En gruppe kolleger sidder på skamler rundt om et bord

Styrk arbejdet med databeskyttelse med interim assistance

Relaterede emner

Databeskyttelse kan være komplekst og ressourcekrævende. Fleksible ressourcer kan hjælpe med at skabe overblik og fremdrift.

Virksomheder kan have forskellige grunde til at have brug for ekstra hjælp til at håndtere databeskyttelsesretlige opgaver. Det kan være alt fra at sætte store databeskyttelsesprojekter i gang til at sikre den daglige drift og de løbende GDPR-implementeringstiltag. Ofte har virksomheden ikke ressourcer eller kompetencer til at nå i mål med det databeskyttelsesretlige arbejde. Derudover kan det være svært at finde folk med de rigtige kvalifikationer; særligt i de tilfælde hvor virksomhedens behov for databeskyttelsessupport varierer over tid. Det er ofte ikke den rette løsning at ansætte en medarbejder på fuld tid, herunder med de forpligtelser, der følger med en fastansættelse, men omvendt er der alligevel behov for support som en integreret del af virksomheden.

Hvordan imødegår man dette?

Inddragelse af en interim assistance kan være den helt rette løsning både i de situationer, hvor et generelt databeskyttelsesprojekt eller et mere afgrænset digitaliseringsprojekt igangsættes, og i de situationer, hvor projekterne er sat i værk, men hvor det er svært at sikre den løbende fremdrift og vedligeholdelse. Det kan fx være i forbindelse med udarbejdelse eller opdatering af virksomhedens kortlægning af behandlingsaktiviteter og tilpasning af dertilhørende dokumentpakke, tilsyn med databehandlere, gennemførsel og kontrol med sletteprocedurer m.v., eller fx i forbindelse med implementeringen af ny teknologi.

 

Hvordan kan vi hjælpe?

Hos EY’s Data Privacy Law tilbyder vi interim assistance i en nærmere afgrænset periode, hvor en af vores rådgivere med en stærk faglig og projektledende baggrund kan hjælpe med at sikre gennemførsel, forankring og vedligehold af de mange databeskyttelsesretlige opgaver. Som en integreret del af jeres virksomhed, opnår vi et tæt samarbejde med de relevante stakeholders, og vi sikrer derved også, at I bliver klædt på til selv at kunne håndtere og vedligeholde de enkelte implementeringstiltag.
 

Vi tilbyder interim assistance til alle opgaver inden for databeskyttelsesretten, og vores erfarne og kvalificerede rådgivere kan hjælpe jer med at komme i mål med det af ledelsen fastsatte niveau for databeskyttelsesretlig compliance.

 

Hvordan foregår det?

Når I kontakter os, går vi hurtigt i gang med at finde ud af, hvilke udfordringer jeres virsomhed står over for. Vi arbejder tæt sammen med jer for at identificere jeres behov og finde den rette rådgiver for jer. Vores interim assistance kan hurtigt træde til, og vi bliver enige om projektets omfand og tidshorisont.
 

EY's løsninger kan tilpasses og justeres efter behov. Hvis opgaven ændrer sig undervejs, ændrer vi også vores tilgang og tilpasser vores assistance til jeres nye behov. Målet er ikke blot at udarbejde og implementere de lovpligtige tiltag men også at overdrage dem til jeres medarbejdere på en måde, så de fremadrettet kan fastholde den relevante fremdrift og forankring.
 

Hvis I ønsker at vide mere om vores interim services, er I velkomne til at kontakte os.

Sammendrag

EY’s Data Privacy Law team tilbyder interim assistance på det databeskyttelsesretlige område, så virksomhederne kan få kvalificeret hjælp tilpasset netop deres virksomhed til at opnå og vedligeholde deres databeskyttelsesretlige compliance og samtidig sikre en intern forankring.

Om denne artikel