EY refererer til den globale organisation og kan henvise til en eller flere af medlemsfirmaerne i Ernst & Young Global Limited, som hver især er en separat juridisk enhed. Ernst & Young Global Limited, som er et engelsk ‘company limited by guarantee’, yder ikke kunderådgivning.
Seneste søgninger
Erhvervsstyrelsen har sendt er lovforslag i høring, der skal implementere de seneste EU-ændringer i dansk lovgivning.
Opsummering:
- Færre virksomheder omfattes fremover af krav om bæredygtighedsrapportering, og det foreslås, at "bæredygtighedsrapportering" bliver en beskyttet betegnelse.
- Krav om redegørelse for samfundsansvar og dataetik foreslås ophævet. Til gengæld genindføres krav om ikke-finansielle oplysninger i ledelsesberetningen.
- Lovforslaget forventes behandlet af Folketinget i efteråret 2026 og forventes at træde i kraft den 1. januar 2027.
Et nyt lovforslag skal implementere EU's forenklingsdirektiv om bæredygtighedsrapportering i dansk lovgivning. Forslaget indebærer, at de forhøjede størrelsesgrænser for bæredygtighedsrapportering foreslås indarbejdet i årsregnskabsloven, hvilket vil medføre, at væsentligt færre danske virksomheder fremover bliver omfattet af rapporteringskravene. Lovforslaget indeholder desuden en række andre væsentlige ændringer vedrørende bæredygtighedsrapporteringen.
Derudover foreslås det at ophæve kravene om redegørelse om samfundsansvar allerede for regnskabsåret 2026, hvilket har betydning for mange store danske virksomheder i regnskabsklasse C. Yderligere foreslås det at ophæve kravet om redegørelse for dataetik.
I denne artikel får du overblikket over de vigtigste forslag.
Færre virksomheder omfattes af krav om bæredygtighedsrapportering
Lovforslaget indebærer i overensstemmelse med direktivet en væsentlig ændring af, hvilke virksomheder der skal udarbejde bæredygtighedsrapportering efter årsregnskabsloven.
Efter forslaget vil kun virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider både en nettoomsætning på 3.530 mio. kr. og et gennemsnitligt antal heltidsansatte på 1.000, være omfattet af rapporteringspligten. Samtidig foreslås, at kravet om oplysning om immaterielle nøgleressourcer i lovens § 99, stk. 2, også kun skal gælde for disse virksomheder.
Kravet om, at grænserne skal være overskredet i to på hinanden følgende regnskabsår, følger den systematik, der kendes fra opgørelse af størrelsesgrænser for regnskabsklasser i årsregnskabsloven.
Lovforslaget medfører dermed, at en betydelig del af de virksomheder, som efter de gældende regler ville blive omfattet af CSRD, fremover ikke længere vil være omfattet af krav om bæredygtighedsrapportering. Erhvervsstyrelsen vurderer, at ca. 220 danske virksomheder fremover vil være omfattet af krav om bæredygtighedsrapportering.
Begrænsninger i oplysninger fra værdikæden
Lovforslaget indeholder også nye regler om indhentelse af oplysninger fra værdikæden.
Virksomheder med færre end 1.000 ansatte får efter forslaget ret til at afslå at levere oplysninger til en rapporteringspligtig virksomhed, hvis oplysningerne går ud over indholdet af EU's frivillige standard for bæredygtighedsrapportering.
Samtidig foreslås det, at rapporteringspligtige virksomheder ikke gennem kontrakter eller andre aftaler kan pålægge disse virksomheder at afgive yderligere oplysninger til brug for bæredygtighedsrapporteringen.
Bestemmelserne har til formål at begrænse rapporteringsbyrden for mindre virksomheder i værdikæden.
Ændrede regler for dattervirksomheder og visse modervirksomheder
Lovforslaget indeholder desuden ændrede undtagelsesbestemmelser for dattervirksomheder. Ændringen medfører, at også børsnoterede virksomheder fremover vil få mulighed for at anvende undtagelsesmuligheden og dermed undlade at udarbejde bæredygtighedsrapportering, hvis de indgår i modervirksomhedens konsoliderede bæredygtighedsrapportering.
