Lempelser for erhvervsdrivende fonde er vedtaget

Gældende krav

Erhvervsdrivende fonde skal, i lighed med kapitalselskaber, i nogle tilfælde udarbejde en mellembalance og en vurderingsberetning. En mellembalance skal fx udarbejdes, hvis fonden skal foretage uddelinger, ud over det som er afsat i fondens uddelingsramme, og der er gået mere end 6 måneder siden balancedagen i fondens seneste godkendte årsrapport.

Desuden skal erhvervsdrivende fonde udarbejde en vurderingsberetning, når der fx foretages uddelinger i andre værdier end kontanter, eller når der sker en kapitalnedsættelse til uddeling af andre værdier end kontanter. 

Vedtagne ændringer

Fremover vil det være op til bestyrelsen at vurdere, om fondens kapitalberedskab på det foreliggende grundlag er forsvarligt, eller om beslutningen om fx uddeling skal vedlægges en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen.

Tilsvarende lempelse indarbejdes, hvis der foretages fx en uddeling i andre værdier end kontanter, eller en kapitalnedsættelse til uddeling af andre værdier end kontanter. Her vil det også være op til bestyrelsen at vurdere, om der skal udarbejdes en vurderingsberetning.

Det er EY's foreløbige vurdering, at ændringen kan reducere behovet for den hidtidige praksis med anvendelse af en uddelingsramme. Omvendt må ændringerne vurderes at medføre et større ansvar for fondenes bestyrelser.

Uddelingsrammen er netop opstået for at det er muligt på årsregnskabsmødet at beslutte en ramme for fremtidige uddelinger, som vil kunne udmøntes, uden at der skal udarbejdes en mellembalance. Det har været en praktisk løsning, som er anført i Erhvervsstyrelsens vejledning om uddelinger i erhvervsdrivende fonde, hvor man har tildelt en del af de frie reserver til en uddelingsramme. Læs mere om uddelingsrammen.

På nuværende tidspunkt foreligger der ikke en opdateret vejledning om, hvordan Erhvervsstyrelsen vil forholde sig til uddelingsrammen efter lovændringen.

Uddelingsrammens fremtid er derfor på nuværende tidspunkt ukendt, hvilket ligeledes er tilfældet for sondringen mellem ordinære og ekstraordinære uddelinger.

Gældende krav

Erhvervsdrivende moderfonde, med en eller flere dattervirksomheder kan, under visse betingelser i § 111, undtages fra koncernregnskabspligten.

Herudover kan erhvervsdrivende moderfonde under visse betingelser i § 114, udeholdes fra konsolideringen, hvis et af moderfondens datterselskaber udarbejder et "vandret koncernregnskab". 

Læs mere om de gældende betingelser.

Fælles betingelser for ovenstående undtagelsesbestemmelser er, at den erhvervsdrivende moderfond selv kun i begrænset omfang må udøve erhvervsaktivitet og ikke, bortset fra konvertible gældsbreve og ikke-udbetalt udbytte, have tilgodehavender hos eller have stillet sikkerhed for nogen af dens dattervirksomheder.

Vedtagne ændringer

Flere erhvervsdrivende moderfonde vil fremover kunne undlade at udarbejde koncernregnskab, eftersom kriterierne for, hvornår en erhvervsdrivende moderfond, kan undlade at udarbejde koncernregnskab, lempes.

Ændringen indebærer, at kravet ophæves i §§ 111 og 114 om, at moderfonden, bortset fra konvertible gældsbreve og ikke-betalt udbytte eller udlodning, ikke må have tilgodehavender hos eller have stillet sikkerhed for dattervirksomheden. 

Gældende krav

Erhvervsdrivende fonde skal i henhold til den gældende § 69, stk. 3, give oplysninger om transaktioner med nærtstående parter, uanset regnskabsklasse. Nærtstående parter defineres i overensstemmelse med IAS 24. Læs mere om definitionen samt eksempler på transaktioner.

Oplysningskravet for erhvervsdrivende fonde kan – i modsætning til kravene for kapitalselskaber – ikke begrænses til transaktioner, som ikke er indgået på markedsmæssige vilkår. Det er krævet, at alle transaktioner med nærtstående parter oplyses – også transaktioner indgået på markedsmæssige vilkår.

Oplysningerne i noten skal omfatte:

• Arten af forholdet mellem fonden og de nærtstående parter
• Informationer om transaktioner og mellemværender, der er nødvendige for en forståelse af forholdets mulige påvirkning af årsregnskabet.

Oplysningerne skal som minimum omfatte:

• Transaktionernes art og beløbsmæssige størrelse
• Den beløbsmæssige størrelse af mellemværender og betingelser for disse
• Årets nedskrivninger af tilgodehavender fra nærtstående parter og den akkumulerede nedskrivning på eksisterende tilgodehavender.

Oplysningskravet gælder tilsvarende for koncernregnskabet.

I den gældende § 70 er det et krav, at en erhvervsdrivende fond, som ved en vedtægtsbestemmelse eller aftale er knyttet til en erhvervsdrivende virksomhed eller en anden fond, skal redegøre herfor.

