Lovændringer til årsregnskabsloven er vedtaget den 2. maj 2024

Størrelsesgrænserne under årsregnskabsloven er, som led i EU-Kommissionens bestræbelser på at reducere europæiske virksomheders administrative byrder, blevet inflationsreguleret med en forhøjelse på 25 % af nettoomsætningen og balancesummen.

Det betyder, at en række danske virksomheder vil gå et trin ned i regnskabsklasse, hvilket bl.a. medfører følgende:

• Der bliver færre virksomheder i regnskabsklasse C (stor) og dermed færre virksomheder end først antaget, som bliver omfattet af de nye krav til bæredygtighedsrapportering.
• En række virksomheder vil gå fra regnskabsklasse C (mellem) til B og kan dermed aflægge årsregnskab efter de mere lempelige krav for regnskabsklasse B.
• Flere koncerner vil blive små koncerner (§ 110), og flere modervirksomheder vil dermed blive fritaget for pligten til at aflægge koncernregnskab.

Forhøjelsen af størrelsesgrænserne for balancesum og nettoomsætning er skitseret i nedenstående tabel, hvoraf det fremgår, at grænserne for antal ansatte er uændrede:

Ikrafttrædelse: Regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere, dvs. med tilbagevirkende kraft.

Regnskabsklassen skal vurderes ud fra de nye størrelsesgrænser, som er gældende på balancedagen. De nye størrelsesgrænser anvendes ligeledes på forrige års nettoomsætning, balancesum og antal ansatte ved vurderingen af to på hinanden følgende regnskabsår.

Virksomheder fx med kalenderregnskabsår, kan derved foretage vurderingen af regnskabsklassen ud fra de nye grænser på baggrund tallene fra regnskabsårene 2023 og 2022.

Den nuværende redegørelse om samfundsansvar i årsregnskabslovens § 99 a bliver erstattet af kravene i EU's direktiv om bæredygtighedsrapportering (CSRD), som udvider omfanget af bæredygtighedsemner.

Vi har udarbejdet en separat publikation herom, som du kan se her.

Foruden den omfattende implementering af bæredygtighedsrapportering og CSRD er der vedtaget mindre ændringer og tilpasninger til kravene i ledelsesberetningen, som omfatter:

• Alle erhvervsdrivende fonde, der er omfattet af kravene i § 41 i lov om erhvervsdrivende fonde skal, uanset regnskabsklasse, medtage redegørelse for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen. (ny § 77 c).
  Ikrafttrædelse: Regnskabsår der begynder den 1. juni 2024 eller senere.
  
  
• Kravene til beskrivelse af vidensressourcer (tidligere § 99, stk. 1, nr. 6) og virksomhedens eksterne miljøpåvirkning (tidligere § 99, stk. 1, nr. 7 og § 99, stk. 3) for regnskabsklasse C og D virksomheder er ophævet.
  Ikrafttrædelse: Regnskabsår der begynder den 1. januar 2024 eller senere.
  
  
• Krav om beskrivelse af immaterielle nøgleressourcer implementeres for regnskabsklasse C (stor) og D virksomheder, (ny § 99, stk. 2).
  Ikrafttrædelse:
  Regnskabsår der starter 1. januar 2024 eller senere: Børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber (regnskabsklasse D), som er store virksomheder efter størrelsesgrænserne for regnskabsklasse C (stor), og som har over 500 ansatte.
  
  Regnskabsår der starter 1. januar 2025 eller senere: Øvrige store virksomheder (såvel børsnoterede som ikke-børsnoterede) målt efter størrelsesgrænserne for regnskabsklasse C (stor).
  
  Regnskabsår der starter 1. januar 2026 eller senere: Små og mellemstore børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse D) målt efter størrelsesgrænserne for regnskabsklasse B og C (mellem).
   

• Præcisering af at kravene for virksomheder i regnskabsklasse D, om at oplysning af ledelseserhverv tillige omfatter partnerselskaber (§ 107, stk. 1)
  Ikrafttrædelse: Regnskabsår der begynder den 1. juni 2024 eller senere.
  
  
• Præcisering af redegørelsen for politikker om mangfoldighed i regnskabsklasse D, der implementerer dele af bæredygtighedsdirektivet (§ 107 d)
  Ikrafttrædelse: Regnskabsår, der begynder den 1. januar 2024 eller senere.

