Nyt regeringsgrundlag indeholder nedsat afgift ved generationsskifte

Regeringen ønsker at sænke afgifterne ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder og indføre ny værdiansættelsesmodel.

Opsummering

• Den nye SVM-regering ligger op til en række afgiftsnedsættelser ved generationsskifte.
• Bo- og gaveafgiften nedsættes ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder.
• Der indføres en ny model for værdiansættelse af virksomheder ved generationsskifte.

Danmark har den 15. december 2022 fået en ny regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. Den nye regering har allerede den 14. december fremlagt det regeringsgrundlag som kommer til at danne rammen for regeringens arbejde.

Regeringsgrundlaget indeholder bl.a. nyt på generationsskifteområdet, hvor regeringen ønsker at sænke afgifterne ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder.

Ved generationsskifte til fx børn, betales i dag en bo- eller gaveafgift på 15 % af værdien af det overdragne. 

Størrelsen på afgiften er uafhængig af typen af virksomhed som generationsskiftes, eller om overdragelsen sker ved død eller i levende live. 

Den tidligere nedsættelse

I 2017 nedsatte den daværende borgerlige regering bo- og gaveafgift fra 15 % til 5 % ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder. Nedsættelsen blev foretaget gradvist med 13 % i 2016 og 2017, 7 % i 2018 og 6 % i 2019. Fra 2020 skulle satsen have udgjort 5 % fremadrettet, men den nytiltrådte socialdemokratiske regering ophævede nedsættelsen med virkning fra 1. januar 2020.

Den daværende nedsættelse angik alene virksomheder, som drev egentlig erhvervsmæssig virksomhed, og der var derfor en række betingelser, som skulle være opfyldte, for at den nedsatte afgift kunne anvendes.

For det første skulle generationsskiftet kunne gennemføres efter reglerne om successionsoverdragelser, hvilket bl.a. medførte, at reglerne kun fandt anvendelse på selskaber og virksomheder, hvor mindre end halvdelen af indtægterne og aktiverne relaterede sig til passivformueanbringelse – det overdragne må derfor ikke være en såkaldt ”pengetank”. Passiv formueanbringelse omfatter fx udlejning af fast ejendom. 

Derudover kunne overdragelsen alene ske til overdragerens børn, børnebørn mv. Efterlod overdragen sig ikke børn, kunne overdragelsen dog ske til dennes søskende eller deres børn og børnebørn.

Herudover var det en betingelse, at overdragen skulle have været medejer af virksomheden i mindst et år inden overdragelsen, ligesom overdragen eller dennes nærtstående i mindst et år af ejertiden skulle have deltaget aktivt i virksomheden.

Hvis modtageren efter generationsskiftet direkte eller indirekte afstod den modtagne virksomhed inden for 3 år fra erhvervelsen, ville afgiften blive forholdsmæssigt forhøjet op til de 15 %.

Forventninger til den fremtidige afgiftsnedsættelse 

Det fremgår af side 25 i regeringsgrundlaget af 14. december 2022, at der anvendes ½ mia. kr. til at nedsætte bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder fra 15 pct. til 10 pct.

Afgiften nedsættes dermed denne gang kun til 10 %. Som det fremgår, vil nedsættelsen gælde for generationsskifte af erhvervsvirksomheder. Med denne formulering forventes nedsættelsen også denne gang alene at angå de egentlige driftsvirksomheder, som ikke blot driver passiv formueanbringelse.

Endeligt fremgår det, at den skønnede udgift forbundet med nedsættelsen forventes at udgøre ½ mia. kr. årligt. Til sammenligning fremgår det af lovforslaget fra den sidste nedsættelse (L183 fra 2016/2017), at udgiften ved den fuldt indfasede nedsættelse fra 15 % til 5 % ville udgøre 1 mia. kr. årligt – altså var både regningen og nedsættelsen dobbelt så stor.

Henset til at omkostningerne ved indførelsen af den foreslåede nye nedsættelse forholdsmæssigt svarer til den seneste nedsættelse, kunne man fristes til at forvente, at de virksomheder, som omfattes, og de vilkår der vil gælde ved anvendelse af reglerne, vil være nogenlunde de samme som ved seneste afgiftsnedsættelse. 

Dette underbygges yderligere af, at man også denne gang ønsker at nedsættelsen skal gælde de egentlige erhvervsvirksomheder og ikke blot formueoverdragelse i almindelighed.

Ændring af værdiansættelsesmodeller

Foruden nedsættelsen af bo- og gaveafgiftssatsen, er det regeringens hensigt, at der indføres nye værdiansættelsesmodeller ved generationsskifte. Det forventes at disse modeller vil medføre en udgift på yderligere ½ mia. kr. i årligt mindre afgiftsprovenu.

Det fremgår ikke af regeringsgrundlaget, hvad disse modeller skal indeholde, eller hvordan de vil påvirke værdiansættelsen i det enkelte generationsskifte. Det må dog formodes, at modellerne i høj grad vil kredse sig om beregningen af virksomhedens goodwill. 

Den tidligere socialdemokratiske regering havde imidlertid nedsat en ekspertgruppe, som den 17. november 2021 fremkom med deres rapport om værdiansættelse ved generationsskifte. Ekspertgruppens rapport indeholder en række anbefalinger til en forenkling af de skematiske værdiansættelsesmodeller. Alle anbefalingerne medfører dog et merprovenu for staten. Ekspertgruppen foreslår dog også, i et forsøg på at tilbageføre merprovenuet fra de foreslåede ændringer af de skematiske regler, at der foretages en generel nedskrivning af den beregnede goodwill med 30 %. Dette ville efter ekspertgruppens vurdering medføre en årlig udgift i størrelsesordenen 300 mio. kr.

På baggrund af ekspertgruppens anbefaling, kan det konkluderes, at såfremt den afsatte ½ mia. til de nye værdiansættelsesmodeller, alene anvendes til at nedsætte den beregnede goodwill i modellerne, vil den beregnede goodwill overordnet set, kunne nedsættes til et niveau svarende til halvdelen af det i dag kendte niveau.

Endnu uklart hvornår ændringerne træder i kraft

Det nye regeringsgrundlag er ca. 60 sider langt og indeholder en meget lang række initiativer som regeringen ønsker at gennemføre. Nogen mere omfattende og vidtrækkende end andre.  

Det er derfor endnu uklart, hvornår afgiftsnedsættelsen og de nye værdiansættelsesmodeller træder i kraft. 

Selve afgiftsnedsættelsen er umiddelbart enkel at implementere – særligt hvis man i høj grad lader sig inspirere af betingelserne i den seneste afgiftsnedsættelse. 

Ændringerne i værdiansættelsesmodellerne er derimod noget mere omfattende allerede af den grund, at modellerne først skal udarbejdes. 
 
Den umiddelbare forventning er derfor, at de lempelserne træder i kraft i to tempi, hvor først afgiftsnedsættelsen indføres, mens ændringen af værdiansættelsesmodellerne først sker senere.