EY refererer til den globale organisation og kan henvise til en eller flere af medlemsfirmaerne i Ernst & Young Global Limited, som hver især er en separat juridisk enhed. Ernst & Young Global Limited, som er et engelsk ‘company limited by guarantee’, yder ikke kunderådgivning.
Relateret artikel
Begrænsede successionsmuligheder ved udlejning af fast ejendom
Anvendes successionsreglerne må selskabet ikke være en pengetank. Udlejning af fast ejendom anses dog oftest som passiv investering.
Skatterådets afgørelse i SKM2023.288.SR
Skatterådet har efterfølgende forholdt sig til samme problematik i afgørelsen gengivet i SKM2023.288.SR. Her ønskede spørger at gennemføre en successionsoverdragelse af kapitalandelene i selskabet H1 ApS, som ejede 100 % af kapitalen i H2 A/S. H2 A/S drev virksomhed som vognmandsfirma. Herudover ejede H2 A/S en mindre kapitalpost i H3 A/S – denne udgjorde mindre end 25 % af kapitalen i H3 A/S. H3 A/S havde til formål at sikre og opretholde et landsdækkende transportsystem. Til opfyldelse af dette udstedes der kontrakter med en række vognmænd, som alle var kapitalejere i H3 A/S, herunder H2 A/S.
Det fremgik af vedtægterne i H3 A/S, at kapitalandelene i selskabet alene kunne ejes af virksomheder, som havde kontrakt med H3 A/S og, at enhver overdragelse af kapitalandele i H3 A/S krævede godkendelse af bestyrelsen i H3 A/S, og i øvrigt alene kunne ske til virksomheder, som havde en kontrakt med H3 A/S – og dermed drev vognmandsvirksomhed.
Det fremgik videre af kontrakten mellem H3 A/S og H2 A/S, at H2 A/S ikke måtte drive virksomhed med anden kørsel end kørsel for H3 A/S, at H2 A/S havde licens til at anvende H3 A/S logo, ligesom H2 A/S forpligtede sig til, at det udadtil fremstod som én samlet transportvirksomhed.
Skatterådet anlagte på baggrund af Højesterets afgørelse i SKM2023.168.H en konkret fortolkning, hvor der særligt blev lagt vægt på, at:
- Det er en betingelse for at kunne drive transportvirksomhed som en del af H3 A/S og H4 A/S [datterselskab til H3 A/S] med licens til brug af logo m.v., at der er indgået en kontrakt med H3 A/S.
- Det er en betingelse for indgåelse af kontrakten med H3 A/S, at H2 A/S på tidspunktet for aftalens ikrafttræden er aktionær i H3 A/S.
- Det er en betingelse for at være aktionær i H3 A/S, at vognmanden eller vedkommendes selskab har en kontrakt med H3 A/S.
- Hvis kontrakten er ophørt, er aktionæren i H3 A/S forpligtet til samtidigt med ophøret at overdrage sine aktier til H3 A/S eller lade aktierne indløse.
På baggrund heraf fastslog Skatterådet, at der ikke var tale om en passiv kapitalanbringelse, men derimod et aktiv, som efter en konkret vurdering, fandtes at være et erhvervsmæssigt relevant aktiv.