Vedtagne ændringer

Den gældende § 69, stk. 3, ophæves for regnskabsår, der begynder 1. januar 2027 eller senere. Indholdet flyttes til § 70. Samtidig ophæves indholdet af den gældende § 70 for at gøre plads til en ny formulering og den indholdsmæssig betydning af bestemmelsen.

Formålet med bestemmelsen er at sikre større åbenhed og indsigt i transaktioner mellem en erhvervsdrivende fond og dens interesseforbundne parter. Herudover at skabe klarhed for fondene om, hvem deres interesseforbundne parter er.

Ophævelsen betyder, at erhvervsdrivende fonde fremover ikke er påkrævet at oplyse om de erhvervsdrivende virksomheder eller andre fonde, som den erhvervsdrivende fond er knyttet til ved vedtægtsbestemmelse eller aftale.

Den nye formulering af § 70 udvider til gengæld kredsen af virksomheder og personer i forhold til det gældende oplysningskrav om transaktioner med nærtstående parter som defineret i IAS 24. Bestemmelsen udvides til, at det i stedet for transaktioner med nærtstående parter er transaktioner med interesseforbundne parter, der skal oplyses.

Oplysningerne, der skal gives i noten for transaktioner med disse nydefinerede parter, er uændret fra de gældende krav. Det vil sige:

Oplysningerne i noten skal omfatte:

• Arten af forholdet mellem fonden og de interesseforbundne parter
• Informationer om transaktioner og mellemværender, der er nødvendige for en forståelse af forholdets mulige påvirkning af årsregnskabet.

Oplysningerne skal som minimum omfatte:

• Transaktionernes art og beløbsmæssige størrelse
• Den beløbsmæssige størrelse af mellemværender og betingelser for disse
• Årets nedskrivninger af tilgodehavender fra interesseforbundne parter og den akkumulerede nedskrivning på eksisterende tilgodehavender.

Oplysningskravet anses fortsat – og i lighed med tidligere – som en kontrolnote. Det betyder, at væsentlighedsniveauet, der skal anvendes ved fastlæggelsen af, hvilke væsentlige transaktioner og parter der skal medtages, skal tage udgangspunkt i en kvalitativ vurdering af oplysningernes art, karakter, faktiske forhold og formålet med noten.

Interesseforbundne parter
Interesseforbundne parter defineres i den foreslåede § 59 a i erhvervsfondsloven og omfatter:

Personer:

1) medlemmer af ledelsen (direktion og bestyrelse)

2) ægtefæller eller faste samlevere til medlemmer af ledelsen

3) personer, der er knyttet til medlemmer af ledelsen ved slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller sidelinjen så nært som søskende, dvs.

a. børn
b. adoptionsforhold (men ikke plejeforhold)
c. ægtefællens børn født uden for ægteskabet og disses ægtefæller
d. svigerbørn
e. bedsteforældre
f. forældre
g. søskende
h. søskendes ægtefæller
i. børnebørn og disses ægtefæller
j. oldeforældre og– oldebørn og disses ægtefæller

Virksomheder:

(selskaber, personligt ejede virksomheder, herunder enkeltmandsvirksomheder, fonde, foreninger, finansielle virksomheder og offentlige institutioner)

4) virksomheder, hvori en person nævnt i nr. 1 eller 2

a. deltager i ledelsen (bestyrelse, direktion eller tilsvarende ledelsesorgan)
b. besidder mindst 5 % af enten stemmerettighederne eller ejerandelene i
c. både er ansat og ejer, eller
d. udfører hverv for fonden på vegne af virksomheden

5) virksomheder, hvori en person som nævnt i nr. 3

a. deltager i ledelsen af, eller
b. har betydelig indflydelse

6) fondens dattervirksomheder, associerede virksomheder og kapitalinteresser.

Parterne og definitionen er både anderledes i forhold til definitionen af nærtstående parter og til definitionen af interesseforbundne virksomheder i Anbefalingerne om god Fondsledelse. Komitéen for god fondsledelse har dog i en nyhed på deres hjemmeside udtalt, at anbefaling 2.2.3 om transaktioner med interesseforbundne virksomheder bliver ophævet for regnskabsår, der begynder 1. januar 2027 eller senere, som følge af lovændringen.

Særligt vedrørende pkt. 4, litra c
Det er den dobbelte tilknytning – ejerskab og ansættelse – til virksomheden, der er afgørende for, om virksomheden omfattes via persontilknytningen.

Lovbemærkningerne nævner at det både er ved direkte og indirekte ejerskab, at virksomheden omfattes af bestemmelsen. Det er uanset antallet af ejerandelene, når ejerskabet kombineres med ansættelse i virksomheden.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse, når ejerandelene er erhvervet som led i en generel medarbejderordning. Begrebet "generel medarbejderordning" skal forstås som en ordning, der omfatter samtlige medarbejdere eller en nærmere bestemt kreds af medarbejdere, som i kraft af deres ansættelsesforhold har erhvervet ejerandele i virksomheden. Er der kun tale om en ordning for en snæver kreds af medarbejdere, er en sådan ordning ikke omfattet. Det kunne fx være en ordning, hvor alene ledende medarbejdere modtager medarbejderaktier.