Derudover foreslås, at modervirksomheder, der opfylder definitionen på at være en "investeringsholdingvirksomhed", og hvis dattervirksomheder har forretningsmodeller og aktiviteter, der er uafhængige af hinanden, fritages fra at udarbejde konsolideret bæredygtighedsrapportering.
Mulighed for at undlade visse følsomme oplysninger
Der foreslås også nye regler, som giver virksomheder mulighed for i særlige tilfælde at undlade bestemte oplysninger fra bæredygtighedsrapporteringen.
Det gælder bl.a. oplysninger, hvis offentliggørelse kan forventes at medføre betydelig skade for virksomheden, oplysninger om forretningshemmeligheder, klassificerede oplysninger og sikkerhedsfølsomme informationer.
Virksomheden skal dog oplyse, at oplysninger er udeladt, og der stilles krav om løbende revurdering af, om betingelserne for undtagelsen fortsat er opfyldt.
Krav om redegørelse for samfundsansvar og dataetik foreslås ophævet
For at sikre lige vilkår mellem danske og europæiske virksomheder indebærer lovforslaget samtidig, at de eksisterende bestemmelser i årsregnskabsloven om redegørelse for samfundsansvar og redegørelse for dataetik ophæves for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2026 eller senere.
Det betyder, at mange store virksomheder i regnskabsklasse C, som ikke er omfattet af reglerne om bæredygtighedsrapportering, ikke længere vil være underlagt særlige krav om rapportering om samfundsansvar eller dataetik efter årsregnskabsloven.
Ikke-finansielle oplysninger genindføres i ledelsesberetningen
Samtidig med ophævelsen af reglerne om samfundsansvar foreslås det at genindføre et krav om ikke-finansielle oplysninger i ledelsesberetningen for store virksomheder.
Store virksomheder i regnskabsklasse C og D skal efter forslaget supplere ledelsesberetningen med oplysninger om ikke-finansielle forhold, herunder miljø- og personaleforhold, når sådanne oplysninger er nødvendige for at forstå virksomhedens udvikling, resultat og finansielle stilling. Det betyder, at store virksomheder uden for bæredygtighedsrapporteringsreglerne fortsat skal give visse ikke-finansielle oplysninger i årsrapporten, men på et væsentligt mere overordnet niveau end efter CSRD og ESRS samt redegørelse for samfundsansvar.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse for virksomheder, der udarbejder bæredygtighedsrapportering efter den foreslåede § 99 a.
Ny beskyttelse af betegnelsen "bæredygtighedsrapportering"
Det foreslås desuden, at betegnelsen "bæredygtighedsrapportering" kun må anvendes om rapportering, der helt eller delvist opfylder kravene i årsregnskabslovens § 99 a, herunder ESRS og den frivillige standard (VS). Ændringen medfører, at virksomheder ikke frit vil kunne betegne ESG-oplysninger som "bæredygtighedsrapportering", hvis rapporteringen ikke opfylder de lovbestemte krav.
Hvornår træder ændringerne i kraft?
Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2027, men ophævelse af krav om redegørelse for samfundsansvar og redegørelse for dataetik vil allerede have virkning fra regnskabsår, der starter 1. januar 2026 eller senere.
Forslaget er som nævnt i høring, og det endelige indhold vil først være fastlagt, når lovforslaget er behandlet og vedtaget af Folketinget, forventeligt i efteråret 2026.
Sammendrag
Erhvervsstyrelsen har sendt et lovforslag i høring, der implementerer EU's forenklingsdirektiv for bæredygtighedsrapportering. Forslaget indebærer højere størrelsesgrænser, så langt færre virksomheder bliver omfattet af rapporteringspligten, som fremover forventes at gælde ca. 220 danske virksomheder. Der indføres samtidig begrænsninger på, hvilke oplysninger mindre virksomheder kan pålægges at levere i værdikæden, nye undtagelser for visse datter- og modervirksomheder samt mulighed for at undlade særligt følsomme oplysninger. Desuden foreslås reglerne om redegørelse for samfundsansvar og dataetik ophævet og erstattet af mere overordnede krav til ikke-finansielle oplysninger.