Læs mere om ændringerne til ledelsesberetningen under årsregnskabsloven, som er vedtaget uden ændringer.
 

Det vedtagne lovforslag indeholdt en ændring, som betyder, at investeringsejendomme fremadrettet ikke længere kan måles til dagsværdi over egenkapitalen med fradrag af afskrivninger (§ 41). Fremadrettet vil der alene være én model for måling af investeringsejendomme til dagsværdi efter årsregnskabslovens § 38 dvs. med dagsværdireguleringer gennem resultatopgørelsen.

Årsagen til, at dagsværdi over egenkapitalen er udgået af loven er, at dette alternativ ikke følger den internationale udvikling under IFRS (specifikt IAS 40 Investeringsejendomme), ligesom det forenkler loven for både regnskabsaflæggere og -brugere, at der fremadrettet kun findes to valgmuligheder:

1. kostpris med fradrag af- og nedskrivninger eller
2. dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen (§ 38)

Undersøgelser har desuden vist, at dagsværdi over egenkapitalen alene anvendes i relativt begrænset omfang sammenlignet med de to andre alternativer.

Ikrafttrædelse: Regnskabsår der begynder den 1. juni 2024 eller senere.

Praksisændring
For virksomheder, der i dag opskriver investeringsejendomme til dagsværdi over egenkapitalen, skal der derfor foretages en praksisændring som følge af lovændringen. Hvis virksomheden overgår til dagsværdi med løbende værdiregulering over resultatopgørelsen (fra § 41 til § 38), vil den bundne reserve for opskrivninger under egenkapitalen blive overført til en fri reserve i forbindelse med praksisændringen.
 

Lovændringen har desuden medtaget en række øvrige og mindre ændringer til årsregnskabet, som primært har en teknisk karakter.

Disse øvrige mindre ændringer omfatter i punktform følgende:

• I bestemmelserne om ikke-indbetalt virksomhedskapital (§ 35 b) og specifikation af virksomhedskapitalen (§ 87 a) præciseres det, at kravene tillige gælder for partnerselskaber.
  
  
• § 60 i loven vedrørende oplysning om indregnede leasingaktiver er ophævet, da bestemmelsen dækkes af § 90 a. En virksomhed i regnskabsklasse B, der vælger at aktivere leasingaktiver, skal følge § 90 a som led i tilvalget af praksis fra højere regnskabsklasse.
  
  
• Kravet om at oplyse eventualforpligtelser for virksomheder i regnskabsklasse B (§ 64, stk. 1) er blevet opdelt, så der skal oplyses om henholdsvis den samlede størrelse af eventualforpligtelser, herunder kautions- og garantiforpligtelser og den samlede størrelse af andre forpligtelser, herunder leasingforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen.
  
  Denne opdeling skyldes bl.a., at leasingforpligtelser ikke opfylder definitionen på eventualforpligtelser. Ændringen præciserer, at bestemmelsen dækker to typer forpligtelser, nemlig forpligtelser, hvor det er sandsynligt, at der vil skulle ske en betaling, fx leasingforpligtelser, og forpligtelser, hvor der alene er en risiko for, at der skal ske en betaling, fx eventualforpligtelser og garantier. Det er udelukkende væsentlige forpligtelser der skal oplyses, men præciseringen vil medføre, at virksomheden skal give flere oplysninger end tidligere. Bestemmelsen medfører, at der gives flere oplysninger, end hvad der ville være krævet af IFRS-standarderne.
  
  
• Det er præciseret, at det skal oplyses, hvis virksomhedens gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret er under 1 (§ 68), da dette udgør en kontroloplysning i forhold til regnskabsklasse og valg af erklæringstype for årsregnskabet.
  
  
• Kravet i lovens § 98 c, stk. 5, der omhandler oplysning om de nærtstående parter, som har bestemmende indflydelse på virksomheden eller koncernen, er ophævet, da disse oplysninger er tilgængelige på cvr.dk, hvor der desuden er mulighed for adressebeskyttelse.
  
  
• I lovens § 126, der oplister notekrav til koncernregnskabet, er det tilføjet, at oplysningskravet i § 90 a vedrørende oplysning om indregnede leasingaktiver også gælder for koncernregnskabet.

Ikrafttrædelse: Regnskabsår der begynder den 1. juni 2024 eller senere