Storby skyline om aftenen med smart lysdesign

Tiltag fra EU-Kommissionen for brug af AI-teknologier

EU-Kommissionen har implementeret flere tiltag for at sikre overholdelse af gældende regler for brugen af AI-teknologier.

I takt med den hastige udvikling inden for kunstig intelligens er det blevet stadig vigtigere at etablere klare retningslinjer og standarder for brugen af AI-teknologier.

I august 2025 har EU-Kommissionen taget betydelige skridt mod at hjælpe virksomheder med at forstå, hvordan de overholder reglerne indenfor området for kunstig intelligens gennem implementering af forskellige tiltag.

Disse tiltag omfatter bl.a. offentliggørelsen af en Code of Practice for AI-modeller til almen brug, nye retningslinjer for udbydere, samt en obligatorisk skabelon for datatransparens.

5 nyheder vedrørende AI-forordningen

I det følgende har vi oplistet og sat lidt ord på de seneste nyheder relateret til brugen af AI-forordningen.

1. Code of Practice for AI-modeller til almen bruger nu offentliggjort af EU-Kommissionen. Dette værktøj skal hjælpe udbydere med at overholde reglerne i forordningen. Udbydere af AI-modeller til almen brug kan frivilligt underskrive Code of Practice. Virksomheder, der underskriver, vil af EU-Kommissionen blive betragtet som værende compliant.

2. Nye retningslinjer til udbydere af AI-modeller til almen brug er også blevet udgivet, hvilket skal gøre det lettere at forstå, om man er omfattet af reglerne. 

3. Obligatorisk skabelon til udbydere af AI-modeller er blevet introduceret, som skal udfyldes med information om den anvendte data. Skabelonen skal øge gennemsigtigheden i overensstemmelse med AI-forordningen, herunder gøre sådanne oplysninger offentligt tilgængelig. 

4. Oversættelse af retningslinjer for forbudte AI-praksisser er nu tilgængelig på dansk, og Digitaliseringsstyrelsen vil senere på året udgive en vejledning om dette. 

5. Ansøgninger til det rådgivende forum er åbne fra 17. juli til 14. september 2025. Dette forum vil rådgive EU-Kommissionen og AI-udvalget med teknisk ekspertise.

Hos EY holder vi nøje øje med disse udviklinger. Kontakt os for en snak om compliance.

Kontakt: Kamilla Mondrup, Manager, Law, tlf. 4045 0785 og Anders Østergaard Petö, Director, Law, tlf. 2529 3350

 

Sammendrag

EU-Kommissionen har implementeret forskellige tiltag for at hjælpe virksomheder med at forstå og sikre overholdelse af reglerne indenfor området for kunstig intelligens. 

Om denne artikel