Forretningsmand tjekker aktiemarked på tablet

Er I klar til at blive offentlig om jeres skattebetaling?

Relaterede emner

Folketinget har vedtaget lov om offentliggørelse af indkomstskatteoplysninger i ny rapport. I bør derfor forberede jer på de nye regler.


Opsummering:

  • De nye regler gælder for virksomheder med en konsolideret omsætning over 2 år på 5,6 mia. kr. (EUR 750 mio.)
  • Loven har virkning på indkomstår, som påbegyndes den 22. juni 2024 eller senere. De første rapporter skal derfor udarbejdes første gang i 2025.
  • Alle danske selskaber, som er en del af en koncern omfattet af reglerne, skal sikre, at den af koncernen udarbejdede rapport indsendes til Erhvervsstyrelsen.

Implementeringen af direktiv (EU) 2021/2101 af 24. november 2021 kan ses som endnu et skridt på vejen af de seneste års ønsker om at få mere åbenhed omkring selskabers skatteforhold.

Direktivet betyder, at for de omfattede virksomheder stilles der fremover krav om, at de skal offentliggøre de såkaldte Country-by-Country-rapporter (CbCr). Der er tale om en ændring til det, som er kendt som Regnskabsdirektivet, hvilket betyder at implementeringen sker som en udvidelse af årsregnskabsloven.

Hvem er omfattet?

Reglerne er på sin vis en udvidelse af den indberetningspligt, der allerede gælder for indsendelse af CbC-rapport. I dag sker indberetningen til skattemyndighederne, men fremover skal en del af oplysningerne offentliggøres.

De virksomheder, som allerede i dag indsender oplysningerne til skattemyndighederne efter skattekontrolloven, vil ligeledes være omfattet af de nye krav i årsregnskabsloven. Kravet for at være omfattet er en konsolideret omsætning over 2 år på minimum 5,6 mia. kr. (EUR 750 mio.)

Koncerner, som bliver omfattet af de nye regler, er forpligtet til at offentliggøre en rapport om deres skatteforhold opdelt i aktiviteter og lande. Da der er tale om et EU-direktiv er en grundlæggende forudsætning selvfølgelig, at der er tale om koncerner, hvis virksomheder har aktiviteter i EU/EØS - uanset om virksomhederne er hjemmehørende i eller udenfor EU/EØS.

Et selskab/koncern, som alene har aktiviteter i Danmark, er dog ikke forpligtet til at udarbejde en rapport.

Det vil – som udgangspunkt - være det øverste selskab i en koncern – dvs. modervirksomheden, som skal stå for udarbejdelse og fremsendelse af rapporten i det EU-land, hvor denne virksomhed er hjemmehørende.

Imidlertid er det vigtigt at holde sig for øje, at et dansk selskab/filial er forpligtet til at fremsende CbC-rapporten til Erhvervsstyrelsen senest 12 måneder efter afslutning af det regnskabsår, som rapporten vedrører. Det er derfor et krav, at CbC-rapporten opfylder de formelle krav, som der er sat i den danske lovgivning.

Ud fra lovbemærkningerne til bestemmelserne, må det antages, at kravet anses for opfyldt ved blot en af de danske virksomheder fremsender rapporten.

Med andre ord, så betyder det, at uanset et selskab/filial ikke selv skal udarbejde rapporten, fritages den ikke for at fremsende rapporten til Erhvervsstyrelsen. Endeligt skal der også henvises til rapportens link hos Virk.dk fra de danske virksomheders hjemmeside i 5 år fra offentliggørelse.

Hvornår skal man være klar?

Loven har virkning på indkomstår, som påbegyndes den 22. juni 2024 eller senere. De første rapporter skal derfor udarbejdes første gang i 2025/2026, idet de skal indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 12 måneder efter regnskabsafslutning.

Det er derfor en god ide at have forberedt den dataindsamling, som vil skulle påbegyndes.

Hvad skal rapporten indeholde

Koncerner, som bliver omfattet, er forpligtet til at offentliggøre følgende oplysninger:

  • Total omsætning
  • Over/underskud før skat
  • Skat betalt (på kontant basis)
  • Skat påløbet (i det aktuelle år)
  • Antal ansatte
  • Samlet akkumuleret overskud

Herudover skal koncernen offentliggøre en liste over navne på de enkelte juridiske enheder og inkludere en kort beskrivelse af deres aktiviteter.