Ved betegnelsen "ansat" forstås ethvert ansættelsesforhold eller tilsvarende arbejdsforhold.

Som et eksempel på et forhold, der vil være omfattet af bestemmelsen, kan nævnes en fond, der:

• udlejer en ejendom til en virksomhed, hvor et medlem af fondens bestyrelse besidder 3 % af ejerandele i virksomheden og samtidig er ansat som projektleder i virksomheden.
• har købt rådgivningsydelser fra en advokatvirksomhed, hvor ægtefællen til fondens direktør både er ansat og samtidig er partner med en ejerandel på 0,6 % af advokatvirksomheden.

Det betyder, at selv meget små ejerandele kan medføre, at en virksomhed bliver interesseforbundet, hvis den pågældende person samtidig er ansat i virksomheden.

Særligt vedrørende pkt. 4, litra d
Bestemmelsen vil omfatte situationer, hvor den pågældende person i kraft af et ansættelsesforhold, et konsulentforhold eller en anden form for professionel tilknytning til virksomheden konkret udfører opgaver eller leverer ydelser til fonden på virksomhedens vegne – for eksempel rådgivningsydelser, projektarbejde, administrative opgaver eller andre former for opgaver eller ydelser.

Det afgørende vil være, at det pågældende ledelsesmedlem i fonden eller dennes ægtefælle eller faste samlever har reel involvering i udførelsen af opgaven eller leveringen af ydelsen, og at der ikke alene er tale om involvering af bagatelagtig karakter.

Der vil desuden være tale om reel involvering, hvis et ledelsesmedlem i fonden eller dennes ægtefælle eller faste samlever er ansvarlig for udførelsen af hvervet eller har instruktionsbeføjelser over de medarbejdere, der udfører hvervet.

Som et eksempel på et forhold, der vil være omfattet af bestemmelsen, kan nævnes en virksomhed, hvor et medlem af fondens bestyrelse har udført bogføringsopgaver for fonden på vegne af virksomheden eller er ansvarlig for udførelsen af opgaven.

Særligt vedrørende pkt. 5, litra b
Ved betegnelsen "betydelig indflydelse" vil skulle forstås personer, der besidder 20 % eller mere af stemmerettighederne i virksomheden.

Denne definition er ikke helt ens med den definition som fremgår af årsregnskabsloven, hvilken opererer med en formodningsregel om at minimum 20 % eller mere af stemmerettighederne i virksomheden resulterer i betydelig indflydelse. Der kan således være tilfælde, hvor der efter årsregnskabsloven er tale om betydelig indflydelse uden minimum 20 % af stemmerne, hvilket i ændringslovens definition ikke resulterer i "betydelig indflydelse".

Det fremgår ikke af lovbemærkningerne, om lovgiver har tilsigtet en anden forståelse af begrebet "betydelig indflydelse" end efter årsregnskabsloven.

Koncernregnskabet

Koncernregnskabet for en erhvervsdrivende fond omfattes ikke af kravet om at give oplysninger om koncerns transaktioner med interesseforbundne parter. Den bestemmelse gælder udelukkende for moderfondens eget årsregnskab. Koncernregnskabet skal dog ligesom tidligere, give oplysninger om transaktioner med nærtstående parter.

Lovhenvisningen bliver dog til de almindelige regler i § 98 c, hvilket principielt betyder, at muligheden i § 98 c, stk. 6, om udelukkende at begrænse oplysningerne til at omfatte transaktioner, som ikke er gennemført på normale markedsvilkår, kan anvendes i den erhvervsdrivende fonds koncernregnskab.

Gældende krav

I lovens gældende §§ 77 a og b fremgår det, at bestyrelsens redegørelse for god fondsledelse og redegørelsen for fondens uddelingspolitik kan placeres i ledelsesberetningen, hvis bestyrelsen udarbejder en ledelsesberetning.

Erhvervsstyrelsen kan samtidig bestemme, at redegørelserne ikke skal medtages i ledelsesberetningen eller noterne, hvis ledelsesberetningen eller noterne henviser til fondens hjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort. Erhvervsstyrelsen har via redegørelsesbekendtgørelsen gjort det muligt at medtage redegørelserne på hjemmesiden.

Vedtagne ændringer

Ændringen præciserer, at ovennævnte redegørelser som udgangspunkt placeres i ledelsesberetningen, hvilket tager udgangspunkt i, at erhvervsdrivende fonde i regnskabsklasse B som udgangspunkt skal medtage en ledelsesberetning.

Dette medfører ingen reel ændring, da kravene til oplysninger i ledelsesberetningen fortsat kan opfyldes ved at give oplysningerne i en note. Erhvervsdrivende fonde kan derfor – som hidtil – vælge at præsentere redegørelserne i en note til årsregnskabet.