2026-udgaven af International GAAP® er netop offentliggjort i en gratis pdf-version for alle.
Ved at sætte IFRS-standarderne i en relevant forretningsmæssig kontekst giver International GAAP® 2026 indsigt i, hvordan komplekse regnskabsmæssige problemstillinger bør løses i overensstemmelse med IFRS-standarderne. Det er et vigtigt værktøj for alle, der anvender, reviderer, fortolker, regulerer, studerer eller underviser i IFRS-standarderne.
Publikationen indeholder en detaljeret vejledning til rapportering i overensstemmelse med IFRS-standarderne. Den er udarbejdet af EY-medarbejdere fra hele verden og giver derfor et globalt perspektiv på anvendelsen af reglerne i IFRS-standarderne. Publikationen forklarer komplekse regnskabstekniske problemstillinger tydeligt ved at sætte IFRS-standarderne i en praktisk kontekst med flere detaljerede eksempler, illustrationer og uddrag fra årsrapporter fra større børsnoterede virksomheder fra hele verden.
De væsentligste opdateringer til 2026-versionen af International GAAP® omfatter bl.a.:
- Opdatering af kapitlet om IFRS 18 Præsentation og oplysninger i årsregnskaber, der er opdateret med nye illustrationer og ofte stillede spørgsmål, der adresserer problemstillinger, identificeret ved implementering og anvendelse af de nye regler.
- Opdatering af kapitlerne om finansielle instrumenter for at adressere de nye regler om bl.a. ophør med indregning af finansielle forpligtelser afregnet gennem elektroniske betalingssystemer og nye regler for klassifikation og måling af kontrakter om naturafhængig elektricitet.
- Opdatering af kapitler om ISSB's standarder med yderligere guidance, illustrationer og eksempler.
- Indarbejdelse af nye Agenda Decisions udstedt af IFRS Interpretations Committee siden sidste version af International GAAP® og meget mere.
Publikationen indeholder 54 kapitler sammen med et supplement vedrørende IBOR-reformen i en samlet fil, hvori der er indarbejdet bookmarks til brug for lettere navigation rundt i publikationen.
International GAAP® 2026 kan downloades i pdf-format her, hvor også individuelle kapitler kan downloades.