigt.

Det interessante i den forbindelse er, at Generaladvokaten tilsyneladende ikke mener, at det er et spørgsmål om ”byggegrund” eller ej – men derimod om, hvorvidt det samlede aftalesæt medfører, at der leveres en ny bygning (inden indflytning), der i sig selv er momspligtig.

Herom udtaler Generaladvokaten, at der ikke er tilstrækkeligt med oplysninger til at vurdere dette, men det afholder ham dog ikke fra at komme med input til Vestre Landsret. Disse input trækker klart i retningen af, at der er to transaktioner, der skal vurderes uafhængigt af hinanden (salget af arealet med bygninger samt entreprisen), men det vil formentlig blive udeladt af EU-Domstolen, da det rækker videre end selve det forelagte spørgsmål.

Hvad ender det med?

Vi er fortsat overbeviste om, at EU-Domstolen når til det resultat, som Landsskatteretten nåede i 2015.

Der er efter vores opfattelse ikke hjemmel til Skattestyrelsens (og Skatterådets) praksis på området – en praksis som i øvrigt også er i direkte strid med lovforarbejderne.

Der sker dog ingenting fra Skattestyrelsens side, før EU-Domstolen og Vestre Landsret har talt. Når EU-dommen foreligger, bør vi have en noget klarere idé om, hvordan det vil påvirke den danske praksis. Men det er vigtigt allerede nu at forholde sig til dette – herunder i forhold til såvel gennemførte som påtænkte transaktioner.

Vi er altid klar på sparring – så sig endelig til.

Kontakt

Asger H. Engvang, tlf. 4040 2260

 

Connect with us

Gå i dialog med os via vores sociale medier, nyhedsbreve eller webcasts.