Karriere i Tax

Tax har ændret sig mere i de seneste fem år end i de foregående 50 år. Du vil samarbejde med kunder på tværs af EY Tax, Law og People Advisory Services om at udforme forretningsstrategier, der giver fremtidsfokuseret effekt.

Jeg lærer noget nyt hver dag. Hos EY tænker vi konstant på metoder til at digitalisere og omdanne virksomheder på innovative måder for at skabe ny værdi for vores kunder.

Kate Barton

EY Global Vice Chair – Tax

 

Gør en forskel i dag

Tax er nu blevet en strategisk hjørnesten for virksomheder, og det betyder, at skatterådgiverens rolle aldrig har været vigtigere – eller mere givende.

Hos EY digitaliserer vi skat, og hjælper virksomheder – lige fra ambitiøse nystartede virksomheder til globale organisationer – med at gribe mulighederne i en stadig mere digital og grænseløs verden.

Du kan få indflydelse ved at kombinere alsidig tænkning med effektiviteten i teknologi og analyse. Du giver strategisk indsigt og hjælper kunderne med at skabe værdi.

Disruption forvandler også skat

Skatteteknologi betød tidligere blot et regneark, nu bruger vi bots til talknusningen. Innovative løsninger såsom maskinlæring, AI og naturlig sproggenerering revolutionerer skatteoplevelsen.

Det betyder, at EY's skatterådgivere anvender et langt bredere sæt af færdigheder. Du har plads til at træde et skridt tilbage, betragte tingene i det store perspektiv og identificere målsætninger. Du kan løse komplekse skattespørgsmål for kunder, opbygge teknologitjenester for dem, omdanne deres talentorganisation eller løse internationale skatteretlige problemer. Du skal bruge dine analytiske evner og din subjektive dømmekraft til at træffe strategiske beslutninger. Ved at kombinere din opfindsomhed med banebrydende teknologi kan du hjælpe med til at skabe en konkurrencefordel.

    Den store verden inden for skat

    EY's skatteteams verden over hjælper kunderne med at forstå og håndtere deres skatteoverholdelses- og rapporteringsforpligtelser på en ansvarlig og proaktiv måde. Vi hjælper dem med at vurdere, forbedre og overvåge deres skattefunktions processer, kontroller og risikostyring samt med at opretholde velfungerende relationer til skattemyndighederne.

    EY Tax er ledende inden for alle skattediscipliner, herunder selskabsskat, global overholdelse og rapportering, global lovgivning, indirekte skat, international skat, transaktionsafgifter og medarbejderrådgivning.

    Den fleksible tilgang i EY til karriereudvikling betyder, at du kan vælge at specialisere dig og opbygge din karriere i enhver branche eller skifte mellem brancher og arbejde på tværs af skatteteams.

    Du kan arbejde på virksomhedsovertagelser, anvende teknologi til at forbedre processer og spare tid på selvangivelse, udvikle nye tjenester til målretning mod skattemuligheder, transformere HR-organisationen eller hjælpe en virksomhed med at omstrukturere sine aktiviteter for at få mest muligt ud af skattereformer.

    Uanset hvad du foretager dig inden for skat, hjælper du med til at tilføje værdi, drive beslutningstagning og reducere risikoen.

    Mennesker er midtpunktet for skat

    Naturligvis er tal vigtige, men de står ikke alene. Dine relationer til kollegerne og kunderne er lige så afgørende som dine tekniske kompetencer, og du kan bedre skabe relationer ansigt til ansigt end fra et skrivebord.

    Efterhånden som skat bliver mere digitalt, bruger EY's katterådgivere meget mere tid sammen med kunderne for at udvikle en dyb forståelse af deres forretning og branche. Ja, tal vil være en vigtig del af dit job som skatterådgiver, men du kan også tilbyde indsigt i markedsudviklingen og hjælpe kunderne med at tilpasse deres globale skatteposition til deres overordnede forretningsstrategi.

    Du arbejder tæt sammen med kolleger på tværs af landegrænserne ved hjælp af EY-værktøjer og -netværk for at løse komplekse forretnings- og skattemæssige problemer. Ved at kombinere styrken i EY's erfaring inden for skat med innovativ teknologi kan du hjælpe os med at omdanne fremtidens skattefunktion.

    Tax Technology sikrer, at skattefunktioner kan navigere i den hastige forandring, der sker omkring dem, og giver mulighed for at skabe værdi gennem tilgængelige data, ved at håndtere omkostninger og skatterisici og ved at øge effektiviteten via automatisering.

    Mikko Kuiro

    Nordic Tax Technology Transformation Leader

    Når skat som faglighed udvikler sig, gør du også

    I takt med at globaliseringen ændrer den måde, virksomheder fungerer på, ændres skat også. Skattemyndighederne er i gang med at innovere, og før eller senere erstattes den traditionelle selvangivelse med rapportering i realtid.

    Myndigheder verden over digitaliserer skatteadministration og opdaterer politikken til en virtuel og global forretningsverden. Oplysninger om skatteyderne indsamles og deles i et hurtigt tempo. Når myndighederne bliver mere og mere dygtige i forhold til big data, skal skatteyderne også være det.

    Hos EY har du værktøjer og support til at følge med nye skatteregler, ændringer i lovgivningen samt nye rapporterings- og overholdelsesforpligtelser. Du vil få den nødvendige viden og erfaring til at hjælpe virksomhederne med at følge med og betale den rigtige skat i de rigtige lande på det rigtige tidspunkt.

    Hos EY er der mange muligheder for at skabe din egen karriere med opbakning fra inspirerende ledere, der lever vores værdier hver dag. Vores store styrke ligger i et klart kundefokus!

    Elisabeth Granhage 

    People Partner Tax

     

    Erfarne

    Bliv inspireret, føl dig værdsat og gør en forskel, der er større, end du nogensinde troede var muligt.

    Find et job

     

    Studerende og nyuddannede

    Lige fra programmer for studerende og andre tilbud om fuldtidsstillinger – find et job, som vil hjælpe dig til at vokse, lære og lede.

    Find et job