- Home
- Insights
- Industries
- Services
- Karriere
You are now on the ey.com Denmark site. To return to the ey.com Global site or other country site, click on the Denmark (Danish) link on the upper right of this page, and select your preferred country site.

Vores største aktiv er vores dygtige medarbejdere. Medarbejderudvikling er en central del af vores kultur med fokus på at sikre dig de værktøjer og de muligheder, du har brug for til at udvikle dig i den retning, du ønsker. Vi tror på, at du vil yde den bedste indsats, når du har friheden til at planlægge din karriere med den nødvendige støtte fra os. Fra dag et hjælper vi dig i din udvikling – fra formel træning og kvalificering til on-the-job læring – også på internationalt plan.
Tag det næste skridt i din karriere med EY, og du vil tage et stort skridt mod at realisere dit fulde potentiale. Din karriere hos EY vil følge en klar og performance-baseret vej, der understøtter din udvikling. Du vil få en personlig counselor, som vil følge dig, tilbyde vejledning og yde støtte.
Der er ingen fast karrierevej her. Vi giver dig værktøjer, støtte og know-how til at udvikle din karriere i den retning, der er mest interessant for dig. Vi tror på, at det er den bedste måde til at maksimere dit potentiale, som også vil komme vores kunder til gavn.
Du er ikke begrænset af forretningsområder eller typen af opgaver. Du vil få rig mulighed for at få varieret erfaring og udforske forskellige facetter af vores forretning. Din udvikling er afgørende for vores virksomhed. Det bidrager til en engagerende og positiv arbejdsplads for alle, giver mulighed for at belønne og anerkende dig for dine præstationer og bidrager til, at vi leverer differentierede services til vores kunder. Kort sagt, det er fundamentet for fortsat succes – både for dig og os.
Vores globale learning curriculum består af to dele. Den første del er designet til at udvikle dine generelle færdigheder og forretningskendskab. Den anden del er designet til kontinuerligt at opdatere dine specifikke tekniske færdigheder for dit forretningsområde, så du altid kan levere en forbedret service og skabe en bedre relation til vores kunder.
Der er også mange strukturerede programmer, der kan understøtte dine personlige kompetencer og lederegenskaber samt opbygge ekspertise, som du kan benytte både inden og uden for EY.
Globalt afholder vi mere end 16.000 kurser via vores global learning management system. Sidste år fik vores medarbejdere samlet over seks millioner timers læring og gennemførte over 700.000 kurser. Uanset hvor du befinder dig, har du adgang til vores globale værktøjer og ressourcer, som styrker dine tekniske færdigheder, forretnings- og netværkskompetencer. Vores succes – og vores kunders – afhænger af vores medarbejdere, så vi tager deres udvikling seriøst.
For at understøtte din læring og vores globale samarbejde inviterer vi vores medarbejdere på specielle milestone learning events – fra vores introduktionsprogram ”Welcome to EY” til ”New Partner Program”.
Vi ved, at det er på jobbet de mest værdifulde erfaringer opnås, og vi gør alt, hvad vi kan for at sikre, du får de erfaringer, du behøver for at få en succesfuld karriere.
Med dette i tankerne planlægger vi vores projekter, så vi ikke alene sikrer høj kvalitet for vores kunder, men også at du opbygger brugbare kompetencer og får mulighed for personlig og faglig udvikling.
Ved at matche kompetencer og interesser med vores kunders behov rundt omkring i verden, kan vi tilbyde dig muligheden for at udvikle din karriere, overføre dine færdigheder samt at få oplevelser på tværs af grænser, forretningsområder, brancher og industrier. Dette gør os i stand til at imødekomme vores kunders behov og samtidig hjælpe dig til at udvikle dit potentiale.
Mange medarbejdere i EY udstationeres i perioder af forskellig varighed. Dette aftales mellem medarbejdere og lederen, og mulighederne for udstationeringer er afhængige af den individuelle business case, kompetencer og muligheder i organisation. Vi har et professionelt netværk, der understøtter processen og hjælper dig med det praktiske.
Coaching giver mulighed for åben og ærlig dialog mellem kolleger på alle niveauer i organisationen. Det strækker sig fra on-the-job coaching til projekt-feedback og periodisk formaliserede evalueringer. I takt med at du udvikler dine kompetencer, forventer vi også, at du deler din viden og giver ærlig og konstruktiv feedback til andre.
On-the-job coaching
Vi afholder on-the-job coaching-samtaler, hvilket sker løbende i forbindelse med det daglige arbejde. Det er med til at give et bredere perspektiv, øge gennemsigtigheden, adressere specifikke hændelser og udfordringer, og resulterer i forbedret performance gennem praktisk læring. Denne praktiske læring vil hjælpe dig med at forbedre dine præstationer og blive mere effektiv.
Counseling – evaluering af præstationer
Vi afholder evalueringssamtaler hver 3. måned, hvor du og din counselor taler om dine præstationer med input og feedback fra flere interessenter. Ved disse samtaler får du mulighed for at sætte mål, have fokus på dine styrker og adressere dine udviklingsbehov.
Counseling – karriereudvikling
Vi afholder også karriereudviklingssamtaler, som er et vigtigt aspekt af coaching hos os. Dette skal udfordre dig på at udforske dine personlige interesser, målsætninger, behov og muligheder – både på kort og langt sigt.
Mentor-ordning
Vi har også en mentorordning, og vi opfordrer medarbejdere til at engagere sig som mentor for yngre medarbejdere, fx når vores dygtige revisorer begynder SR-forløbet med målet om at blive statsautoriseret revisor. En mentorordning giver dig support, indsigt og praktiske råd i forhold til en bred vifte af faglige udviklings- og karriereemner. Det adskiller sig fra on-the-job coaching, der giver support ved arbejdsrelaterede udfordringer i hverdagen.
EY henviser til den globale organisation og kan referere til et eller flere medlemsfirmaer inden for Ernst & Young Global Limited, som hver især udgør en selvstændig juridisk enhed. Ernst & Young Global Limited, som er et engelsk ‘company limited by guarantee’, yder ikke kunderådgivning.