De overstående oplysninger skal rapporteres forskelligt afhængig af, hvor de forskellige aktiviteter er placeret:

Indenfor EU:

EU's sort-liste eller grå-liste:

Udenfor EU:

Oplysningerne skal præsenteres for hvert land

Oplysningerne skal præsenteres for hvert land

Oplysningerne kan præsenteret samlet

Relateret artikel

Ny praksis hos Erhvervsstyrelsen ved straksfusioner og -spaltninger

En ny praksis betyder, at selskaber ikke længere skal vente på en manuel sagsbehandling ved anmeldelse af straksfusioner og -spaltninger.

    Det betyder også, at selvom denne rapportering er meget lig den, som vi kender fra CbCr til skattemyndighederne, så er der forskelle.

     

    Der skal fx ikke gives oplysninger om selskabskapitalen eller omsætningsaktiverne efter de nye bestemmelser. Disse oplysninger vil fortsat alene være at finde i de CbC rapporter, som alene skal sendes til skattemyndighederne.

     

    Endvidere er der i de nye bestemmelser givet en såkaldt Safe Clause, som gør det muligt for virksomheder at undlade at rapportere om oplysninger, som potentielt kan skade virksomheden betydeligt, hvis det offentliggøres.

     

    Sådan kan vi hjælpe

    EY kan hjælpe med at blive klar til at kunne offentliggøre CbC-oplysningerne efter den nye standard - både ved hjælp til at få defineret og indsamlet de rigtige oplysninger, men også i forhold til at få sat en effektiv indsamlingsproces op.

     

    Det kan fx ske ved at bruge EYs digitale dataanalyseværktøj Beehive. Ved brug af systemet kan vi gøre det nemt for virksomhederne at analysere og forstå deres CbCR-data, før de offentliggøres.

     

    Fordelene ved at bruge Beehive er, at vi ved hjælp af virksomhedens data om tidligere CbCR kan give fx give virksomheden en:

     

    • Analyse af nøgletal og en tidlig risikovurdering af mulige fokusområder.
    • Øget transparens for skatteafdelingen og øvrige interessenter.
    • Opsætning af rapport med opfyldelse af compliancekrav.

    Derudover kan vi også assistere jer med at vurdere:

     

    • De oplysninger, som jeres virksomheder skal til at offentliggøre - herunder om der er oplysninger, som I bør undlade af kommercielle hensyn.
    • Generel opsætning og udarbejdelse af rapport.
    • Hvad skal I være opmærksom på, hvis I ikke skal udarbejde en rapport.
    • Forberedelse på offentlighedens reaktion på rapporten.

    Offentliggørelse af skatteoplysninger kan fortolkes af forskellige interessenter. Dette bør ske på en hensigtsmæssig måde, hvor virksomhederne også har mulighed for at vurdere, hvorvidt offentliggørelse af bestemte oplysninger bør udskydes. Dette er muligt, hvis det vurderes, at oplysninger kan volde virksomheden skade kommercielt.

     

    Af samme årsag, er det vigtigt faktor at strategien omkring offentliggørelse af CbCR-data sker i en sammenhæng med virksomhedernes overordnede strategier indenfor ESG og skattepolitikken.

     

    Hvis I ønsker at høre mere om, hvordan EY kan assistere jer, så kontakt os gerne.

    Sammendrag

    Kravet for at være omfattet af de nye regler er en konsolideret omsætning over 2 år på 5,6 mia. kr. (EUR 750 mio) og de første rapporter skal indsendes til Erhvervsstyrelsen i 2025. De nye regler betyder, at de omfattede virksomheder skal offentliggøre de såkaldte Country-by-Country rapporter (CbCr). Offentliggørelse af skatteoplysninger kan fortolkes forskelligt og det er derfor vigtigt at I, som virksomhed, er klar på – både datadelen til rapporten og interessen fra offentligheden. Det er derfor vigtigt at have en klar strategi for, hvordan virksomheden vil offentliggøre sine skatteoplysninger.


    Om denne artikel